Neurofeedback til behandling af depression

Der er ny forskning, som synes at understøtte effekten af neurofeedback til behandling af depression. Læs om det her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 23 maj, 2023

Biofeedbackteknikker og mere specifikt neurofeedback anvender instrumenter, der næsten øjeblikkeligt giver data om hjerneaktivitet. De giver oplysninger (feedback) i realtid om de hjernebølger, der forekommer hos den enkelte person. I denne artikel vil vi tale om dens egnethed til behandling af depression, da antallet af mennesker, der lider af denne lidelse, stiger eksponentielt.

Faktisk anser WHO (2020) depression for at være en af epidemierne i det 21. århundrede. Faktisk er det sandsynligvis den mest udbredte kliniske enhed. Desuden lider folk i alle aldre af den, selv om den tilsyneladende især rammer den ældre befolkning. Data tyder på, at 20 procent af verdens befolkning vil lide af depression i løbet af deres liv.

En tilgang til begrebet depression

Ifølge ICD-11 (WHO), det system, der klassificerer forskellige sygdomme, er depression en periode på mindst to uger præget af et deprimeret humør stort set hver dag. Den ledsages af manglende interesse for daglige aktiviteter. Blandt symptomerne er følgende:

• Følelse af værdiløshed.
• Følelse af skyldfølelse.
• Følelser af håbløshed.
• Hyppige tanker om død eller selvmord.
• Ændringer i appetit og søvnmønstre.
• Agiteret eller langsommelig motorisk adfærd.
• Træthed, udmattelse og nedsat energi.

For Belloch (2022) skal man ved vurderingen af dette kliniske billede tage hensyn til to symptomer: Tristhed og anhedoni. Dette sidste symptom består i vanskeligheder med at opleve glæde eller interesse for ting, som den deprimerede person plejede at nyde.

Neurofeedback

Neurofeedback er en træningsmetode. Den gør det muligt for personen at få præcise oplysninger i realtid fra sine hjernebølger. Dette gøres ved hjælp af et elektroencefalogram (EEG) eller magnetisk resonansafbildning (MR). Takket være de oplysninger, som patienten indsamler om sig selv, kan han/hun lære at regulere sine hjernebølger for at få det bedre.

Proceduren indebærer, at der anbringes elektroder på patientens hoved for at indhente oplysningerne. Dataene behandles efterfølgende af en computer og sendes til en skærm, der giver visuelle og auditive signaler. Disse signaler udgør den feedback, som patienten bruger.

Målet med neurofeedbacktræning er, at patienten skal kunne øge og reducere den hjerneaktivitet, der vises på skærmen. I realiteten at selvregulere.

En ny undersøgelse om brugen af neurofeedback til behandling af depression

Nyere forskning udført af Dr. David Linden har givet nye data om denne type intervention. Han hævder, at det er en prioritet at øge effektiviteten, virkningen og sikkerheden af de interventioner, der i øjeblikket er til rådighed.

Det haster, fordi antallet af tilfælde af depressioner som nævnt vokser eksponentielt. Men de specialiserede ressourcer, som folk har til rådighed, stiger ikke i samme grad.

Neurofeedback til behandling af depression ved hjælp af EEG

Hvilke hjerneområder er relateret til depression? Forskning tyder på, at den venstre frontale cortex er involveret i adfærd, der styres af forstærkende følelser. På den anden side spiller den højre en rolle i adfærd styret af aversive følelser. Hos depressionsramte har en del af det frontale område nedsat aktivitet sammenlignet med den ikke-kliniske befolkning.

Målet er at mindske alfabølger i området i venstre hjernehalvdel og øge dem i højre område for at skabe balance. Alfabølger opstår på tidspunkter, hvor vi er rolige. De forekommer, når vi føler os afslappede, og vores hjerneaktivitet er lav.

Resultaterne af anvendelsen af neurofeedback til behandling af depression er lovende. Faktisk er der fundet forbedringer, som kan være bedre end ved psykoterapi. Når det er sagt, er der behov for mere forskning på området.

Neurofeedback til behandling af depression ved hjælp af magnetisk resonansbilleddannelse

Funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (MR) giver billeder af de hjerneområder, der er aktive, når man udfører en opgave. Det er en ekstraordinær måde at studere de netværk af forbindelser mellem de neuroner, der aktiveres ved depression. Begrundelsen for teknikken er, at hvis vi ved, hvilke netværk der aktiveres, og hvordan de aktiveres, kan vi forsøge at selvregulere dem.

I den protokol, der blev udviklet af Linden (2022), blev der fundet områder, der blev aktiveret af positive og negative valensstimuli. Målet med interventionen bestod i at fremme aktivering i nogle bestemte områder. Mere specifikt den ventrale præfrontale cortex og det limbiske system.

For at gøre dette visualiserede patienterne skærme, hvorpå de kunne se niveauet af aktivering af de områder, der er relateret til positive følelser. Målet med træningen var at øge deres aktivering gennem den feedback, der blev givet. Man vekslede mellem trænings- og hvileperioder på 20 sekunder i i alt 20 minutter.

Resultaterne

Behandlingen blev gennemført i fire sessioner om ugen. Ved afslutningen af behandlingen blev det observeret, at neurofeedback hjalp patienterne til at være mere bevidste om, hvad der skete omkring dem og også inden i dem.

Depression er en af de mest begrænsende lidelser. Derfor undersøges nye former for intervention, der letter helbredelsen af denne tilstand. Da resultaterne af neurofeedback har været så lovende, er det vigtigt, at forskningen vedrørende denne særlige behandling fortsætter.