Sådan kan du identificere og håndtere følelsesmæssigt chok

Hvis man ved, hvordan man kan håndtere følelsesmæssigt chok, kan man undgå yderligere traumer. Find ud af, hvordan du gør her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 02 juli, 2023

Følelsesmæssigt chok er en normal psykofysisk reaktion på en unormal og traumatisk oplevelse. Ofte opstår der eksistentielle situationer, hvor der pludselig indtræffer en omstændighed, som personen ikke er forberedt på. Smerten og forvirringen er så stor, at man går i stå og ikke er i stand til at reagere.

Uheldige begivenheder har stor indflydelse på hjernen og kroppen. Der frigives høje niveauer af neurotransmittere, såsom kortisol og adrenalin, følelserne er overvældende, og den ramte kan ikke tænke klart. Han/hun har brug for “psykologisk førstehjælp”. Med andre ord er der behov for strategier til at bearbejde situationen mere præcist.

I denne artikel kan du læse om de tilbagevendende aspekter af følelsesmæssigt chok, som er svære at fordøje.

Følelsesmæssigt chok

Følelsesmæssigt chok er en reaktion fra kroppen og sindet på en uventet og meget stressende omstændighed. Det er ikke en patologisk oplevelse som sådan. Tværtimod er denne reaktion hjernens normale mekanisme, når den skal acceptere noget uventet, som den ikke kan integrere med det samme.

Den måde, hvorpå følelsesmæssigt chok håndteres, dikterer beskyttelsen (eller manglen på samme) af den ramtes mentale sundhed på lang sigt. Hvis følelsesmæssigt chok ikke håndteres tilstrækkeligt, er der derfor risiko for, at de ramte udvikler psykiske lidelser.

En undersøgelse foretaget af Pennsylvania State University (USA) fastslår, at følelsesmæssige reaktioner på stressende begivenheder udløser fremtidig depression. Læs videre for at finde flere oplysninger om dette emne.

Manifestationen af følelsesmæssigt chok

Følelsesmæssigt chok er først og fremmest en psykobiologisk begivenhed, der reguleres af centralnervesystemet. Det første, man oplever, er en fysiologisk reaktion drevet af adrenalin og kortisol. Målet med denne mekanisme er at forberede sig på kamp-, flugt- eller frysreaktionen.

Udvalget af oplevede fornemmelser, følelser og processer er ekstremt bredt. Det er almindeligt, at hver enkelt person manifesterer denne følelsesmæssige påvirkning på en bestemt måde. Når flere personer udsættes for den samme negative hændelse, vil de faktisk reagere forskelligt. Men som regel er de tilbagevendende reaktioner som følger:

• Kvalme.
• Hovedpine.
• Muskelspændinger.
• Panikanfald.
• Trykken for brystet.
• Følelsesmæssig følelsesløshed.
• Dyspnø eller åndenød.
• Takykardi, svimmelhed, tab af bevidsthed.
• Hjernetåge eller problemer med at tænke klart.
• Voldelige eller selvskadende reaktioner. For eksempel at slå andre.
• Øjeblikkelig følelsesmæssig udløsning som tårer, skrig og hulken.
• Blokering eller fastfrysning. Ved ikke, hvordan man skal reagere, føler sig lammet.
• Ikke at acceptere det, der er sket, og lide af derealisering (følelsen af, at det, der omgiver en, ikke er virkeligt).
• Oplever en bred vifte af negativt ladede følelser. For eksempel frygt, vrede, tristhed og fortvivlelse.
• Dissociation. Afbrydelse af forbindelsen til den umiddelbare virkelighed.

Årsagerne til følelsesmæssigt chok

Alle kan være sårbare over for at opleve følelsesmæssigt chok på et eller andet tidspunkt. Derfor er der behov for psykoedukation i denne henseende, så vi kan forstå reaktionerne og vide, hvordan vi skal hjælpe dem, der lider. Nogle af de udløsende faktorer, der skaber følelsesmæssigt chok, er som følger.

• At miste sit job.
• At blive udsat for en ulykke.
• En elsket persons død.
• At få en medicinsk diagnose.
• At være vidne til en voldelig handling.
• At være vidne til en naturkatastrofe.
• At være i krig eller i et voldeligt scenarie.
• Udsættes for overfald, røveri eller seksuelt overgreb.
• At blive udsat for et brud i et forhold eller utroskab.

Diagnose og behandling af følelsesmæssigt chok

Følelsesmæssigt chok kræver passende psykologisk overvågning. Det har ikke brug for øjeblikkelig klinisk eller terapeutisk intervention. Det skyldes, at det er en forståelig reaktion på en omstændighed, som personen ikke ved, hvordan han eller hun skal bearbejde.

Som regel falder denne oplevelse gradvist til ro, når personen har accepteret, hvad der er sket, uden at der er behov for specialiseret behandling. Men hvis oplevelsen fortsætter over tid, og der er tydelige forhindringer for, at han/hun kan genvinde kontrollen over sit liv, vil han/hun have brug for psykologisk terapi.

Er det nødvendigt at gribe ind?

Denne form for chok er en proces, der er organiseret i en række meget klare faser. De er som følger:

• Påvirkningsfasen. Den negative begivenhed er lige sket, og den ramte persons krop og sind reagerer på en virkelig stressende og intens måde.
• Mellemliggende fase. I denne fase er den ramte ved at assimilere oplevelsen. Han/hun gennemgår et par dage, hvor han/hun kæmper med forskellige følelser. For eksempel frygt, fortvivlelse og tristhed.
• Acceptfasen. Faktum fortsætter med at forårsage smerte, men den ramte viser en klar accept og vilje til at komme videre.

Klinisk intervention er nødvendig, hvis den ramte fortsat sidder fast i påvirkningsfasen eller en mellemtilstand, hvor svære følelser ændrer alle områder af hans/hendes liv.

De mest hensigtsmæssige behandlinger

For at hjælpe den, der lider af følelsesmæssigt chok, og undgå risikoen for, at det resulterer i posttraumatisk stresslidelse, er psykologisk førstehjælp hensigtsmæssig. Forskning udført af University of Miami (USA) bekræfter, at det er velegnet som tidlig hjælp i katastrofesituationer eller ved uønskede hændelser. De handlinger, der er involveret i denne umiddelbare opmærksomhedsstrategi, er som følger:

• Berolige den ramte.
• Observere og lytte.
• Søge støtte (bekendte, slægtninge).
• Tilbyde klar, retfærdig og forståelig information.
• Etablere et bånd baseret på nærhed, empati og beskyttelse.
• Give det, den ramte har brug for, så han/hun føler sig godt tilpas og tryg.

På den anden side, hvis psykologisk intervention er nødvendig, er accept- og engagementsterapi og EMDR-terapi nyttige. Disse modeller giver den ramte mulighed for at bearbejde den negative begivenhed, hvilket fremmer omformuleringen af mål, værdier og nye planer.

Følelsesmæssigt chok, traumatisk chok og sentimentalt chok

Før vi slutter, bør vi uddybe lidt om emnet psykologisk chok. Mennesker kan opleve forskellige former for psykologiske påvirkninger eller følelsesmæssige chok. Når alt kommer til alt, er livet ikke en dans på roser, og ingen af os er garanteret velbefindende fra den dag, vi bliver født. Dødsfald, uforudsete hændelser og skæbnesvangre vendinger kan ske når som helst og resultere i forskellige psykologiske realiteter.

Følelsesmæssigt chok er ikke det samme som traumatisk chok. Sidstnævnte opstår, når førstnævnte ikke er velbearbejdet, smerten bliver kronisk, og der opstår et patologisk klinisk billede. Mens psykologisk førstehjælp er nok ved følelsesmæssigt chok, er terapi afgørende ved traumer.

I psykologien taler vi også om sentimentalt chok. Det definerer den smertefulde og komplekse oplevelse, der opleves efter et afsluttet forhold. Der er forskellige former for menneskelig lidelse, men de er alle normale reaktioner på visse kendsgerninger, som skal antages og integreres. Det er den virkelige udfordring.