Non-kognitive færdigheder: Hvad er de?

Non-kognitive færdigheder vil være afgørende for fremtiden. Kreativitet, følelsesmæssig intelligens, selvbevidsthed og kommunikationsevner vil være afgørende.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Non-kognitive færdigheder definerer en lang række færdigheder, såsom problemløsning, bevidsthed, motivation, udholdenhed, teamwork osv. Ifølge eksperter i organisationspsykologi er det færdigheder, der bliver afgørende på arbejdsmarkedet og i de sociale forandringer, der vil finde sted inden for kort tid.

Vi taler om det, der kaldes den “fjerde industrielle revolution”, en æra, der allerede er begyndt, og som er fokuseret på teknologisk innovation. Om få år vil vi få brug for højtuddannet arbejdskraft. Vi tænker ikke kun på folk med universitetsuddannelser og postgraduate uddannelser. Faktisk vil fremtiden tilhøre dem, der har en god forståelse for psykisk-emotionelle, etiske og adfærdsmæssige strategier.

Selv om mange ser en noget udvisket grænse mellem kognitive og non-kognitive færdigheder, er der i virkeligheden på nogle områder virkelig klare forskelle. Hvis vi forstår dem og indfører dem i uddannelsesplanerne, kan vi få generationer, der er bedre forberedt på fremtidige udfordringer.

Non-kognitive færdigheder

Når vi tænker på en uddannet person, forestiller vi os straks en person med et godt cv. I lang tid har uddannelse faktisk været synonymt med at konsolidere hårde færdigheder (grundlæggende teoretisk og proceduremæssig viden til udførelse af en række specifikke opgaver).

I de seneste år har denne tilgang imidlertid ændret sig, og vi har nu brug for andre former for profiler. I et stadig mere robotiseret, mekaniseret og digitaliseret samfund vil det nemlig ikke være nok at have gode kognitive færdigheder for at udføre visse opgaver.

Faktisk kan der måske endda være robotter, der overgår os på dette område. Der vil være behov for en anden klasse af mere tværgående ressourcer i overensstemmelse med denne næste industrielle revolution. Non-kognitive færdigheder er fremtiden og består af tanke-, følelses- og adfærdsmønstre, der ikke kun er knyttet til arbejdsmiljøet. De er livsredskaber (Borghans et al. 2008).

Vi henviser til socioemotionelle eller adfærdsmæssige karakteristika, som ikke er faste personlighedstræk, men som vi kan lære og udvikle over tid.

Universitetet i Padova (Italien) gennemførte forskning, der hævdede, at non-kognitive færdigheder har relevante virkninger både i forhold til skolepræstationer og på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at fremme dem, fordi de giver folk mulighed for at opnå en god kognitiv, følelsesmæssig og social udvikling.

Lad os finde ud af, hvad non-kognitive færdigheder består af. Vi vil gennemgå hver enkelt for sig.

Selvkontrol

Selvkontrol er evnen til at kontrollere sig selv. Det er evnen til at styre vores egne tanker, følelser og adfærd i almindelighed. Dette gøres med et globalt perspektiv, hvor der ikke kun tages hensyn til det nuværende øjeblik.

Kritisk tænkning

I vores stadig mere komplekse samfund, der er spækket med falske nyheder, post-sandheder og halve sandheder, er kritisk tænkning blevet en livline. Filosoffen Francis Bacon hævdede, at denne evne indebærer at have lysten til at søge, tålmodigheden til at tvivle og villigheden til at meditere.

Kritisk sans er en af de bedste non-kognitive færdigheder. Den definerer evnen til at skelne mellem grove og geniale argumenter, mellem de data, der har værdi, og dem, der ikke bidrager med noget. Det er takket være kritisk tænkning, at vi lægger fordomme og stereotyper samt usandheder til side.

Problemløsningsevner

Hvis vi havde bedre strategier til at løse problemer, ville vi vinde i mental sundhed og menneskeligt potentiale. At handle proaktivt, at være kreativ, når det gælder om at finde løsninger, at vide, hvordan man bevarer et åbent sind, og at håndtere stress er gode livsredskaber.

Udholdenhed

Udholdenhed er vores evne til at stå fast i at nå vores mål. Denne evne er sammen med den foregående den evne, der skaber gode resultater, når det gælder om at forfølge vores egne individuelle mål.

Empati

Empati er evnen til at sætte os i en andens sted. Nemlig at identificere og føle den andens følelser. Dette er måske den mest grundlæggende non-kognitive evne, som indebærer udvikling af sund omgængelighed, der er orienteret mod det fælles bedste.

Empati skal der også arbejdes med. Mennesker, der ikke forvalter deres empati godt, ender nemlig med at lide af medfølelsestræthed, eller de træffer egoistiske beslutninger for at undgå følelsesmæssig smerte.

Følelsesmæssig sundhed og følelsesmæssig intelligens

Følelsesmæssig intelligens og sundhed er vigtige non-kognitive færdigheder. De indebærer at vide, hvordan man forstår sine egne og andres følelser, så man kan handle derefter.

Sociale færdigheder er også eksempler på non-kognitive færdigheder

Hvad nytter det at have fem doktorgrader og et blændende CV, hvis vi f.eks. ikke ved, hvordan vi skal kommunikere med andre? Sociale færdigheder er adfærd, der bl.a. har til formål at integrere os socialt, nå vores mål og forsvare vores rettigheder. Her er nogle eksempler på de vigtigste sociale færdigheder:

• Selvbevidsthed.
• Kommunikative færdigheder.
• Aktiv lytning.
• Håndtering af fjendtlighed.
• Selvbekræftelse, forsvar af vores rettigheder.
• Udtryk og accept af kritik.
• At lære at undskylde.
• At lære at udtrykke positive og negative følelser.

Motivation for læring og opdagelse: En af de vigtigere non-kognitive færdigheder

Non-kognitive færdigheder ville være meningsløse uden motivation. Det er denne psykologiske dimension, der driver os som mennesker. Den omfatter områder som nysgerrighed, passion, etablering af vaner, lysten til at lære og opdage, evnen til at forbedre os selv, og listen fortsætter.

Modstandsdygtighed

Fremtiden byder på store udfordringer for os. Men disse udfordringer vil nogle gange medføre fiaskoer, mange frustrationer og skuffelser. Midt i denne kompleksitet vil intet være så afgørende som at være modstandsdygtig og gentagne gange rejse sig op igen og lære af vores fejltagelser og negative erfaringer.

Selvværd

Selvværd refererer til den subjektive vurdering af selvbilledet. Denne proces ændrer sig gennem hele livet. Både eksterne faktorer (begivenheder med succes eller fiasko) og interne faktorer (f.eks. selvopfattelse) spiller sammen for at modulere niveauet af selvværd.

Arbejdsmoral og samfundsansvar

Vi opfatter arbejdsmoral som en væsentlig værdi, der forbedrer sameksistensen i arbejdsmiljøet. Det betyder, at man lærer at respektere kolleger og at være ansvarlig, engageret og ærlig. Disse non-kognitive evner kan stige til en højere rang, når mennesket opnår et engagement i samfundet.

Hvordan man udvikler non-kognitive færdigheder

Som du måske nu har udledt, læres non-kognitive færdigheder gennem hele livet. Desuden er tilegnelsen af dem en langvarig proces, og disse kvaliteter skal bearbejdes og forbedres over tid. Vi vil se på nogle nyttige strategier i denne henseende:

• På det pædagogiske område at oprette elevforsamlinger, hvor eleverne kan give deres mening til kende og foreslå forbedringer i deres klasseværelser.
• Rollespil. Hver person bliver bedt om at spille en rolle i en imaginær situation. De øver sig i at udvise den mest hensigtsmæssige adfærd for hvert scenarie.
• Øvelser i afslapning. Til følelsesmæssig styring og koncentration.

I det væsentlige er disse nødvendige og berigende færdigheder blandt de arbejds- og livsfærdigheder, som vi bør fremme hos de nye generationer. Som nævnt udvikles og finjusteres mange af dem over tid. Når det er sagt, jo hurtigere vi planter disse frø i vores børns hjerner, jo hurtigere vil vi være i stand til at forme et mere kompetent, engageret og glimrende samfund.