Terapi med håb i mørke øjeblikke
Psykiateren og neurologen Viktor Frankl sagde, at livet i sidste ende ikke er andet end at tage ansvar for at finde de rigtige løsninger på alle de problemer, der kommer på vores vej. Det er sandt, men som vi godt ved, er det ikke let at finde ud af, hvad der er de bedste strategier i lyset af de udfordringer, som vores skæbne byder os. Der kan terapi med håb hjælpe.
Det er nemlig her, psykologisk terapi ofte kommer ind i billedet. Formålet med de forskellige psykoterapeutiske modeller er at vejlede klienten. Det betyder, at de kan træffe de bedste beslutninger på egen hånd og ud fra deres egne værdier og behov. Nogle af disse tilgange er både berigende og væsentlige og er værd at lære mere om.
Terapi med håb er en inspirerende terapi, der søger at tilbyde værktøjer til klienterne, så de bedre kan håndtere vanskelige øjeblikke. Vi gennemgår jo alle sammen situationer, hvor vi pludselig oplever, at nuet er ekstremt vanskeligt, og fremtiden synes helt uklar.
Det er i den slags scenarier, at vi sætter pris på at forankre os til noget i lyset af bølger, der, ofte uden at vi rigtig opdager det, fører os ud på dybt vand.
Vi vil udforske denne terapi, der er næret af positiv psykologi.
Når håbet vender tilbage til sindet, bliver tankerne mere fleksible og målrettede. Vores adfærd bliver også orienteret mod mere positive og gavnlige mønstre for os.
Terapi med håb
At leve uden håb betyder at forblive indespærret i et nødlidende mentalt hjørne, hvor det bliver rigtig let at falde i fangenskab til depression. Faktisk kan vi som mennesker ikke leve uden det indre lys, der som et fyrtårn guider vores mål og opmuntrer os til at rejse os hver dag. Derfor er det næppe overraskende, at der findes en psykoterapeutisk model, der er baseret på denne dimension.
Terapi med håb er en form for kort og semistruktureret behandling, der guider klienten mod at nå sine mål. Den har sine rødder i den kognitive teori om håb, der er formuleret af Charles Snyder.
Snyder offentliggjorde i 2002 en artikel, hvori han definerede grundlaget og formålet med denne terapi. Han definerede håbefulde tanker som den mentale mekanisme, der tilskynder klienten til at nå sine mål og til at overvinde vanskeligheder.
Vi har alle brug for denne motiverende komponent for at forestille os nye veje til forandring. Det betyder, at vi kan se det, der gør ondt på os, i øjnene og kan forme det liv, vi ønsker.
Denne terapi er baseret på positiv psykologi. Den integrerer også kognitive adfærdsinterventioner, narrative værktøjer og begreber fra løsningsfokuseret terapi.
Forbedring af håbet består i at have mere positive tanker rettet mod nye veje, der fører os til velvære.
Strategierne i terapi med håb
En af de mest fremtrædende personer inden for terapi med håb var Shane J. Lopez. Ud over at være medlem af American Psychological Association (APA) var han forfatter til bøger som Making Hope Happen: Create the Future You Want for Yourself and Others (2013).
I en af sine forskningsartikler definerede López denne tilgang som en hjælp til klienten til at opbygge et indre hus af håb. Han henviste til et rum, hvorfra man kan forbedre de dybeste selvopfattelser og etablere grundlaget for objektivitetsfokuserede tanker. Her er de strategier, der definerede hans interessante model.
1. Forbedr individets selvreferentielle overbevisninger
Et af formålene med denne terapi er at gøre den indre dialog mere håbefuld og mindre svækkende. Som regel går mange mennesker i terapi, fordi de er i besiddelse af negative og meget forudindtagede forestillinger og selvopfattelser. Det første skridt i denne terapi er at arbejde med det kognitive, åbne op for nye perspektiver og fremme adfærdsændringer.
2. Indstift en målrettet følelse af håb
Håbefulde tanker er dem, der får os til at drømme om nye veje til velvære. Strategien i terapi med håb er at tænke på nye mål og nye målsætninger. Sidstnævnte er som broer, der hjælper os med at slippe væk fra mørke øjeblikke og hen imod den fremtid, vi fortjener.
3. Kognitiv omstrukturering for at fremme forandring
Som nævnt har terapi med håb sine rødder i kognitiv adfærdsterapi. En af dens søjler er kognitiv omstrukturering. Takket være dette kan personen modellere sine ræsonnementer og dysfunktionelle overbevisninger, gøre dem mere fleksible, ændre dem og antage et sundt og positivt indre syn.
4. Terapeutisk alliance for at lette klientens deltagelse
Terapeuten ved, at forandring ikke vil være mulig, hvis der ikke opnås en meningsfuld alliance med klienten. Derfor skal terapeuten skabe et sikkert, nærende og tillidsbaseret terapeutisk miljø, hvorfra klientens styrker vækkes.
Desuden skal klienten være bevidst om, at han/hun har en aktiv rolle at spille i sin vækst- og helbredelsesproces. Efterhånden som sessionerne skrider frem, bliver klienterne opmærksomme på, at de kan være en aktiv agent for den forandring, de har brug for, og at de kan anvende nye værktøjer til at opnå velvære. Terapeuten er den facilitator, der formår at få det bedste frem i klienten.
5. Forbedre planlægnings- og problemløsningsevner
Terapi med håb indebærer ikke blot at vække tanken om, at “alting nok skal gå”. Faktisk består den i at indgyde mere positive og motiverende tanker rettet mod nye illusioner og nye formål, som klienten kan arbejde med. Den har til formål at sikre, at klienten udvikler et mere modstandsdygtigt og selvsikkert perspektiv på livet.
For at nå dette højdepunkt er det vigtigt, at personen forbedrer sine planlægnings-, problemløsnings- og følelsesmæssige håndteringsfærdigheder. Disse søjler bidrager til, at der opbygges et stærkere selvværd og en bedre selveffektivitet.
Terapi med håb gør det muligt at se os selv fra et mere gunstigt og styrket perspektiv. Denne terapi er nyttig i kliniske tilfælde af depression, i krisetider eller ved personlig lidelse.
Afsluttende bemærkning om terapi med håb
At indgyde en følelse af håb er yderst gavnligt for alle, der kæmper mod depression. Det er også vigtigt for dem, der sørger efter et brud på et forhold eller efter at have mistet en elsket.
Desuden vil folk, der befinder sig midt i en eksistentiel krise eller står over for forandringer, se denne model som et godt redskab. Denne terapeutiske tilgang er godkendt af videnskaben og er baseret på andre velkendte terapier såsom kognitiv adfærdsterapi.
Derfor er det en ressource, der er både interessant og nyttig til at lindre angst og styrke os selv med værktøjer, der forvandler os til aktive agenter for den forandring, vi har brug for. Den slags forandring, der er drevet af håb.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cheavens JS, Whitted WM. Hope therapy. Curr Opin Psychol. 2023 Feb;49:101509. doi: 10.1016/j.copsyc.2022.101509. Epub 2022 Nov 3. PMID: 36495712.
- Kirmani, M. N., Jahan, F., & Sharma, P. (2015). Hope therapy in depression: A clinical case work. International Journal of Public Mental Health and Neurosciences, 39–44. https://img1.wsimg.com/blobby/go/8946d9fc-69eb-4048-b71d-369599235916/downloads/8.pdf?ver=1636373572411
- Lopez, S. J., Floyd, R. K., Ulven, J. C., & Snyder, C. (2000). Hope therapy: Helping clients build a house of hope. In C. R. Snyder (Ed.), Handbook of hope: Theory, measures, and applications (pp. 123–150). Academic Press. https://psycnet.apa.org/record/2000-00296-007
- Snyder, C. R. (2002). Target article: Hope theory: Rainbows in the mind. Psychological Inquiry, 13(4). https://www.jstor.org/stable/1448867
- Snyder, C. R., Rand, K. L., & Sigmon, D. R. (2002). Hope theory: A member of the positive psychology family. In C. R. Snyder & S. J. Lopez (Eds.), Handbook of positive psychology (pp. 257–276). Oxford University Press. https://psycnet.apa.org/record/2002-02382-019