Hvordan man kan føre helbredende samtaler
Har du normalt den slags samtaler, der får dig til at komme på fode igen efter en dårlig dag? Nogle mennesker er dygtige til dialogens og empatiens kunst. De er de personer, der giver dig ro, når din verden er kaotisk og vendt på hovedet. Med disse mennesker har du helbredende samtaler, der er en udveksling af idéer, følelser og tanker, hvor lytning, respekt og harmoni flyder mellem jer.
Faktisk er det at vide, hvordan man fører en samtale, en hjørnesten i enhver form for forhold, hvad enten det er familie, romantisk eller på arbejdet. Takket være denne sociale kompetence kan du indgå aftaler, styrke dine bånd og efterlade et berigende præg på andre. Der er faktisk intet så afgørende for menneskelige relationer som god kommunikation.
Der er dog én type samtale, der overgår alle andre. Det er den slags, der søger at helbrede, berolige, genoprette og trøste. Desuden behøver man ikke at være uddannet og registreret terapeut for at have den. Faktisk bør vi alle tale og lytte på en mere meningsfuld måde med det klare formål at hjælpe andre.
Vi bør forsøge at have mindre overfladisk snak og flere helbredende samtaler.
Helbredende samtaler
En helbredende samtale er en dyb dialog med det formål at genoprette et forhold mellem to mennesker. Eller at give gensidig følelsesmæssig støtte mellem dem. Men dette psykologiske håndværk er ikke blot en udveksling af beskeder. For at gennemføre den skal du beherske dens komponenter.
Nogle mennesker har fremragende dialogfærdigheder, men er elendige til at føre helbredende samtaler. Det skyldes, at det ikke er relevant at være vittig, genial eller at have gode talegaver. En samtale, der reparerer, er en samtale, hvor der er medfølelse, respekt og aktiv lytning.
Som psykoterapeuten Carl Rogers sagde, er en god dialog en samtale, der formår at ændre mennesker til det bedre. At skabe en berigende forandring hos den anden person kræver dog, at man først arbejder på sig selv. Her er nøglerne til at hjælpe dig med at gennemføre det.
1. Lyt og vær ydmyg
Michael Lehmann, professor ved det hebraiske universitet i Jerusalem, offentliggjorde en undersøgelse i Journal of Positive Psychology. Han hævdede, at ydmyghed kan aktiveres hos mennesker, når de lærer at lytte til andre.
De, der praktiserer aktiv lytning, har et hjerte og et sind, der ved, hvordan de skal forbinde sig med sårbarhederne og kompleksiteterne hos personen foran dem. Det er, fordi de også genkender deres egne. Helbredelse og reparation skal ske på en helt uselvisk måde. Desuden skal I være i stand til at lytte til hinanden på en aktiv og engageret måde.
Husk altid: En glubende fjende af kommunikation og medfølelse er arrogance. Ydmyghed er en interpersonel værdi, der gør det muligt for dig at forbinde dig med andre for at helbrede.
Helbredende dialoger bruger ikke monologer. De anvender en passende gensidighed baseret på respekt, følelsesmæssig forbindelse, tankestrøm og refleksioner.
2. Vær et tilflugtssted for den anden person
Hvad betyder det at være et tilflugtssted for nogen? Faktisk er det en dimension, som vi alle bør forbedre. At være et tilflugtssted for nogen betyder at passe på dine ord, udtryk og holdninger, så du kan validere deres følelsesmæssige virkelighed.
Det betyder at få dem til at se, at du ikke vil dømme eller kritisere dem. Det betyder at vise dem, at du kommunikerer oprigtigt, og at du værdsætter hvert eneste ord, de siger.
Du kan forbedre denne kompetence ved at være opmærksom på følgende:
- Vælg og pas godt på dine ord. Husk på, at alt, hvad du siger, har en virkning.
- Hav ikke travlt med at svare. Lad nogle få sekunders stilhed være til stede, og prioritér det, som den anden person vil sige.
- Lad være med at foretage værdivurderinger eller stille spørgsmål. Validér det, som den anden person udtrykker.
3. Spørgsmål til at vække følelsesmæssig opmærksomhed
“Hvordan har du det? Hvordan var den situation for dig?…. Spørgsmål, der søger at vække følelsesmæssig bevidsthed, gør det lettere for den anden person at komme i kontakt med sig selv og give udtryk for sine følelser. Vi går nemlig alle sammen ofte gennem livet bundet i knuder af angst og modstand.
Derfor kan det at have en samtale med en ven, hvor du spørger ham/hende, hvordan han/hun har det, eller hvilke følelser han/hun oplever i øjeblikket, ændre alt. Det er ikke et forhør. Du vil bare have dem til at slippe deres spændinger og sætte ord på det, de føler indeni.
4. Vær ikke bange for at vise din egen sårbarhed i helbredende samtaler
Helbredende samtaler er gensidige. Derfor vil du, selv om dit ønske er at trøste dem, også føle dig helet og beriget af denne type kommunikation. Derfor må du ikke tøve med at vise din egen sårbarhed. Faktisk bør du dele dine følelser, så I kan trøste hinanden.
Det er kun ved at tillade dig selv at være sårbar, at du kan maksimere din medfølende og helbredende adfærd.
5. Dybde og refleksion
Overfladisk og ligegyldig kommunikation, der langt fra styrker båndene, nærer den anden person med usikkerhed. Der er ingen mental eller følelsesmæssig forbindelse mellem dem, der ikke gør en indsats for at gå i dybden, eller dem, der foretrækker at afslutte samtalen hurtigt eller rette dialogen mod aspekter af ringe betydning.
Helbredende samtaler søger dybde, vækker refleksion, åbner vores sind og fremmer nye synspunkter og vitale betydninger. De indebærer at filosofere, lege med nye idéer og berige hinanden med vores forskellige perspektiver.
6. Afslutning og aftaler i helbredende samtaler
“Hvad kan jeg gøre for at få alting til at blive godt igen? Hvad har du brug for fra mig? Hvordan kan jeg hjælpe dig? Hvilke mål har du? Har du lyst til at tale sammen igen senere?”.
Når der er en god dialog mellem jer, især en dialog, der helbreder og trøster, sikrer du dig, at du opsummerer og afslutter samtalen godt. På den måde styrker du samspillet og minder den anden person om, at du vil være der, hvis vedkommende har brug for dig.
Enhver sund og helbredende samtale er en øvelse i perfekt afbalanceret at give og modtage. Det vil være både nyttigt og givende at sætte denne form for kommunikation i praksis med de mennesker, du elsker, af og til. Giv det et forsøg.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Gaelick, Lisa & Bodenhausen, Galen & Wyer, Jr. (1985). Emotional Communication in Close Relationships. Journal of personality and social psychology. 49. 1246-65. 10.1037//0022-3514.49.5.1246.
- Landis, M. H., & Burtt, H. E. (1924). A Study of Conversations. Journal of Comparative Psychology, 4(1), 81–89. https://doi.org/10.1037/h0071502
- Käsermann, ML., Altorfer, A., Foppa, K. et al. The study of emotional processes in communication: I. Measuring emotionalization in everyday face-to-face communicative interaction. Behavior Research Methods, Instruments, & Computers 32, 33–46 (2000). https://doi.org/10.3758/BF03200786