Relationel stil - hvilken praler du af?

Relationelle arter

Noget af de værste, man kan opleve som menneske, er at føle sig mindreværdig eller devalueret. Et sundt selvværd indebærer værdsættelse, kærlighed og at sætte sig selv først uden at være egoistisk eller selvcentreret.

Det handler også om at forstå sine egne grænser og evner. Derudover handler det om, hvad du ikke har evnerne til. Hvad er dine styrker, ressourcer og svagheder? Kort og godt er selvværd det at anerkende sig selv helt igennem.

Værdisættelse er en proces, som sker i sindet og følelserne. Det er en selvreflektionsproces, hvor du udforsker både dyder og fejl. For det er dig, som skal skabe din egen værdi ved at reflektere over dine personlige værdier. Når du gør det, bliver du den bedste udgave af dig selv.

Relationel stil – Frembrusende typer

Sådanne træk er former for interaktion, som giver reaktioner i forskellige kontekster. Det er mekanismer, som findes i handicappede personligheder, om hvem man kan sige følgende: Fortæl mig, hvad du praler af, og jeg skal fortælle dig, hvad du mangler.

De, som praler, tror, at de er i stand til at gøre hvad som helst. Det betyder dog ikke, at de har en sund selvtillid; det er ren selv-dyrkelse. Dette ligner naturligvis  mest pedanteri og arrogance, men kan også være tegn på vrangforestillinger.

• Disse personer føler sig almægtige og bedre end andre, så de overtager enhver samtale, gør sig vigtige og får selvfølgelig alt til at handle om dem. Deres monologer begynder ofte med: “Jeg synes…..”, “jeg gjorde…..”, eller “hvis jeg var dig…..”.  Alt dette på trods af det faktum, at de personer, deres samtalepartnere henviser til, ikke har noget at gøre med disse temmelig irriterende typer. 
• Denne slags mennesker føler sig også almægtige, men de viser det ikke gennem handlinger, eftersom de ikke har de evner, som de påstår. De siger altså, at de kan det hele, men gør det aldrig.

Arrogant og hidsig

Arrogante mennesker føler sig ikke alene almægtige, men tillægger sig selv enorm værdi og er ikke blege for at skilte med det. De praler ofte, mens de nedgør og håner andre.

Disse personer tror fuldt og helt, at de ved alting og indtager en asymmetrisk position i forhold til andre. De hæver sig over andre ved at skyde hagen frem, hvilket får den anden til at sænke blikket. Og de taler, som om de holder en vigtig præsentation.

Pralende og demonstrativ

Igen findes der “blufferen” med et strejf af pedanteri. Han kan feks. finde på at overtage samtalen i sociale sammenhænge og tage styringen om, hvilke emner som diskuteres. Denne type mennesker er ofte gode til at huske fakta, som de har læst i blade eller set i TV. 

Derudover kan de være meget forførende, når de taler, og sjældent lade andre komme til orde.

De fleste gange er det ligefrem latterligt, fordi de måske vil diskutere et teknisk emne med en ingeniør. Eller de vil måske forsøge at forklare ubevidste mekanismer til en psykolog, belære en fysiker om kvantefysik, fortælle en biolog omkring principperne ved kloning, forklare om international politik eller analysere nyhederne.

Alt dette er dog ikke tegn på visdom og intellekt, men blot en måde at skille sig ud i sociale sammenhænge.

Dette er en relationel stil, som ofte afbødes ved ydmyge handlinger. Faktisk kunne disse mennesker blive meget beundret.

Relationel stil – stolt og overvurderet

Nogle personer kan man kategorisere som “stolte“. Men ordet bliver desværre brugt forkert i tiden. Det bruges feks. ofte som et synonym for “stolthed”. “Du er så stolt, hvem tror du, du er?”

At være stolt af hvem du er, er et af de mest sunde personlighedstræk, du kan have, fordi det er ensbetydende med en optimal og produktiv selvtillid. Det betyder ikke, at du tror, du er bedre end andre. Det er ikke en måleenhed, som fornægter andre, men simpelthen et personligt skøn af, hvad du er værd som menneske.

At have stolthed betyder heller ikke, at man overvurderer sig selv. Overvurdering er i stedet, når en person ser sig selv, som mere, end han er eller tror, han er noget, han ikke er. Det er, som sådan, en defensiv position, som skjuler følelsen af mindreværd.

Eksempelvis får man ikke arbejde som chef, alene fordi man har lyst til det, uden at have en arbejdserfaring, som giver mening for jobbet. Denne type person er overbevist om, at han har kvalifikationerne til at besætte dette arbejde og mener, at han er alt for værdifuld til at skulle have en lavere stilling.

Han bliver fornærmet og føler sig forurettet. Hvis han rent faktisk skulle tage imod en lavere stilling, ville han blive til det, som han ikke vil have, at andre skal tro om ham eller bemærke. Han vil således hellere slet ikke arbejde, end at acceptere en sådan devaluering.

Han ender med at komme med undskyldninger og bebrejder den økonomiske og sociale politik i landet, mens han påstår, at det ikke er muligt at finde et ordentligt job.

Signalering af dyd

Ydmyghed

Ydmyger personer er dem, som ikke praler med deres viden eller evner. Mange af dem ved, at de er dygtige, og går alligevel ikke rundt og minder andre om, hvor fantastiske, de er.

Relationel stil – falsk beskedenhed

Falske beskedne mennesker er dem, der udadtil virker ydmyge og formår at få deres samtalepartner til at prale af og fremhæve de forhold, de angiveligt forsøger at skjule, så disse bliver tydelige. Således er det ikke dem selv, som praler, men derimod deres samtalepartner, som fremhæver det, som de, angiveligt, ikke ønsker at vise.

Denne type praler på en særlig måde. De er hverken “bluffere” eller hidsige, men falsk beskedne. De viser således en sårbar side, der får en anden til at indse, hvor dygtige de er, hvorved samtalepartneren bare må fortælle andre om det. 

Alle i denne gruppe er perfekte udadtil, men i virkeligheden ønsker de at finde det selvværd, de mangler, gennem deres relationer. Dog vil de aldrig indrømme det. De er dog  ikke særligt ivrige efter at give eller hjælpe andre til anerkendelse.

Som med mange forsvarsmekanismer med rod i en arrogant persons umiddelbare almægtighed, står det i klar kontrast til deres indre følelse af hjælpeløshed og mindreværd – alt det, som man sjældent ser.

Selvtillid er meget vigtig for denne personlighedstype med en sådan relationel stil. Stolte personer føler sig altid hævet over andre i enhver interaktion. De ser altid ned på andre. Det er således vanskeligt at nå ind til et sådant menneske.

Reklationel stil – Usikkerhed

Disse mekanismer er imidlertid dem, som fører til, at personen bliver afvist. I starten kan den almægtige person virke empatisk, veltalende og skille sig ud fra mængden i et sådant omfang, at dette sker hele tiden.

Dermed vil andre begynde at blive irriterede på denne “besserwisser” og blive afvisende. Det hele er direkte proportionelt: Jo mere de prøver at skille sig ud, jo mere udenfor vil de komme til at være.