Ikke-lineær innovation: Mennesker, der lykkes efter fiaskoer

Innovation, kreativitet og endog succes opnås sjældent ved kontinuerlig fremgang. Faktisk er du tvunget til at lære af dine fejltagelser, træde tilbage og antage et bedre perspektiv, genopfriske dine idéer og rette op på dem, så du kan springe højere end nogensinde før.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Ikke-lineær innovation beskriver en latent kendsgerning: Succeser er normalt ikke et produkt af konstant fremskridt. Med andre ord indebærer næsten alle resultater modgang, fejl og endog fiaskoer. Derfor må det antages, at det at snuble og begå fejl ikke er andet end en måde til at få momentum og naturligvis at lære, da man kan lykkes efter fiaskoer.

Du skal forstå, at det at nå et mål, opnå en drøm eller endog positionere dig professionelt på et marked ofte reagerer i omvendt rækkefølge. Dette kan være til stor hjælp for dig. Det skyldes, at du sandsynligvis er blevet opdraget med tanken om, at enhver indsats giver sin egen belønning.

Desuden har du en tendens til at tro, at den, der er værdig, altid vinder, og at de, der anvender kreativitet og originalitet, ender med at få succes.

Disse tre “regler” følges dog ikke altid. Faktisk lærer ikke-lineær innovation dig, at nogle af de bedste resultater blev drevet frem af mange mislykkede forsøg, skuffelser og uforsigtige handlinger. Derfor er det kun dem, der lærer af deres fejl, tilbageslag og fiaskoer, der før eller siden gør reelle fremskridt og lykkes efter fiaskoer.

Lad os se nærmere på det.

Ikke-lineær innovation: At lykkes efter fiaskoer

Isaac Newton var en middelmådig elev, og næsten ingen forventede noget af ham. Walt Disney blev fyret fra den avis, hvor han arbejdede, fordi han ifølge direktøren manglede idéer og fantasi.

Da Fred Astaire gik til auditioner for at finde en rolle, var der ingen, der lagde mærke til ham. Han var skaldet, uattraktiv og kunne ikke synge. Faktisk kunne vi fylde sider med livshistorier om historiske personer, der først opnåede succes efter fiasko eller afvisning.

Blandt dem er det værd at huske Thomas Alva Edisons tilfælde. Efter mange forsøg på at få en pære til at lyse spurgte hans assistenter ham, om det ikke var på tide at fokusere på et andet mål.

Til dette forslag svarede Edison, at han i hvert af de tusind forsøg havde fundet en grund til, at hans idé ikke virkede. Det var indtil, ikke-lineær innovation opstod for ham.

Hvad består ikke-lineær innovation af?

Innovation: At opbygge og “dekonstruere”, at lære og aflære

Innovation defineres som en proces, hvor der skabes noget nyt ved at ændre eller transformere en allerede eksisterende dimension. Derfor er intet, der nogensinde er skabt, produceret eller tilbudt, virkelig nyt. Det er altid baseret på noget eksisterende og genererer blot en ny alternativ erstatning.

Det er værd at huske, at innovation sjældent er lineær. Med andre ord har enhver skabelse tilbageslag og tilbageskridt, som er afgørende. For at innovere skal man derfor aflæres for at lære noget. Det betyder, at du må bryde mange af dine forudfattede planer og tilgange, som du tager som gyldige, for at omformulere dig selv igen.

En udfordring som denne kræver stor mental fleksibilitet.

At være et springvand eller en dam

Der findes en yderst interessant undersøgelse om innovation, som er værd at overveje. Denne undersøgelse blev foretaget af Dr. Michael West fra Aston University (Det Forenede Kongerige). Han foreslår, at vi skal beslutte, om vi vil være et funklende springvand fuld af idéer eller en dam med stillestående og beskidt vand.

Denne metafor foreslår to idéer. Den første er, at innovation kræver bevægelse og løbende genbrug. Det indebærer, at man bevæger sig både fremad og bagud, transformerer, kasserer og skaber.

For det andet henviser dammen til de sind og organisationer, der undgår forandringer. Den slags hjerner, der holder fast i de samme idéer og ikke bevæger sig fremad eller bagud, fordi de reelt set er stagnerende.

Ikke-lineær innovation og omvendt innovation: At lykkes efter fiaskoer

Ikke-lineær innovation antyder vigtigheden af at lære af sine fejltagelser for at kunne bevæge sig fremad med større kompetence og lykkes efter fiaskoer. Der er et andet begreb, som kan hjælpe i denne kreative proces: Omvendt innovation.

Dette begreb henviser til en idé, der er opfundet af Dartmouth professor Vijay Govindarajan og Chris Trimble fra Harvard Business School.

Omvendt innovation gælder for dagens økonomi. Det drejer sig om den almindelige praksis, hvor virksomheder, når de bringer nye produkter på markedet, i første omgang lancerer dem til en lav pris i nye vækstlande som Indien eller Tyrkiet.

Når de er blevet “testet” i disse scenarier, undersøges deres virkning og ydeevne. Hvis de fejler, kasseres de. Hvis de derimod er vellykkede, begynder de at blive masseproduceret til de store vestlige markeder til en højere pris under betegnelsen “innovativt produkt”, selv om de i virkeligheden ikke er det.

Dette er et ret kontroversielt eksempel, men det giver os flere oplysninger om innovationsbegrebet.

I virkeligheden ligger der bag mange succeser lange processer med forsøg og fejl bag dem. Ikke-lineær innovation minder os om, at fremskridt i virkeligheden næsten aldrig afspejler en lineær udvikling. Det er værd at tænke over.