5 kommunikationsfejl i parforhold, der ses ofte

Kommunikation i parforhold er meget vigtigt, hvis et forhold skal lykkes. Små fejl kan blive til grimme vaner, som ødelægger forholdet.
5 kommunikationsfejl i parforhold, der ses ofte

Sidste ændring: 14 oktober, 2019

Nogle kommunikationsfejl i parforhold varer i flere år. De starter som små ting, men udvikler sig til vaner. Og de besværliggør desværre at identificere og løse mange af de problemer, der opstår mellem to mennesker, der elsker hinanden.

Kommunikation er fundamentet i et romantisk parforhold. Det er trods alt måden, hvorpå du udtrykker dine følelser, tanker og ønsker. Hvis kommunikationen er god, går alt andet også meget bedre. Men når den har mangler eller bryder sammen, kan der også opstå problemer på andre områder.

De fleste af parforholdets kommunikationsfejl sker af frygt og umodenhed. Du stopper med at se dem som en partner; istedet påtager du dig en defensiv attitude overfor dem. Da det er så almindeligt, er det en god idé at se dig selv i spejlet og se, om det er dig. At opdage fejlene tidligt kan spare dig for meget smerte.

“Vi bør lære at se tingene hurtigt, klart, simpelt og med en rolig beslutsomhed. Lad os tale mindre, men med klarhed. Sig ikke mere, end hvad der er strengt nødvendigt.”

– Emile Coué –

1. Almindelige kommunikationsfejl i parforhold: Absolutisme

Absolutisme er en form for ekstremisme i samtaler – og det kan gøre meget skade. Absolutisme er at have et egoistisk perspektiv på verden. Det omfatter også en manglende evne til forstå, hvor nuanceret livet er. Med andre ord, er absolutisme problemer med at forstå og acceptere andres syn på tilværelsen.

Det er en af de mest almindelige kommunikationsfejl hos parforhold. Og det hænger tæt sammen med ultimatummer. “Hvis du elsker mig, gør du mig ikke ked af det”. Som om mennesker ikke var fyldte med paradokser og modsigelser. Ét resultat af absolutisme er, når en person pålægger andre en bestemt adfærd. Du “skal” være på en bestemt måde. Du “skal” gøre dit eller dat.

Absolutisme er, når din partner ikke forstår din opfattelse af verden

2. Selektivitet eller kikkertsyn

Du bruger selektivitet eller kikkertsyn, når du ser alt gennem kun ét par briller. Disse briller er dog desværre negative. Alt ved din partner, virker forkert. Selv det gode ved dem.

Kikkertsyn er faktisk en af de kommunikationsfejl, folk i parforhold begår mest – og en af de mest skadelige. Det er som om, du har trang til at rette på din partner hele tiden. Trang til at pointere hvor svage eller forkerte de er. Det er en klassisk kommunikationsform hos mennesker, der ikke kan se, hvad det egentlige problem er.

3. Ekstremisme

Ekstremisme i kommunikation kan sammenlignes med absolutisme. Men her taler vi mere om emotionelle reaktioner. Kropssprog, ansigtsudtryk og følelser er også en del af kommunikation. Ved ekstremisme reagerer du på ethvert lille problem, som om det er en tragedie. Selv den mest ubetydelige, lille ting ender med tårer og skænderi.

Ekstremisme antyder en mangel på selvkontrolDet er også sandsynligt, at personen, der kommunikerer i ekstremer, sammenligner partneren med den mor eller far, der ikke var der for dem, da de vi barn. Det vil til sidst ende med, at parret ikke kan tale åbent og oprigtigt sammen længere. Det forhindrer også udvikling og uafhængighed.

Kommunikationsfejl kan være skadelige for dit forhold

4. Antagelser

Sker denne kommunikationsfejl i dit parforhold lige nu? Det, der hentydes til, er, når én person i forholdet tror, de ved, hvad den anden person tænker. Det er baseret på en idé om, at de kender deres partner bedre end nogen anden, og at de endda kender deres intentioner og tanker.

Som du nok kan se, fører disse antagelser til store misforståelserDet viser en mangel på tillid og måske endda paranoia. Du prøver altid på at “læse mellem linjerne”. Det er også et forsøg på at kontrollere dem.

5. Stempling

Stempling handler om at stemple den anden person i forholdet som en bestemt stereotype. Det er meget normalt, efter et par har haft stridigheder, specielt hvis den ene har begået en fejl. Siden da, bliver den person sat i bås. Stemplet kan være “ubetænksom”, “ligeglad” eller “uansvarlig”. I alle tilfælde er det en stempling, der ikke tager hensyn til, hvor mange forskellige sider mennesker har, og hvordan vi konstant forandrer os.

Pas på med at stemple din partner som en bestemt stereotype

Disse er blot nogle få af de mest udbredte og skadelige kommunikationsfejl, som der begås i parforhold. Det værste er, at de kommer i vejen for gensidig forståelse og tillid. Lad dem ikke komme i vejen for din kærlighed.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.