Sammenlignende lidelse: Sammenligning af din smerte med andres

Sammenlignende lidelse henviser til tendensen med at måle din elendighed i forhold til andres. Find ud af mere om det her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 januar, 2023

Når du gennemgår og scroller gennem dine sociale medier, støder du på mange personlige historier. Ofte er det vidnesbyrd fra folk om deres personlige problemer, tragedier eller kampe med mental sundhed. Men når du læser disse historier, tænker du måske: “Jeg har lidt langt mere end dig, men jeg offentliggør ikke det faktum.” Det er et eksempel på sammenlignende lidelse.

Som menneske har du en mærkelig vane. Du har en tendens til at måle andres lidelser med dine egne. Desuden har du en tendens til at antage, at en person, der aldrig har oplevet modgang, intet ved om den menneskelige eksistens. På den anden side tror du, at de, der har været så uheldige at gå igennem tilsyneladende uendelige problemer, besidder en umådelig erfaring og visdom.

Fra det øjeblik du begynder at klassificere smerte, nægter du andre muligheden for at føle den. Det er noget, som vi som mennesker altid har gjort. Med de sociale mediers fremkomst for et par årtier siden er denne tendens desuden blevet langt mere synlig.

Sammenlignende lidelse

I din barndom og ungdom har du måske ofte befundet dig i den slags situationer. Desuden undervurderer voksne ofte de skuffelser, som de  unge oplever. Når et barn f.eks. skændes med sin bedste ven, vil faderen eller moderen måske sige til barnet, at det ikke er noget særligt, og at han/hun snart får nye venner.

På samme måde når en teenager slår op med sin første kærlighed, vil de ældre måske insistere på, at der stadig er meget at leve for. “Der er mange flere fisk i havet!” siger de til dem. For disse unge mennesker føles deres ulykke imidlertid som verdens undergang. Du kan sikkert huske nogle af dine egne tidligere erfaringer?

Sammenlignende lidelse definerer tendensen til at bedømme andres ulykker gennem vores egne erfaringer. Denne praksis med at klassificere ubehageligheder og give dem en skala er både negativ og skadelig.

Du ugyldiggør ikke kun andre menneskers virkelighed og fratager dem dermed muligheden for at udtrykke sig selv. Du kan også optræde som dommer og diktere, hvem der har ret til at klage, og hvem der ikke har ret til at klage. Men i virkeligheden kræver lidelse, i alle dens former, empati, ikke dømmekraft.

Konsekvenserne af at ophæve en andens ubehag

Når du anvender sammenlignende lidelse på en anden person, invaliderer du den pågældende. Du får dem til at tro, at deres skam, frygt og ængstelse ikke er gyldig, fordi du (tilsyneladende) har været igennem langt værre omstændigheder.

At invalidere en andens følelsesmæssige oplevelse er at usynliggøre deres egen historie, behov og muligheder for vækst. Det er en åbenlys form for misbrug, som samfundet bør tage op til revision.

En undersøgelse foretaget af Wesleyan University (USA) hævder, at menneskers følelser ikke kun kan forstås ud fra et psykobiologisk eller neurologisk synspunkt. Det er også et kulturelt fænomen. Desuden kan den omgivende kontekst (familie, skole, venner osv.) nogle gange virke hæmmende på visse følelser og emotioner. Dette er en kontraproduktiv praksis, der er dybt forankret i hverdagen.

Lidelse er ikke en konkurrence

Lidelse er ikke en konkurrence, hvor nogen altid skal vinde førstepræmien. Der er heller ikke nogen klassificering af lidelse efter bestemte grader og niveauer. Når det er sagt, har samfundet en næsten irrationel besættelse af at mærke alting. Dette forklarer den komparative lidelse.

Desuden bør man ikke se bort fra narcissismen eller den iboende egoisme. Faktisk kan nogle mennesker godt lide at fremhæve, hvor meget de har lidt i livet. Selv om dette kan være tilfældet, giver det dem ikke ret til at undervurdere andres ulykke. At sammenligne ulykke og smerte er en fælde, en de facto fejl, som kun kan løses med empati.

Sammenlignende lidelse kan føre til, at du undervurderer din egen lidelse

Du undrer dig måske over, hvordan du overhovedet har ret til at klage, når der er mennesker, der har det meget værre end dig. Men sammenlignende lidelse viser sig også, når det er dig selv, der forringer dine egne oplevelser ved at sammenligne dem med andres. Det kan få dig til at sige skadelige ting som:

“Jeg er dårlig til mit arbejde, men jeg må finde mig i det, fordi nogle mennesker ikke engang har et arbejde” eller “Jeg er ulykkelig og hader mig selv, men jeg har ingen ret til at klage, fordi min bedste veninde lige har mistet sin far, og det er langt værre for hende”.

At sammenligne dine oplevelser med andres liv kan også være en rigtig farlig form for invalidering. Som forfatteren Brené Brown siger, er det en måde at nedlægge veto mod din sårbarhed og ikke se det, der forringer din egen tilværelse, i øjnene. Det, du ikke kaster lys på, forbliver i dvale og forstærker dine følelser af ubehag.

Afslutningsvis skal du altid huske på, at lidelse er lidelse. Den forsvinder ikke, bare fordi der er mennesker, der tilsyneladende har det værre end dig. Sammenlignende lidelse gør dig syg og bitter. Du skal have medfølelse med dig selv og empati med andre. Ubehag og sorg er ikke en konkurrence og heller ikke dimensioner, der kræver vurderinger. De er sår, der kræver din opmærksomhed og respekt.