Det limbiske system: hvordan fungerer det?

24 april, 2018

Vores hjerne er en af det mest vidunderlige strukturer i vores krop. Og selv om den er en af de mest studerede dele af vores krop, er der stadigvæk meget at opdage om, hvordan den fungerer. På trods af alt dette ved vi, at der inde i vores hjerne ligger forskellige systemer, som har bestemte roller, der får vores krop til at fungere. En af de vigtigste systemer, som vi p.t. kender til, er det limbiske system.

Den første gang det limbiske system blev omtalt, dog på en mindre konceptualiseret og mere simpel måde end vi omtaler det nu, var da Paul Broca navngav et område tæt på knoglekirtelen.

Fra ordet “limbisk” eller grænse navngav han området “den fantastiske limbiske lap”. Deraf følger logikken i dens navn, fordi den er placeret på grænsen af andre strukturer, som man allerede kendte til.

Men det limbiske system, som vi kender det i dag, blev konceptualiseret af fysiolog MacLean i 1949. Han udvidede den første konceptualisering af dette system, som Papez startede i 1939, og gav den dens nuværende navn.

MacLean udvidede antallet af strukturer, som udgør det limbiske system. Han overvejede, om udviklingen af hjernebarken var lige så vigtigt for menneskets evolution, som udviklingen af dets følelsesmæssige hjerne.


“Lykke er en mental tilstand, som aktiveres af det limbiske system.”

-Antonio Damasio-


På grund af dette er det limbiske system kendt som den følelsesmæssige hjerne. Men er dette begreb helt korrekt? Hvilke komponenter består det limbiske system af? Udfører det overhovedet noget vigtigt? Bliver du ved med at læse, vil du finde svarerne på disse spørgsmål!

Det limbiske system i hjernen

Hvilke primære strukturer består det limbiske system af?

Det limbiske system består af mange hjernestrukturer, som alle sammen er forbundet til hinanden. Dette gør det svært at bestemme præcis, hvilke strukturer den består af, og hvad hver enkeltes strukturs konkrete job er. Men undersøgelser indikerer, at strukturerne, som det limbiske system og dens funktioner består af, er de følgende:

Hypotalamus

Denne struktur er placeret i den nederste del af hjernen under thalamus. Helt specifikt er den placeret på begge sider af den ventrale del af den tredje ventrikel eller mod hjernens center. 

Den består af en lille hjernestruktur, men den udgør en stor mængde af cellekerner og fibre, som er essentielle for vores overlevelse. Hvorfor? Fordi den er ansvarlig for vores autonome nervesystem og vores endokrine system. Den organiserer også de vigtigste handlingsmønstre, som er knyttet til overlevelsen af vores art: kæmp, flygt, indtagelse af føde og forplantning.

En af de vigtigste strukturer i hypotalamus, når det drejer sig om funktionen af det limbiske system, er mammillær-kernerne. Mammillær-kernerne består af et stort antal af hjernens fundus, som er placeret ved enden af hypotalamus.

Hypotalamus indeholder adskillige kerner, som er ansvarlige for at modtage impulser fra amygdala og hippocampus. Den sender også disse impulser videre til thalamus. Den er derfor et vigtigt instrument som bruges til at modtage og overføre information.

Hippocampus

Hippocampus er en struktur i forhjernen placeret i temporallappen, og er formet som en søhest. Den er et af de ældste områder i menneskets hjerne. Dermed er det den primære struktur, som er forbundet til hypotalamus, og den spiller en vigtig rolle i reguleringen af de basale overlevelsesprocesser.

Derudover er hippocampus så betydningsfuld, at uden den ville vi ikke have en identitet. Det er, fordi det er en essentiel del af det, som udgør vores hukommelsesfunktion.

Den styrer især langtidshukommelsen, som er grunden til, at vi kan huske alt det, som vi har oplevet før i tiden. Dermed udformer den delen af vores personlighed, som er baseret på vores oplevelser. Derudover er hippocampus meget vigtig, når vi skal lære nye ting.

Hvad angår dens forbindelse til det limbiske system er hippocampus den primære struktur, som er ansvarlig for følelsesmæssig hukommelse. Dette betyder, at hver hændelse, vi har være igennem eller følt, bliver filtreret igennem hippocampus. Sammen med hypotalamus giver den os ikke kun mulighed for at huske det, som vi har oplevet, men også de følelser, som er forbundet med det.

Amygdala

Amygdala eller mandelkernen er placeret i den laterale ventrikel af temporallappen. Helt specifikt inde i temporallappen. Dette betyder, at den er en del af den såkaldte “dybe hjerne”. Det er her, hvor basale følelser og overlevelsesinstinkter hersker. Den består af tre primære kerner: den basolaterale kerne, den centrale kerne og den kortikomediale kerne.

Dens primære funktion er at integrere følelserne med den tilsvarende reaktion, både fysiologisk og adfærdsmæssigt. Dens forbindelse frembringer ikke kun en følelsesmæssig reaktion, men tillader også adfærdshæmning på grund af dens tætte forbindelse til frontallappen. Dermed er den medvirkende til det, som kaldes følelsesmæssig bortførelse eller “amygdala kapring”.

I det limbiske system er amygdala kaptajnen af vores følelser. Udover det producerer den også, i foreningen med hippocampus, følelsesmæssige hukommelser. Og sammen med hypotalamus imprægnerer den vores elementære processer med følelsesmæssige farver. For eksempel forbinder den angst eller negative følelser med mad, søvn eller seksuel adfærd. 

Hjerne illustrerer det limbiske system

Fornix

Fornix er en samling af nervetråde formet som en bue, der forbinder hippocampus med andre områder i hjernen. Den spiller en rolle i det limbiske system, og er forbundet til mammillær-kernerne og hippocampus. Dermed er denne bue den primære struktur ansvarlig for at overføre information mellem de vigtigste strukturer i det limbiske system.

Limbisk cortex

Den limbiske cortex er placeret i hjernens mediale temporallap. Den er tæt beslægtet med hukommelsen. Især når det drejer sig om foreningen og gendannelsen af deklarativ hukommelse: både af forbigående og betydningsmæssig karakter. Ligesom fornix spiller den derudover en vigtig rolle i at sende information mellem forskellige hjernestrukturer.

Andre strukturer, som er forbundet med det limbiske system

Som det før er blevet sagt, er ikke alle neurologer og neuropsykologer enige om sammensætningen af det limbiske system, da dets funktioner er så komplekse. Derfor inkluderer nogle professionelle også følgende strukturer, som forklarer dets aktivitet:

  • Cingulate cortex: fremskaffer en vej fra thalamus til hippocampus og er forbundet med lugtehukommelsen og smertehukommelsen.
  • Skillevægsområdet: deltager i hæmningen af det limbiske system og opmærksomhedsniveauet, når selektiv opmærksomhed kræves. Den menes også at gribe ind i at forbinde hukommelse, motivation, følelser og opmærksomhedsniveau, som modulerer behagelige følelser og ydre aktiveringstilstande.
  • Ventrale tegmentområde: anses for at være en af forstærkningscentrene par excellence, således griber den ind i bestemmelsen af nydelse og afhængighed.
  • Præfrontale cortex: dette er den rationelle del af hjernen, som adskiller os fra dyr. Dens job i det limbiske system er at dæmpe eller stoppe de følelsesmæssige “impulser”, som kommer fra den. Det er en struktur, som er ansvarlig for at kontrollere vores impulser, og den udvikles senere end andre hjernestrukturer.
Kvinde står med hjerne og hjerte i hænder

Er det limbiske system virkelig en følelsesmæssig hjerne?

For mange forskere er det helt nøjagtigt at bruge begrebet “følelsesmæssig hjerne” til at beskrive det limbiske system, fordi den primære funktion af det limbiske system er at regulere følelser. Historisk var den primære funktion tildelt dette system faktisk udelukkende håndtering af følelser.

Den nuværende opfattelse er dog, at det er oversimplificeret at mene, at det kun håndterer følelser. Forskere har opdaget, at der er mange andre strukturer og funktioner, som det limbiske system består af. Vi mener nu, at det også påvirker motivation, indlæring og hukommelse. Derfor når vi tænker på det limbiske system, bliver vi nødt til at se ud over det, vi betragter som den følelsesmæssige hjerne.

Har det limbiske system virkelig betydning for vores overlevelse?

Som vi har set, er dette system ansvarlig for mange funktioner. Dette inkluderer dem, som er ansvarlige for overlevelsen, især når vi snakker om hypotalamus. Vi ville ikke kunne leve uden den. Her er nogle eksempler på sygdomme, som kan forekomme, hvis nogle af de strukturer, som dette system består af, bliver skadet:

  • Alzheimers: forårsaget af en nedbrydelse af forskellige hjernestrukturer, især i hippocampus. Den forårsager blandt andet tiltagende hukommelsestab.
  • Klüver-Bucy syndrom: involverer amygdala og temporallapperne bilateralt. Den frembringer agnosi eller manglende evne til at genkende, hyper-seksualisering og hyperfagi, blandt andre symptomer.
  • Hukommelsestab: hovedsageligt anterograd amnesi på grund af hippocampus’ medvirken.
  • Aleksitymi: karakteriseret af manglende evne til at udtrykke og genkende følelser, både sine egne og andres.

Disse sygdomme, og mange andre, illustrerer betydningen af det limbiske system. Vi kan se, hvordan det påvirker vores adfærd, fra hukommelse til ting så basale som sult. Det limbiske system er et yderst vigtigt system i vores hjerne.


Bibliografi

Abril Alonso, Águeda del. (2005) Fundamentos biológicos de la conducta. Madrid: Sanz y Torres.

Carlson, N. (2014). Fisiología de la conducta. Madrid: Pearson.

Rosenweig, M.; Breedlove, S.; Watson, N. (2005) Psicobiología. Una introducción a la Neurociencia Conductual, Cognitiva y Clínica. Barcelona: Ariel.