Mudita: Altruistisk glæde på sanskrit

Mudita er en slags ren, uberørt glæde, der ikke er plettet af egoisme eller misundelse. Det betyder at føle glæde over andres lykke.
Mudita: Altruistisk glæde på sanskrit

Sidste ændring: 10 oktober, 2021

Mudita er et begreb, der har sine rødder i sanskrit og definerer den glæde, du føler over andres lyksalighed og lykke.

Dette smukke ord findes ikke i den vestlige verden. Men hvis du har det i baghovedet, vil det hjælpe dig med at give nærvær til denne følelse, der er så afgørende i relationer, men som alligevel er så fraværende i mange af vores sociale sammenhænge.

Buddhismen udviklede en type meditation, der har til formål at fremme denne sindstilstand. Det er nemlig en dyd og et grundlæggende princip for sameksistens at værdsætte de omkringværende menneskers velbefindende.

Frem for alt indebærer det at give slip på forstyrrende følelser som misundelse, grådighed, vrede og det stille ubehag, man har tendens til at føle, når man ser andre, der har det bedre end en selv.

Det er fascinerende, hvordan der ofte er visse ord på nogle sprog, der indbyder til refleksion over realiteter, som ikke engang er defineret på andre sprog. At visse følelser ikke er med i en ordbog betyder dog ikke, at de ikke eksisterer. Faktisk er mudita en psykologisk tilstand, som vi alle bør fremme og udvikle.

Mudita er en grundlæggende dyd i buddhismen. Den betyder at glæde sig over andres overflod og lykke samt at kunne fremme andres velbefindende.

Eftertænksom kvinde foran hav

Mudita, altruistisk glæde

Mudita, som normalt oversættes som altruistisk glæde, er inkluderet i buddhismens “sublime tilstande” (Brahmavihārās). De definerer en række handlinger, der indebærer mere end meditation. Desuden søger de at fremme en livsstil, en måde at handle på og endog en moralkodeks i mennesket.

Dette perspektiv har også vakt opmærksomhed på det psykologiske område. Et eksempel herpå er en undersøgelse foretaget af University of Kansas (USA). I denne undersøgelse forsøgte forskerne at forstå forskellen mellem empatisk glæde og altruistisk glæde.

Den første er begrænset til at føle en positiv følelse hos en anden person og blive smittet af denne tilstand. Intet andet. Altruistisk glæde opleves derimod, når man gør noget for nogen for at forbedre deres velbefindende. Til gengæld nyder du deres lykke.

Det, som buddhismen definerer som at dyrke Mudita-dyden, indebærer i psykologien at udøve proaktivitet kombineret med en følelsesmæssig empati, der glæder sig over og er stolt af andres lykke.

De fire sublime tilstande

Mudita er, som vi påpegede, en af buddhismens fire sublime tilstande. Det er handlinger, der dyrkes gennem meditation og mantraer, men som inviterer dig til at foretage en dyb følelsesmæssig og adfærdsmæssig ændring.

Det er imidlertid ikke nok blot at forstå, hvad mudita er. Faktisk er du nødt til at legemliggøre den, føle den, gøre den til din egen og også udøve de tre andre sublime tilstande. De er:

  • Kærlig venlighed eller velvilje (metta) betyder at udøve en form for hengivenhed fri for tilknytninger, men stærk i betydning, åbenhed og tolerance. Det er at acceptere den anden som han/hun er takket være din hengivenhed for vedkommende uden behov for at kontrollere personen.
  • Medfølelse (karuna). Dette udtryk betyder ikke at have ondt af nogen. Faktisk er medfølelse i buddhismen at forstå, at vi alle fortjener at være fri for lidelse. Det betyder at være i stand til at være til stede for andre på en generøs måde.
  • Altruistisk glæde (mudita) definerer evnen til at glæde sig over andres overflod. Det betyder at være i stand til at formidle andres velvære ved at tømme sig selv for misundelse og egoisme.
  • Ligevægt (upeksa) er den dyd, der forener de tre andre dyder. Den indebærer, at man ved, hvordan man kan føre et harmonisk liv uden tilknytninger, hvor man integrerer alle de ovennævnte dyder.
Hjerteformet sten med skrift på

Mudita og skadefryd

Der er et ord, der definerer det stik modsatte af mudita: Skadefryd. Dette udtryk henviser til den tilfredsstillelse, som nogle mennesker oplever, når de ser, at andres liv går dårligt. Det ser ud til, at denne følelse er ret almindelig i det stærkt konkurrenceprægede samfund, vi alle lever i i dag.

Det forekommer i arbejdsmiljøer blandt kolleger, i den akademiske verden og nogle gange endda blandt grupper af venner og familie. Roden til skadefryd er misundelse, i modsætning til mudita, som er en følelse, der næres af altruistisk glæde.

Buddhismen hævder, at vi på en vis måde alle er født ædle, men nogle gange forurener den sociokulturelle kontekst os med egoisme, misundelse og vrede osv.

Det kræver en indsats og vilje at udøve den berigende følelse af mudita. Det er nemlig ikke let at glæde sig så meget over andres succes. Det skyldes, at man har en tendens til at opleve følelser af længsel, af ønsket om at have deres held. Men at lade sig rive med af den slags følelser øger kun ens ubehag. Det er aldrig det rigtige at gøre.

Du kan sagtens glæde dig over andres lykke og endda fremme den. For altruisme vender tilbage til dig selv. Faktisk er det at føle andres velbefindende en handling af ædelhed, venlighed og også kærlighed.

Det kan interessere dig ...
Hvad er de såkaldte glædeshormoner?
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Hvad er de såkaldte glædeshormoner?

Glædeshormoner er den drivende kraft bag vores daglige liv. De opmuntrer os til at blive ved med at lære ting og nyde enhver opdagelse.



  • Batson CD, Batson JG, Slingsby JK, Harrell KL, Peekna HM, Todd RM. Empathic joy and the empathy-altruism hypothesis. J Pers Soc Psychol. 1991 Sep;61(3):413-26. doi: 10.1037//0022-3514.61.3.413. PMID: 1941512.
  • Gable SL, Gonzaga GC, Strachman A. Will you be there for me when things go right? Supportive responses to positive event disclosures. J Pers Soc Psychol. 2006 Nov;91(5):904-17. doi: 10.1037/0022-3514.91.5.904. PMID: 17059309.
  • Baumeister, Roy & Bratslavsky, Ellen & Finkenauer, Catrin & Vohs, K.. (2001). Bad Is Stronger than Good. Review of General Psychology. 5. 10.1037/1089-2680.5.4.323.
  • Salzberg, Sharon (1995). Loving-Kindness: The Revolutionary Art of Happiness. Shambhala Publications. p. 119. ISBN 9781570629037.
  • U Pandita, Sayadaw (2006). The State of Mind Called Beautiful. Simon and Schuster. p. 51.