De forskellige faser i kulturchok
Migration og menneskelig udveksling mellem lande er ret almindeligt i denne voksende globaliserede verden. Der er så mange årsager til, hvorfor individer flytter fra deres hjemland. Selvom de fleste folk dog er opmærksomme på udfordringerne ved denne beslutning, kender de ikke altid til de forskellige faser i kulturchok.
Det er noget, som man kan opleve i løbet af de første år.
Behovet for at tilpasse sig til en ny kultur, et nyt sprog og en anderledes livsstil skaber en reel emotionel effekt. Det er det, kulturchok handler om. Med andre ord er det en oplevelse, hvor følelser, såsom frygt, tristhed, eufori, forvirring og usikkerhed, på en måde hersker.
Det er dog ikke noget statisk eller kontinuerligt. En migrant vil gå igennem forskellige stadier, der har deres egne karakteristika, indtil de formår at tilpasse sig til det nye miljø. Denne proces kan vare adskillige år.
De forskellige faser i kulturchok
Adskillige forfattere har studeret påvirkningen af en ny kultur på dem, der flytter fra et land til et andet. I den forbindelse påstår Lysgaards “U-kurve”-teori fra 1955, at tre stadier i processen med kulturel tilpasning skiller sig ud. Til at starte med føler man eufori eller glæde, dernæst kognitiv dissonans og ubalance og til sidst stabilitet.
Det var dog den efterfølgende teori af Gullahorn og Gullahorn fra 1963, der fik en større indflydelse. Ifølge denne teori er der fem faser i kulturchok, og de er arrangeret som et “W”. Disse kognitive og emotionelle op- og nedture er, hvordan en migrant tilpasser sig sit nye bosted.
“W”-kurven og de fem faser i kulturchok
1. Hvedebrødsdage
Glæde og eufori skiller sig ud i dette indledende stadie. Værtslandet er fascinerende, stimulerende og nyt. Man har desuden en tendens til at opfatte forskellene i henhold til sin egen kultur som positive, og man er motiveret til at lære og samarbejde. Ydermere føler man sig stadig tæt forbundet med sin identitet og tidligere relationer.
2. Kulturchok
Dette sker, når det særlige er slidt op, og den nye virkelighed bliver irriterende, kold og underlig. Migranten forstår ikke værdierne og måden at leve på på den nye destination og deler den ikke. Vedkommende begynder at tænke, at han eller hun havde det bedre i sit hjemland.
Der er følelser af fjendtlighed, angst, frustration og tristhed og også somatiske symptomer. Det sociale støttenetværk, vedkommende plejede at have (familie og venner), virker nu meget langt væk og utilgængeligt.
3. Indledende tilpasning
Under tilpasningsfasen genopstår positive og behagelige følelser. Den nye kultur og dens måder er nu velkendte og forståelige. Immigranten har nu nået et tilstrækkeligt niveau af komfort, og ensomhed er ikke længere så udtalt. Vedkommendes perspektiv er nu mere objektivt og praktisk, og han eller hun er klar til at nyde sin nye rutine.
4. Mental isolation
Denne fase opstår som regel efter et besøg eller en tur til hjemlandet. Ting har ændret sig derhjemme, og vedkommende føler ikke længere, at han eller hun hører til der. Derfor påvirker det hans eller hendes følelse af tilhør.
Vedkommende føler sig fanget mellem to verdener og mener ikke længere, at han eller hun hører til nogen af dem. Der er dog en længsel efter en fortid, der ikke længere eksisterer.
Ydermere har vedkommende allerede etableret en rutine i værtslandet. Der er ikke længere nogen nyhedsværdi eller stimulering, og på dette tidspunkt stopper vedkommende med at tænke over, hvor meget han eller hun savner sit gamle liv. Følelsen af isolation og ensomhed er fremherskende.
5. Tilpasning
Til sidst bliver immigranten velkendt med kulturen, måderne og værdierne i det nye land. Vedkommende tilpasser sig endelig levemåden og arbejdet i det nye land uden at føle sig fremmed eller frustreret. Vedkommende er komfortabel og føler sig hjemme.
At overvinde de forskellige faser i kulturchok
Det kan tage adskillige år at gennemgå de forskellige faser i denne kulturelle tilpasningsproces. Ydermere er det vigtigt at understrege, at denne proces ikke er lineær. Faserne kan skifte og gentage sig adskillige gange, før man endelig tilpasser sig.
Hvis man kender til eksistensen af disse faser, kan det hjælpe en med at forstå og normalisere de følelser, man oplever. I den forbindelse bliver følelsen af usikkerhed mindre. Det er, fordi man endelig ved, hvad man kan forvente. Forhåbentlig får alle migranter succes med at gennemføre denne proces.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Black, J. S., & Mendenhall, M. (1991). The U-curve adjustment hypothesis revisited: A review and theoretical framework. Journal of international business studies, 22(2), 225-247.
- Gullahorn, J. T., & Gullahorn, J. E. (1963). An extension of the U-curve hypothesis. Journal of Social Issues, 19(3), 33–47