Vigtigheden af at træne udholdenhed

november 15, 2019
Er det et umuligt mål at træne udholdenhed? Det mener vi ikke! Læs med for at finde ud af hvorfor.

At træne udholdenhed er noget, der vil hjælpe os med at imødekomme alle de udfordringer, som vi kan støde på. Takket være denne psykologiske styrke, vil vi nå vores mål, håndtere modgang og styrke vores personlighed, så vi aldrig giver op.

Måske vil det, at træne udholdenhed, ikke hjælpe os til at nå vores drømmes lykke. Det vil dog hjælpe os til at opnå noget endnu mere kraftfuldt: Stolthed over os selv.

Det giver os mulighed for at være personer, som tør stå over for de udfordringer, der er i dagligdagen. Det gør os til personer, som skaber sin egen lykke, ikke forstår, hvad det er at give op, og som vil rejse sig igen og igen, hver gang de falder.

Lao-tse sagde, at udholdenhed er grundlaget for alle handlinger. Lad os dog indse det, ingen lærer os, hvordan vi opnår denne evne, eller hvordan den vokser.

Vi forstår ikke, hvordan denne del af vores personlighed udvikler sig og hjælper os til at opnå de største mål i vores livVi opnår det ofte fra vores nærmeste: Vores fædre og mødre. De, og andre vigtige personer i vores liv, inspirerer os med deres attitude, adfærd og personlige fokus.

Det ville uden tvivl være vidunderligt, hvis vi alle kom ind i denne verden med evnen allerede skrevet ind i vores gener.

Vigtigheden af at træne udholdenhed

Nylig forskning fortæller os, at udholdenhed fungerer som en enestående psykologisk modstandskraft, der hjælper os med at gøre mere end blot at nå vores mål. At være i stand til at modstå noget er forbundet med en mindsket risiko for at lide af depression og er en meget effektiv strategi til at håndtere angst.

Det er en del af vores psyke, som helt sikkert er værd at maksimere fuldt ud.

“Hvis du ønsker at få succes i livet, så gør udholdenhed til din ven, erfaring til din vise rådgiver, forsigtighed til din ældre broder og håb til dit beskyttende geni.”

Joseph Addison

Person med lyskæde rundt om hoved

At træne udholdenhed: En søjle af modstandskraft i vores hverdag

For nylig udgav Journal of Abnormal Psychiatry et studie, som fik meget opmærksomhed indenfor psykologi og personlig udvikling. Forskningen blev udført på University of Pennsylvania over en periode på to årtier og har givet mange interessante informationer til os.

Det første fund var, at de mest udholdende personer – dem, som satte mål og stilede efter at opnå dem – havde en meget lavere risiko for at få panikanfald, angst og depression.

At træne udholdenhed, ifølge dette studie, hjalp omkring 3000 mænd og kvinder med at udvikle en modstandsdygtig tankegang.

Udholdende personer bliver mindre fanget i alle deres problemer. De bliver ikke besat af negative tanker, men snarere bruger de en kognitiv tilgang baseret på problemløsning, kreativitet og positiv refleksion.

De er også meget ihærdige personer, som er fast besluttet på at vokse og ikke stå stille. Foruden dette beholder de deres mål, drømme og lyster foran i deres tanker hver dag. Alt dette fungerer som en sand motivator, hvor frygt ikke har nogen plads og skyggen af hjælpeløshed og negative tanker ikke trænger ind.

At træne udholdenhed – Hvordan kan man gøre det?

Neuroforskere opdagede for år siden, at dopamin er relateret til udholdenhed og proaktiv adfærdDr. Joe Z. Tsien, medstifter af Georgia State University´s institut for neurovidenskab, pointerer, at vi alle kan fremme frigivelsen af denne neurotransmitter ved at skabe nye vaner, have klare mål og forblive motiverede.

Her er de psykologiske tilgangsvinkler, du bliver nødt til at lære, for at blive ved med at være udholdende dag for dag:

Sæt klare mål

Uden klare mål vil du ikke komme nogen vegne. Uden et formål, er der ikke noget håb. Vi må være tydelige om det faktum, at tankerne nærer vores drømme. Hvis disse ikke bliver realiseret som veldefinerede og realistiske mål, vil de ikke være nogen motiverende faktor.

Selvkontrol

Når vi sætter et mål i vores personlige horisont, er der ikke nogen vej tilbage. Vi bliver nødt til at kombinere vores indsats og idéer og stile efter at opnå det specifikke mål. For at gøre det bliver vi effektivt nødt til at håndtere områder såsom modløshed, frustration, angst og stress. Selvkontrol er derfor nøglen til at træne udholdenhed.

Dreng ser på stearinlys som del af at træne udholdenhed

Positiv tilgang

Positivitet, følelsen af effektivitet, selvtillid og et godt humør er også grundlæggende elementer, som hjælper os med at nå vores mål. Uholdenhed går derudover hånd i hånd med en positiv tilgang, som ikke tillader negativitet eller begrænsende følelser at trænge ind.

Ikke at tillade dig selv at give op

Opnå en drøm. Overvind depression. Træn til en konkurrence eller en ny evne. Vær stolt af dig selv… Alle disse områder kræver et aspekt mere end noget andet: Ikke at give op. En ting, som vi kan gøre, er dog at tage et skridt tilbage for at kunne sætte nye mål og få større vækst.

Vi kan også stoppe op et øjeblik for at reflektere og få et nyt syn på tingene. Men det, vi aldrig bør gøre, er at stå stille, fanget i vores modløshed og give op. At træne udholdenhed er derfor en magtfuld øvelse til at opnå motivation og velvære.

Vi kan alle forbedre dette aspekt for at sikre, at vores ressourcer og muligheder arbejder til vores fordel. Vores velvære vil forbedres og vi vil blive opmuntret til at bevæge os fremad lidt efter lidt hver dag.

  • Nur Hani Zainal and Michelle G. Newman. “Relation Between Cognitive and Behavioral Strategies and Future Change in Common Mental Health Problems Across 18 years.” Journal of Abnormal Psychology (First published online: May 2, 2019) DOI: 10.1037/abn0000428