Selektiv hukommelse – Hvorfor husker vi visse ting?

· maj 26, 2018

Psykologen, William James, sagde engang: “Hvis vi huskede alt, ville vi være lige så syge, som hvis vi ikke huskede noget som helst.” Hukommelse på et generelt plan arbejder selektivt. Den husker ikke al informationen på samme måde, deraf konceptet selektiv hukommelse. På grund af dette gemmer vi på visse minder meget dybt inde i vores sind og vi husker dem perfekt. På den anden side er der andre ting, vi ikke kan huske lige så godt, og vi glemmer dem nemt.

Alt dette viser, at selektiv hukommelse ikke er en specifik type hukommelse. Nærmere modsat, alt som hører til hukommelsesforløbet er selektivt. Derfor er det ikke et tilfælde, at vi nogle gange kan huske en begivenhed fra fortiden, men ikke kan huske andre. Lad os dykke ned i den selektive hukommelses fascinerende verden.

Fundamentet af vores identitet er hukommelse

Minder plejer generelt at fungere på samme måde i alle mennesker. Ikke kun i relation til generelle problemer, men også når det drejer sig om private overbevisninger og selvbiografiske minder, som former vores identitet. Vi er vores minder.

Men identitet er ikke en version af alle de begivenheder, vi har været involveret i. Vi arkiverer ikke alle dagene i vores liv et sted i vores hjerne helt intakt og i lige store mængder. At tro dette ville være at forudsætte, at vores hukommelse er en slags præcis optegnelse af det, vi har opfattet. Dette er umuligt, fordi vi husker kun det, som er betydningsfuldt for os på en eller anden måde. På grund af dette er vores identitet udstyret med en samling af minder, som vores selektive hukommelse vælger for os.


“Minder er det eneste paradis, fra hvor vi ikke kan blive udvist.”

-Jean Peau-


Minder om at være på togskinner

Hvorfor husker vi visse begivenheder og ikke andre?

Hvis vi reflekterer over vores minder, kommer vi til den konklusion, at der er visse øjeblikke, vi husker meget detaljeret. Og så er der andre, som ikke virker så tydelige. Og der er de helt tredje, som giver os fornemmelsen af, at de er fuldstændigt slettet fra vores hukommelse. Hvorfor husker vi så visse begivenheder og ikke andre?

Den primære grund er, at hvis vi skal opbevare information og huske det, er vores forstand nødt til at opfange den helt perfekt. For at dette kan ske skal vores opmærksomhed og opfattelsesevne arbejde på et optimalt niveau. Hvis de ikke gør det, vil de “miste” information omkring det, som skete. Gentagelse er også meget vigtigt, så vi kan grundfæste disse minder i vores sind.

En anden grund kan findes i et fænomen, vi alle er ofre for på et eller andet tidspunkt i vores liv. Det kaldes kognitiv dissonans. Det sker, når vi vedholder to modstridende holdninger, indstillinger eller overbevisninger i vores sind. Det er en meget ubehagelig følelse og den er beslægtet med selektiv hukommelse. For at lette på denne negative følelse, har man tendens til at give afkast på én af de to holdninger, indstillinger eller overbevisninger og dermed fjerne konflikten.

Derfor husker vores hukommelse de gode ting

Ofte føler vi os skyldige for at have gjort noget, som var imod vores overbevisning eller følelser, så som for eksempel at sige op fra et arbejde. Det vi gør her, er at bruge vores selektive hukommelse til at finde en måde at vende situationen rundt på, indtil vi overbeviser os selv om, at det virkelig var den rigtige beslutning. Selvom vi dybt inde ville ønske, vi ikke havde taget den beslutning. Så ved at fordreje vores tanker over en tidsperiode, vil det minde, vi har om den beslutning, være helt anderledes.

På denne måde husker vi visse begivenheder og ikke andre, fordi vores hjerne har tendens til at afvise det, som er unødvendigt, og beholde det, som virkelig betyder noget. For at beskytte os har vores hukommelse tendens til at huske de gode og positive ting, for dermed at fjerne fra vores sind de negative begivenheder, som har været årsag til smerte.

Vi kan tydeligt se, at den selektive hukommelses funktion er at skabe et udvalg af vores minder. Den placerer hvert enkelte minde, hvor den hører til. Visse minder lader den være gemt i vores sind, fordi den føler, at de ikke bidrager med noget, eller at de ikke er af nogen betydning. Hvor andre minder er placerede på frontlinjen, hvis nu vi skulle få brug for dem.

Men ikke alt, som gør ondt bliver glemt. Sommetider vil vi blive ved med at huske af grunde, som ikke virker umiddelbart åbenlyse. Men videnskaben har bevist, at det er muligt at træne vores sind til at glemme de ubehagelige øjeblikke. Hvis vi undertrykker dem i lang nok tid, så vil de helt forsvinde fra vores hukommelse.


“Takket være vores minder, har vi det, man kalder erfaring.”

– Aristoteles –


Hvorfor er selektiv hukommelse nyttig?

Ikke alt, som gør ondt, vil magisk forsvinde. Som vi sagde tidligere, har videnskaben bevist, at det er muligt at træne vores sind til at glemme ubehagelige øjeblikke.

Psykologen, Gerd Thomas Waldhauser fra Lund universitet i Sverige, udførte en undersøgelse, hvor han opdagede, at takket være selektiv hukommelse kan vi træne vores sind til at glemme vanskelige begivenheder. Forskningen bekræfter, at jo længere tid vi prøver at glemme et minde, desto sværere er det at generhverve den. Det vil sige, at hvis vi skulle gemme den smerte væk, som vi havde været igennem på grund af tabet af et familiemedlem over årtier, ville det være næsten umuligt for os at huske de ord, vi hørte til deres begravelse. Denne strategi er meget anvendelig for mennesker med depressions symptomer eller posttraumatisk stresstilstand.

Selektiv hukommelse vises som sommerfugle, der sidder på et hoved

Sommetider er det ikke en mulighed at få bugt med fortiden. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan gå fremtiden i møde på en sund måde. Men at undertrykke minder, som skader os, er den bedste anvendelse af selektiv hukommelse. Muligheden for bevidst at undertrykke de minder, som tynger os ned eller som er direkte årsag til mange psykologiske lidelser, er en vej, som mange psykologer er begyndt at bruge, og ikke kun igennem hypnose. Hukommelse vil altid være selektiv, fordi den er forbundet til vores følelser. Men husker vi det, som vi vil, eller det, som vores hukommelse vil?


“Vi består af vores minder, vi er et surrealistisk museum af foranderlige former, som bunker af knuste spejle.”

-Jorge Luis Borges-