Stråmandsargumentet til problemløsning

Brug stråmandsargumentet til problemløsning, når du har brug for et midlertidigt, men effektivt resultat. Det er en interessant metode, som er blevet brugt siden 70erne.
Stråmandsargumentet til problemløsning

Sidste ændring: 28 marts, 2021

Stråmandsargumentet til problemløsning blever mere og mere brugt i den organisatoriske sfære. Det er en mekanisme til at generere idéer og begynder med et udkast. Det får det meste ud af det menneskelige og kreative potentiale i gruppearbejde og frem for alt i det enkelte medlem af gruppen.

Bemærk, at det ikke er din typiske metode til brainstorming. Målet er her at skabe en midlertidig løsning på et problem, mens du finder på en endnu bedre. 

Stråmandsargumentet kræver mange forskellige idéer fra alle deltagere i gruppen. Derpå vokser eller forsvinder disse idéer på ethvert givet tidspunkt, når det kommer til at genskabe det oprindelige udkast.

Det amerikanske forsvarsministerium brugte første gang denne teknik i 1975. Luftvåbnet krævede en hurtig handlingsplan og udtænkte denne teknik for at finde et hurtigt og øjeblikkeligt svar på netop denne udfordring. Senere ville den oprindelige “stråmand” blive skiftet ud med “stenmand” og sidenhen “jernmand”.

Formålet var at opnå en større konsistens og soliditet i denne strategi.

“Alt for ofte giver vi vores børn svar, de skal huske, i stedet for problemer, de skal løse.”

-Roger Levin-

Stråmandsargumentet forklares af mand til foredrag

Stråmandsargumentet er en simpel samarbejdsstrategi

Stråmandsargumentet er blevet meget populært i løbet af de senere år takket være det velkendte konsulentfirma Mckinsey & Company. Denne globale organisation er sådan set førende i problemløsningDe arbejder for store virksomheder, institutioner og endda regeringer i hele verden.

Det faktum, at de bruger denne strategi som en mekanisme til at besvare de problematikker, de støder på, er det første tegn på dens anvendelighed. Det fremmer også synergien mellem alle medlemmer af organisationen. Derudover fremmer den trinvis opbygning af en mere sofistikeret og effektiv handlingsstrategi.

Stråmandsargumentet til problemløsning

Stråmandsargumentet er et nyttigt og effektivt værktøj inden for problemløsning i enhver gruppe-situation. Dets formål er at opbygge, forme og udvikle en foreløbig handlingsplan i form af et udkast. Derpå redefineres dette udkast, indtil der findes et bedre svar. På den måde går det fra stråmand til jernmand.

Fordelene ved denne mekanisme til brainstorming

Som vi nævnte i begyndelsen, diskuterer denne artikel ikke de klassiske teknikker til brainstorming. I dette tilfælde starter du med et udkast fra en allerede udviklet base i form af en stråmand. Senere er der et møde, hvor hvert medlem af gruppen byder ind med idéer, kritik og forslag, men altid med udgangspunkt i udkastet.

Nogle af fordelene er:

  • Det er en tilgang til problemløsning, som bringer en arbejdsgruppe sammen.
  • Det giver hvert medlem af gruppen mulighed for at bidrage med deres evner og kreativitet.
  • Det fremmer tilbagemelding og forbedrer hypoteser ved at nedbryde dem, som ikke fungerer.
  • Som det sidste forbedrer det processen med brainstorming ved at starte fra det foregående sted (udkastet eller stråmanden).

Denne fremgangsmåde afholder gruppen fra at sidde fast. De søger ikke perfektion fra starten, men arbejder sig fremad i faser: Fra stråmand til stenmand til jernmand til.

Stråmandsargumentet

Argumentet kræver følgende specifikke faser. Ved at tilpasse sig dem vil gruppen vide, hvad de kan forvente, og hvordan de skal gå videre. Det, som hvert medlem skal vide, er også, at alle skal argumentere for eller afvise begrundelsen bag ethvert forslag.

Alle perspektiver bliver derefter taget i betragtning for til sidst at opbygge en midlertidig, gennemførlig og logisk strategi. Senere mødes gruppen igen for at fortsætte og finjustere handlingsplanen.

Faserne

  1. Udarbejde et udkast. Hvert medlem af gruppen vil individuelt lave deres eget stråmandsargument eller strategi.
  2. Præsentation af de konceptuelle forslag. Den anden fase er indsendelse af alle kladder. Hvert medlem præsenterer deres forslag til resten af gruppen. Derefter debatterer og analyserer de, smider de idéer væk, som ikke er brugbare, og beholder dem, som er.
  3. Diskussion. Efter at alle interessante idéer er fundet, går gruppen videre til at diskutere hver enkelt idé for at screene, eliminere eller acceptere de dele, som kan bruges. De laver en stråmand ud fra alle disse elementer.
  4. Konklusion. På dette tidspunkt er stråmandsargumentet allerede solidt, men der bliver ved med at lægges til og trækkes fra. På denne måde når gruppen gradvist til mere eller mindre gyldige konklusioner.
  5. Endelig beslutning. Her er stråmanden allerede lavet. Gruppen er nået til en endelig (men midlertidig) beslutning, som de kan bruge, og som alle i gruppen er enige om. Som vi nævnte tidligere, er målet dog at forfine denne strategi for at skabe en mere solid, sikker og effektiv handlingsplan.

Som du kan se, er det en meget interessant arbejdsdynamik, som integrerer alle medlemmer af gruppen i problemløsning. Det er interessant, enkelt og mange bruger det i dag.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.