Sorg for selvet: En terapeutisk proces til helbredelse
Teknikken med sorg for selvet giver dig mulighed for at bearbejde vanskelige former for følelser lige fra traumer til humørforstyrrelser. Faktisk er det en værdifuld psykologisk opgave i forskellige faser. Gennem disse bearbejder du dine sår og lidelser for at forme et mere modstandsdygtigt og sundt selv.
Mange mennesker har været igennem traumer. Derfor er der en god mulighed for, at du også skal stå over for en sådan oplevelse på et tidspunkt. Det er oplevelser, hvor realiteter, der er svære at antage og forstå, blander sig med hinanden. Begivenheder, der skaber vrede, frygt og ekstrem smerte.
Sorg for selvet hjælper dig med at navngive hver enkelt oplevelse, identificere dine følelser og afhjælpe dine følelsesmæssige skader på en mere effektiv måde. Efterhånden begynder du at acceptere det, der er sket. Derefter kan du inkludere det i din psykologiske fortælling uden den tyngde af lidelse, der har en tendens til at kvæle og lamme dig.
Sorg over selvet kræver ikke, at du forstår, hvorfor visse ting skete for dig. Det indebærer at transformere dine følelser for at helbrede dine sår og give dig mulighed for at genvinde kontrollen over dit liv.
Sorg for selvet
Af og til kan du måske bemærke, at du ikke er den samme person, som du var for nogle år siden. Desuden indser du, at du har at gøre med en slags indre sorg over det selv, som du har lagt bag dig.
Som menneske modnes og udvikler man sig nemlig enten naturligt, eller også sker der noget, der forandrer en med magt. Skæbnen kan faktisk være grusom, og den kan lide at få dig til at opleve begivenheder, som du ikke er forberedt på.
For eksempel smertefulde forhold, mobning på arbejdspladsen, personlige skuffelser, overfald, traumer i barndommen eller som voksen… Stressende oplevelser, der opretholdes over tid, efterlader ar og ændrer din personlighed. Desuden dæmper de din evne til at se håbefuldt på nutiden og fremtiden. Endnu værre er det, at de medfører psykiske problemer og ulykkelighed.
Sorg over selvet er et redskab, der anvendes i accelereret erfaringsbaseret dynamisk psykoterapi (AEDP). Denne integrative model, der er orienteret mod behandling af traumer, spiseforstyrrelser og problemer i relationer, blev skabt af Dr. Diana Fosha i 2000. Siden da er den blevet ret berømt på grund af dens effektivitet.
Universitetet i Ochanomizu (Japan) og psykiatrisk afdeling på Weill Cornell Medical College (USA) har gennemført forskning, der vurderede AEDP’s effektivitet i behandlingen af en lang række psykologiske symptomer i forbindelse med traumer.
Lad os se på strategien med sorg for selvet inden for denne terapeutiske model.
“Transformation”: Fra lidelse til frihed
At sørge over selvet er healing i bevægelse og indebærer en handling af modig transformation. Det betyder, at du føler de følelser, der udgør dit traumesår, beskriver dem, deler dem og accepterer dem. Dr. Fosha påpeger, at et af formålene med denne terapi er, at personen gennemgår en række faser. Som følge heraf genopfinder du til sidst dig selv som et mere autentisk selv.
Med denne terapi skal du forstå, at du i dig selv har en medfødt drivkraft for vækst og healing. Det indebærer, at du sammen med dit eget væsen bevæger dig gennem en række faser for at udforske dit sår, dulme smerten og forstå, at du selv ikke er lidelsen. Faktisk må du indse, at du har ret til frihed og velvære.
Du er et væsen, hvis følelsesmæssige forstyrrelser har en specifik oprindelse, som skal lindres, løses og heales. Når dit sår er helet, vil du afsløre dig selv som et mere modstandsdygtigt selv. Sorg for selvet er en ressource i erfaringsbaseret dynamisk terapi, der søger at få dig til at “blomstre” igen.
Sorg for selvet og positivitet
AEDP søger ikke kun at få dig til at opleve medfølelse for dig selv. Faktisk går den meget længere. Den viser, at det er okay for dig at være venlig mod dig selv og tale kærligt til dig selv. Men det, du virkelig har brug for for at opnå psykologisk empowerment, er, at dine styrker bliver vækket.
Sorg for selvet ledsager dig gennem korrigerende følelsesmæssige oplevelser. Den hjælper dig med at udfordre dine overbevisninger og patologiske holdninger. Desuden guider den dig til at kontakte mere positive følelsesmæssige tilstande ved at huske dit værd og dit indre potentiale.
Alle mennesker blomstrer i sidste ende op efter smerte. Derfor kan du, selv om du ikke er den samme person, som du var i går, med denne terapi igen se positivt på nutiden. Det skyldes, at du har helet de følelsesmæssige brud, som tidligere hindrede dig i at være i stand til at klare dig.
Psykologisk modstandsdygtighed: Det efterladte selv giver plads til en stærkere version
Et interessant aspekt af AEDP-modellen er, at den søger at vække den menneskelige modstandsdygtighed. Det er en ikke-patologiserende tilgang. Den fokuserer heller ikke så meget på barndomsproblemer eller underbevidste aspekter, som psykoanalytisk terapi gør.
ADEP er orienteret mod helbredelse og ser efter personens positive evner. Det er den slags ressourcer, som du kan udvikle for at give dit bedste og helbrede dine problemer, frygt og angst. I realiteten kommer du i kontakt med dine positive følelser og udvider dem for at lette forandringer.
Afslutningsvis bør sorgen over selvet føre dig lidt efter lidt til fejringen af et nyt selv. Det, der skete og blev efterladt, er ikke glemt, men du kan lære at leve igen uden lidelse og med fornyet håb.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bremner J. D. (2006). Traumatic stress: effects on the brain. Dialogues in clinical neuroscience, 8(4), 445–461. https://doi.org/10.31887/DCNS.2006.8.4/jbremner
- Fosha, D., Siegel, D., Solomon, M. (2009). The Healing Power of Emotion: Affective Neuroscience, Development & Clinical Practice (Norton Series on Interpersonal Neurobiology). New York: W.W. Norton
- Fosha, D. (2000). Meta-therapeutic processes and the affects of transformation: Affirmation and the healing affects. Journal of Psychotherapy Integration. 10, 71–97.
- Fosha, D. (2002). The activation of affective change processes in AEDP. In J. J. Magnavita (Ed.). Comprehensive Handbook of Psychotherapy. Vol. 1: Psychodynamic and Object Relations Psychotherapies New York: John Wiley & Sons.
- Fosha, D. (2003). Dyadic Regulation and Experiential Work with Emotion and Relatedness in Trauma and Disordered Attachment. In M. F. Solomon & D. J. Siegel (Eds.). Healing Trauma: Attachment, Mind, Body, and Brain. New York: Norton.
- Stein, D. J., Herman, A., Kaminer, D., Rataemane, S., Seedat, S., Kessler, R. C., & Williams, D. (2000). Ethical aspects of research on psychological trauma. Dialogues in clinical neuroscience, 2(1), 31–36. https://doi.org/10.31887/DCNS.2000.2.1/dstein
- Iwakabe S, Edlin J, Fosha D, Gretton H, Joseph AJ, Nunnink SE, Nakamura K, Thoma NC. The effectiveness of accelerated experiential dynamic psychotherapy (AEDP) in private practice settings: A transdiagnostic study conducted within the context of a practice-research network. Psychotherapy (Chic). 2020 Dec;57(4):548-561. doi: 10.1037/pst0000344. Epub 2020 Sep 24. PMID: 32969670.