Fem årsager til panikanfald
Uventet, overvældende og endda skræmmende. Du har måske undret dig over, hvad der er årsager til panikanfald. Den pludselige følelse af at få åndenød, hjertebanken og frygt, der griber fat i alle dele af dit sind og din krop, er ekstremt ubehagelig. Alt føles, som om det er ude af din kontrol. Og bekymringen for at få endnu et anfald er endnu mere skræmmende.
Disse oplevelser er mere almindelige, end du måske tror. For eksempel hævder Journal of Affective Disorders, at 9,5 procent af befolkningen i Spanien lider af dem, især personer i alderen mellem 30 og 49 år. Derfor er de ikke en usædvanlig begivenhed. Af denne grund er det nyttigt at vide, hvad der forårsager dem.
Symptomerne på et panikanfald kan ofte forveksles med de tegn, der fører til et hjerteanfald eller et åndedrætsproblem.
Panikanfald
Et panikanfald er som en tsunami. Det er en oplevelse af urimelig, dyb og desperat frygt, som der ikke er nogen egentlig udløser for. Det er også en oplevelse, der ledsages af intense fysiologiske symptomer. Så meget, at mange mennesker tager på skadestuen i den tro, at de er ved at få et hjerteanfald. Den fysiske smerte er faktisk reel, og det samme gælder den følelsesmæssige uro.
Fagpersoner diagnosticerer panikanfald i overensstemmelse med Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5). De defineres som bølger af frygt og intenst ubehag, der kun varer et par minutter. Faktisk aldrig mere end ti. Så det er korte episoder, men ikke mindre foruroligende af den grund. Sådan manifesterer panikanfald sig:
Symptomer på et panikanfald
Det første panikanfald glemmer man aldrig. Faktisk kan man sige, at det er en af de mest pinefulde oplevelser, man kan have. Faktisk føler man det ofte, som om man er ved at dø.
Fysiske symptomer
- Svimmelhed.
- Rysten.
- Takykardi.
- Smerter i brystet.
- Fornemmelse af kvælning.
- Kvalme, dårlig mave.
- Paræstesier (prikken i kroppen).
- Kulderystelser og svedtendens på samme tid.
Følelsesmæssige og kognitive symptomer
- Overdreven og irrationel frygt.
- Den ramte føler, at han eller hun er ved at dø.
- Depersonalisation (løsrivelse fra sig selv).
- Opfattelsen af, at man er ved at blive “skør”.
- Derealisering (følelsen af, at alt, hvad der omgiver en, ikke er virkeligt).
Der er i øjeblikket ingen kendt direkte forbindelse mellem panikanfald og hjertesygdomme. Faktisk rapporterer en metaanalyse offentliggjort i Systematic Reviews, at denne forbindelse er ekstremt tynd. I virkeligheden sker et hjerteanfald sjældent samtidig med et panikanfald.
Men enhver, der nogensinde har haft et panikanfald, vil føle frygt ved tanken om, at oplevelsen kan gentage sig. Det er sådan, panikanfaldets cyklus begynder og forstærker sig selv.
Bag anfaldene af overdreven frygt kan der ligge en vis biologisk og genetisk disposition. Desuden har kvinder en tendens til at opleve dem hyppigere.
Årsager til panikanfald
Hvis du nogensinde har spekuleret på de mulige årsager til panikanfald, må du forstå, at de ikke skyldes, at du er svag eller følelsesmæssigt inkompetent. Så lad være med at straffe dig selv. Alle kan opleve et panikanfald. Når det er sagt, er der visse variabler, der kan øge din risiko for at lide af dem. De er nyttige at kende. Læs videre for at lære om dem.
1. Biologiske og genetiske årsager til panikanfald
Selvom det er muligt for alle at opleve et panikanfald på et tidspunkt, er der nogle mennesker, der oplever det regelmæssigt. Årsagen til denne begrænsende kliniske situation ligger i genetiske faktorer. En undersøgelse foretaget af Human Molecular Genetics hævder, at der er et overskud af alleler i monoaminoxidase-genet hos kvinder, der lider af panikanfald.
Som regel er panikanfald hyppigere hos kvinder, endnu mere hos kvinder med denne genetiske faktor.
2. Funktionelle ændringer i den cerebrale amygdala
Årsagen til panikanfald kan ligge i den cerebrale amygdala. Dette nervecenter for følelsesmæssig bearbejdning kan have visse særheder, der øger risikoen for at blive ramt.
En analyse foretaget af Ewha Womans University (Sydkorea) fastslår, at amygdala, som er centrum for frygtbearbejdningsnetværk, er forbundet med både panikanfald og deres kroniske version: Panikangst.
Dette hjerneområde får den ramte til altid at placere sig i en konstant alarmtilstand. Hyperårvågenhed indkapsler personen i en opfattelse af vedvarende frygt med følelsen af, at noget ekstremt slemt er ved at ske.
Under panikanfald frakobles den præfrontale cortex, som er forbundet med logik og ræsonnement. Det giver større magt til amygdala, som er forbundet med følelsesmæssig bearbejdning som f.eks. frygt.
3. Kronisk stress eller vedvarende pres er mulige årsager til panikanfald
Selvom stress er en naturlig mekanisme, der gør os i stand til at håndtere specifikke udfordringer og trusler, er det nogle gange uden for vores kontrol. Når stressede situationer og pres trækker ud, og kravene overstiger vores psykologiske ressourcer, opstår panikanfald.
I disse situationer viser kroppen og hjernen virkelig høje niveauer af kortisol, noradrenalin og adrenalin. Denne ophobede spænding kan “eksplodere” når som helst. Nogle mennesker har også en lavere modstandsdygtighed over for stress. Det kan skyldes neurobiologiske faktorer eller utilstrækkelige mestringsstrategier. Det forstærker forekomsten af panikanfald.
4. Når frygt er overvældende, er det potentielle årsager til panikanfald
Panikanfald kan opstå alene eller være komorbide med andre lidelser som angst eller traumer. Faktisk sætter livet os ofte i vanskelige situationer, som vi ikke altid ved, hvordan vi skal håndtere, og som er ledsaget af vedvarende følelser af frygt. For eksempel:
- Håndtering af et tab.
- At have en elsket, der er syg.
- Håndtering af psykologiske traumer.
- At miste sit job og stå over for økonomiske problemer.
- At lide af fobier, såsom at tale offentligt.
- At blive konfronteret med virkelig intense livsændringer, som f.eks. et afsluttet forhold.
5. Andre årsager til panikanfald
Videnskaben har i årtier advaret om, at tobak øger risikoen for at lide af panikanfald.
Faktisk understreger en undersøgelse offentliggjort i Archives of General Psychiatry denne pointe. Den bekræfter, at rygning påvirker forekomsten af visse psykologiske lidelser, som det er tilfældet med angst. Desuden fører indtagelse af visse psykoaktive stoffer ofte til panikanfald.
Alle kan blive ramt af et panikanfald. De fungerer som et wake-up call. Hvis de bliver hyppige og påvirker personens livskvalitet, bør man søge specialiseret hjælp.
Hvad skal man gøre, hvis man får et panikanfald?
Et panikanfald er et underliggende symptom på en følelsesmæssig virkelighed, der skal tages hånd om. Det er et wake-up call. Hvis du oplever et og forstår årsagen, skal du tage dig af det.
Men hvis du ikke forstår, hvorfor det er sket, og oplever mere end et panikanfald på en måned, bør du søge specialiseret hjælp. Her er nogle retningslinjer for, hvordan du håndterer et panikanfald.
Nyttige tips
Når et panikanfald udløses i din krop og dit sind, bør du ikke kæmpe imod det. Forstå, at der ikke vil ske noget slemt med dig. Du dør ikke, dit hjerte har det fint. Acceptér, at det er en psykofysiologisk reaktion på en oplevelse af stress eller angst, som varer ved over tid. Det er som en eksplosion af symptomer i lyset af ureguleret frygt.
- Gentag for dig selv, at du er i sikkerhed.
- Visualisér afslappende og positive billeder.
- Bliv, hvor du er, og tag langsomme, dybe indåndinger.
- Fortæl dig selv, at oplevelsen snart vil være overstået.
Tips til at forebygge panikanfald
For at forebygge panikanfald skal du forstå årsagen til, at de opstår. Hvis du har det svært, kan du bede om professionel støtte eller hjælp fra dine venner og familie. Følgende strategier kan også hjælpe:
- Dyrk motion. Gå en tur hver dag.
- Dyrk yoga eller mindfulness.
- Læn dig op ad de mennesker, der elsker dig.
- Lær ressourcer til fejlfinding.
- Kom i gang med progressiv muskelafspænding.
- Lær afspændingsteknikker og dyb vejrtrækning.
- Introducér teknikker til at regulere stress og dine følelser.
- Forbedr dine livsvaner. Undgå alkohol, dyrk motion, og sov godt.
Afslutningsvis skal du huske på, at tilgange som strategisk korttidsterapi er effektive til at håndtere panikanfald eller panikforstyrrelser. Tøv ikke med at tage skridtet til at genvinde kontrollen over dit liv og opnå det velbefindende, du fortjener.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Deckert, J., Catalano, M., Syagailo, Y. V., Bosi, M., Okladnova, O., Di Bella, D., Nöthen, M. M., Maffei, P., Franke, P., Fritze, J., Maier, W., Propping, P., Beckmann, H., Bellodi, L., & Lesch, K. P. (1999). Excess of high activity monoamine oxidase A gene promoter alleles in female patients with panic disorder. Human Molecular Genetics, 8(4), 621–624. https://academic.oup.com/hmg/article/8/4/621/2896777?login=false
-
Isensee, B., Wittchen, H.-U., Stein, M. B., Höfler, M., & Lieb, R. (2003). Smoking increases the risk of panic: findings from a prospective community study: Findings from a prospective community study. Archives of General Psychiatry, 60(7), 692–700. https://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/fullarticle/207565
- Kim, J. E., Dager, S. R., & Lyoo, I. K. (2012). The role of the amygdala in the pathophysiology of panic disorder: evidence from neuroimaging studies. Biology of Mood & Anxiety Disorders, 2(1), 20. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3598964/
- Na, H.-R., Kang, E.-H., Lee, J.-H., & Yu, B.-H. (2011). The genetic basis of panic disorder. Journal of Korean Medical Science, 26(6), 701–710. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3102861/
- Olaya, B., Moneta, M. V., Miret, M., Ayuso-Mateos, J. L., & Haro, J. M. (2018). Epidemiology of panic attacks, panic disorder and the moderating role of age: Results from a population-based study. Journal of Affective Disorders, 241, 627–633. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0165032717321754
- Tully, P. J., Wittert, G. A., Turnbull, D. A., Beltrame, J. F., Horowitz, J. D., Cosh, S., & Baumeister, H. (2015). Panic disorder and incident coronary heart disease: a systematic review and meta-analysis protocol. Systematic Reviews, 4(1), 33. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4376084/