Psykoonkologi til forbedring af kræftpatienters liv

Kræft er en skræmmende diagnose, som ingen nogensinde er forberedt på. En ting, som kan være med til at begrænse stress og depression, som kommer med kræft, er at involvere psykoonkologer i behandlingen så meget som muligt.
Psykoonkologi til forbedring af kræftpatienters liv
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Kræftbehandling udvikler sig hele tiden og kræver en tværfaglig tilgang. Ud over den biomedicinske behandling bør psykosocial støtte være en del af en kræftpatients behandling. Psykoonkologi hjælper patienter og deres familier med at forbedre livskvaliteten og blive bedre til at håndtere de følelser, som følger med en kræftdiagnose.

Fremskridt i forebyggelse og behandling af kræft, i løbet af de seneste få år, er opmuntrende. Nu om stunder er den medicinske intervention mere personlig. Behandling er mere fokuseret på immunonkologisk terapi, som viser sig at være bedre end de mere traditionelle behandlingsformer.

Når det er sagt, er det absolut altafgørende, at patienten, ud over den basale og essentielle medicinske intervention, har adgang til ressourcer, som vil hjælpe dem med de psykiske udfordringer, som kommer med en kræftdiagnose.

Derfor har sundhedsvæsenet brug for tilstrækkelig psykisk sundhedspersonale, der specialiserer sig i disse områder, til at afbøde den negative psykologiske påvirkning af kræft.

Men det er ikke alt. På samme tid bliver læger og onkologer nødt til at blive trænet i bedre og mere effektiv kommunikation. Dette vil hjælpe familier og patienter med at tage de bedst mulige beslutninger. Derudover bør psykoonkologi fokusere på forebyggelse.

Samfundet skal hjælpe folk med at hjælpe andre til at ændre farlige vaner, som kan føre til kræft (som f.eks. rygning og solbadning). Ethvert moderne og ansvarligt samfund bør gøre dette til en prioritet.

Kvinde med kræft modtager psykoonkologi

Psykoonkologi kan hjælpe patienter med at acceptere og overvinde deres kræftdiagnose

Det kan ændre alt, når du finder ud af, at man har kræft. Det er en virkelighed, som ingen er forberedt på. Når der derudover kan tilføjes et sundhedssystem, som ikke har den nødvendige træning og bruger mere tid bag computerskærmen end på patienten, har vi opskriften på en katastrofe.

Når lægen fortæller en patient, at de har kræft, føles det, som om hele verden stopper, og alt, patienten hører, er ét ord, som kører rundt i hovedet: Død. Selvfølgelig ved de, som har haft kræft inde på livet, at det ikke nødvendigvis er en dødsdom.

Kræft indebærer kamp og modstand. Det kræver al din indre styrke at se den nye virkelighed i øjnene, den samme som tusinder og atter tusinder af mennesker står i hvert år.

Der er noget, som er utrolig vigtigt at huske på og som vil kunne hjælpe dig på din rejse: Du behøver ikke gøre det alene. Du har familie, læger, sygeplejersker og psykologer, som vil arbejde sammen for at hjælpe dig igennem denne vanskelige tid.

Hvem opfandt psykoonkologi?

Psykoonkologi er relativt nyt. Faktisk døde dens grundlægger, før hendes arbejde ville få den opmærksomhed, den fortjener. Hun døde i 2017. Jimmie C. Holland var leder ved the Department of Psychiatry and Behavioral Sciences of the Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York.

Hun var en dygtig psykolog, som var gift med en vigtig person indenfor onkologi, Dr. James F. Holland. Han er foregangsmand for brugen af kemoterapi til kræftpatienter.

Jimmie Holland lod mærke til den alvorlige mangel på viden i den medicinske verden om, hvad kræftpatienter går igennem psykisk. Læger havde meget lidt træning på dette område. Nogle undlod endda helt at rapportere, at deres patienter led af svære depressioner.

Dr. Holland besluttede at bygge fundamentet for psykoonkologi og grundlagde the American Psychosocial Oncology Society. Hun startede ligeledes det medicinske tidsskrift ved navn “Psycho.Oncology”.

Jimmie Holland

Takket være hendes arbejde er læger blevet i stand til at forbedre livskvaliteten hos millioner af patienter. Som undersøgelser som den, der er offentliggjort i Journal of Oncology Nursing, viser det sig endvidere at være en kæmpe fejltagelse kun at fokusere på det biomedicinske aspekt af kræft.

Selv verdenssundhedsorganisationen (WHO) minder os om, at et overordnet godt helbred indebærer et godt mentalt helbred.

Jimmie Holland lagde grundlaget og definerede mekanismerne for et psykosocialt fokus, som ville føre til en bredere og mere holistisk kræftbehandling.

Formålet

The Lancet Psychiatry udgav en undersøgelse, som viste, at 25% af alle kræftpatienter også vil udvikle en eller anden form for psykisk lidelse. Derfor ville en specialiseret psykologisk indsats indenfor dette område kunne hjælpe med at behandle og forebygge mange lidelser.

Lad os se på, hvad psykoonkologi er nyttigt til:

  • Psykoonkologi hjælper med at gøre kræftdiagnosen lettere for patienten og familien.
  • Det hjælper ligeledes patienten med at have en aktiv rolle i egen behandling ved hjælp af strategier på hvert stadium.
  • Reducerer de bivirkninger, som følger med behandlingen (kemo, stråling, operationer).
  • Hjælper patienten og familien med at bearbejde eventuelle fysiske forandringer efter behandling (hårtab, bortopereret bryst, alvorlige operationer osv.).
  • Giver støtte til patientens børn, partner og forældre.
  • Forbedrer kommunikation mellem læge og patient.
Psykoonkologi illustreres af kræftpatient ved vandet

I hver fase af sygdommen afhænger påvirkningen af ​​stressfaktorer af den enkelte patient. Psykoonkologer er uddannede og forberedte til at reducere stress, mindske lidelse og tilbyde værdifulde strategier, som vil hjælpe patienten med at komme videre på den bedst mulige måde.

Psykoonkologi er altafgørende for denne tværfaglige tilgang til kræft. Deltagelse af fagfolk inden for mental sundhed hjælper patienter med at tilpasse sig sygdommen, men forbereder dem også til at møde den på den bedst mulige måde. 

Afslutningsvis, kan psykoonkologisk behandling muligvis forbedre den overordnede behandling, hvilket kan øge patientens overlevelsesmuligheder.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.