Kender du de forskellige typer af ordblindhed?

Dysleksi er en kompleks lidelse, som giver os en masse information om vores evne til at mestre sproget, og hvordan det fungerer. Ved at forstå de forskellige typer af ordblindhed kan vi forstå strukturen og funktionaliteten af sproget.
Kender du de forskellige typer af ordblindhed?
Alejandro Sanfeliciano

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alejandro Sanfeliciano.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Dysleksi eller ordblindhed er en forstyrrelse, som påvirker evnen til at læse og forstå skrevet tekst. Det involverer besvær med at huske alfabetet, kende bogstaverne og analysere og klassificere lyde. Ydermere er det ret almindeligt, at ordblinde personer udelader, erstatter, forveksler, bytter om på eller tilføjer bogstaver. Der er normalt en vis langsommelighed og tøven samt problemer med at overskue en tekst og  besvær med forståelsen af den. Men ikke alle med dysleksi lider af disse symptomer. Der er faktisk forskellige typer af ordblindhed.

For at forstå disse typer af ordblindhed, er det nødvendigt at vide, at læsning indebærer en dobbelt proces. Det betyder, at vores hjerne har to måder at læse ordene på, en visuel og en fonetisk.

Den første af disse, den visuelle, består i at læse ordene som en helhed. Der bruger vi så vores hukommelse til at genkende ordet. Dette kan man kun gøre ved ord, man kender. For ukendte ord er jo ikke lagret i vores hukommelse.

Den fonetiske måde indebærer, at man læser ved hjælp af at tyde tegn/fonem og behandle hvert ord individuelt. Dette er meget nyttigt, når man skal læse ukendte ord.

Så hvis en af disse måder at læse på er beskadiget, vil det resultere i en bestemt type af dysleksi. I denne artikel vil vi gerne fortælle om de forskellige typer af ordblindhed, som kan opstå, når læsefunktionen er i uorden. Vi vil særligt se på overflade dysleksi, fonetisk dysleksi og dyb dysleksi.

Firkanter med bogstaver danner ordet "dyslexia", som betyder ordblindhed

Typer af ordblindhed

Overflade dysleksi

Folk, der lider af overflade dysleksi, har en selektiv mangel i deres evne til at læse ord, som har en uregelmæssig udtale. Det er en type dysleksi, som ikke findes i alle sprog. For ikke alle sprog har ord med uregelmæssig udtale.

Spansk har for eksempel ingen ord med uregelmæssig udtale, mens både engelsk og dansk har. Et eksempel på denne type af dysleksi kan man finde i sværheden ved at udtale ord som “spade” i forhold til “spage.”

Overflade dysleksi viser, at der er en mangel i den visuelle måde at tilgå ordene direkte på. Folk med dysleksi, kan læse almindelige ord perfekt ved at bruge tegn eller fonem til at læse ordet med. Men med de uregelmæssige ord kan de ikke bruge denne strategi. De har heller ingen problemer med at læse ikke-eksisterende ord eller vrøvleord, som kan være et tegn på en skade i den direkte tilgang i læsning.

Et andet vigtigt aspekt i denne type af dysleksi er, at den semantiske evne ikke er skadet. Selvom folk med dysleksi ikke kan læse ordet korrekt, så kan de stadig forstå ordet, hvis en anden læser det højt for dem og udtaler det korrekt. Derfor er manglen kun hæftet til vedkommendes læseevne.

Fonetisk dysleksi

Folk, der lider af fonetisk dysleksi, har en bestemt mangel i deres evne til at læse ukendte ord eller vrøvleord. Men de har ingen besvær med at læse de kendte ord. For eksempel vil de have besvær med at læse “folklore”, mens de kan læse ordet “folk” uden problem.

De viser os, at der er en defekt på den fonetiske måde at læse på. Derfor er folk med denne type af dysleksi ikke i stand til oversætte tegnene til fonemer. På grund af dette vil de have besvær med at læse disse ukendte og ikke-eksisterende ord, samt dem, de ikke kender. På den anden side er deres direkte måde at læse på intakt, så de vil ikke have besvær med at læse kendte ord.

Hos disse mennesker er der også tilknyttet besvær med at læse funktionelle ord (en, at, et, den fx.) Det er nok, fordi de er meget abstrakte og mangler betydning. Men resultaterne af undersøgelserne viser nogle gange konflikter, så vi skal være forsigtige med fonetisk dysleksi, fordi der kan være skadet mere end det, som direkte påvirker den fonetiske rute.

Person læser bog udendørs

Dyb dysleksi

Ved første øjekast kan det se ud til, at overflade dysleksi og fonetisk dysleksi udtømmer mulighederne for hvilke typer af ordblindhed, der er forbundet med skader på den dobbelte proces rute. Men der findes endnu en type af dysleksi, som er en meget overraskende en. Den kaldes for dyb dysleksi. Selvom den ligner fonetisk dysleksi, har den en afgørende forskel – semantisk paralexi.

Semantisk paralexi opstår, når man i stedet for at læse det skrevne ord finder et andet ord, som har en betydning tæt på det originale ord. Hvis der for eksempel står “datter,” kommer vedkommende til at sige “søster”. Det er et meget interessant fænomen. Den indikerer, at der er en skade, som påvirker, hvordan personen afgør semantikken af de enkelte ord.

Et andet vigtigt element, som kan vise os hvor udbredt den semantiske skade er, er forestillingsevnen af ordet, som til en vis grad kan vise os personens sværhed ved at læse. Hvis der er besvær med at danne de mentale billeder af det man ser, vil vi se en dårligere præstation af læsningen. Og modsat, hvis disse koncepter er lette at danne mentalt, så vil præstationen af læsningen være bedre. Dette viser os, at personen har besvær med at lede efter ord indenfor det semantiske netværk. På grund af det vil det være lettere at finde og læse, hvis der er en stor mængde mentale data.

Mere forskning er nødvendig

Dysleksi er en kompleks lidelse, som giver os en masse information om vores evne til at mestre sproget, og hvordan det fungerer. Ved at forstå de forskellige typer af ordblindhed kan vi forstå strukturen og funktionaliteten af sproget. Derfor er det nødvendigt med yderligere forskning og undersøgelser, hvis vi vil have en dybere forståelse af det fundamentale i kommunikation og blive i stand til at opdage, hvis der er en, som har besvær med det.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.