Kemien bag frygt og angst

09 februar, 2020
Frygt er en vigtig mekanisme, om har sikret den menneskelige arts overlevelse. Men i den moderne verden skader denne kemiske reaktion ofte  mennesket mere, end den gavner.

I denne artikel vil vi fortælle om kemien bag frygt for at forklare, hvad der sker fra den første udløser til forøgelsen af T-celler i kroppen. Med den stadigt stigende udbredelse af angst og frygt er det vigtigere end nogensinde at vide, hvad det indebærer, så du kan træffe passende foranstaltninger for at forhindre det.

At vide, hvad det indebærer, kan hjælpe dig og menneskerne omkring dig med at undgå katastrofale tanker og andre almindelige symptomer på angst.

Grædende kvinde oplever kemien bag frygt

Er frygt en dårlig ting?

Mange eksperter anser stress, frygt og angst som én og samme ting. Dog synes den ene at være mere stigmatiserende i vores moderne samfund. De hænger begge sammen med kroppens stress-respons, hvilket er en naturlig biologisk proces, som er nødvendig for menneskets overlevelse. Man skal ikke se angst som blot godt eller skidt.

Når en forestående trussel gør, at mennesket bliver bange eller ængstelig, sætter kæmp-eller-flygt responsen ofte ind.

Menneskearten har udviklet sig med denne mekanisme, fordi den har sikret vores overlevelse. Uden den ville vi ikke være i stand til at handle hurtigt og tage hurtige beslutninger på stedet. Vores krop ville ikke have den fysiske evne til at beskytte os.

Problemet opstår, når kroppen udløser stress-respons for fare, hvor der ikke er nogen. kroppen forbereder sig dermed til at kæmpe eller flygte, selvom denne reaktion er fuldstændig unødvendig.

Den kemiske og emotionelle respons, som er involveret i kæmp-eller-flygt, er det, som gør, at man har det så underligt, når man er ængstelig.

Kvinde er bange

Kemien bag frygt

Evaluering af trussel: Kæmp eller flygt

Når vi identificerer en trussel, evaluerer vi situationen i løbet af få sekunder. Selvom mennesker ikke ofte bliver jagtet af løver, er reaktionen den samme på alt, som føles som en trussel. Det kan være alt fra en simpel kommentar til en underlig lyd, som føles truende.

Det sympatiske nervesystem i kemien bag frygt

Når en trussel er vurderet, går kroppens kemi i gang. I det sympatiske nervesystem aktiveres  hypothalamus-hypofyse-binyre-akse, som derefter udløser frigivelse af adreno-kortikotropt hormon (ACTH).

Hypothalamus regulerer, hvor meget ACTH, som frigives i kroppen. Den er ligeledes ansvarlig for at regulere, når vi spiser, drikker, parrer os og er aggressive. Dermed giver det mening, at stress-responsens neurohormonale mekanismer også udløses og stimulerer hypofysen til at frigive ACTH.

På den anden side stimulerer ATCH binyrerne, som så fylder blodstrømningen med glukokortikoider.

Glukokortikoider hjælper under stress

Glukokortikoider giver os mulighed for at overleve stressende situationer. Det indebærer alt fra fysiske skader, om et brækket ben eller at falde ned fra et træ, til situationer, som involverer frygt, angst og sult.

Kvinde har bind for øjnene

Glukokortikoiderne stimulerer adrenalin og endogene opioidpeptider. Den sidstnævnte er involveret i homøostase (opretholdelse af kroppens balance), smerteregulering, hjerte-kar-kontrol og stress.

Frigivelsen af adrenalin og andre hormoner pauser visse kropsfunktioner, som kunne være skadelige i stressende situationer. Fordøjelse kræver eksempelvis meget energi. Det er derfor, man kan få dårlig mave eller miste appetitten efter et angstanfald. Vær blot tålmodig og lad kroppen komme sig.

Kroppen frigiver opioidpeptider for at hjælpe os med bedre at udholde smerte fra en eventuel skade.

Konsekvensen af kemien bag frygt

Denne hormonelle aktivitet skaber en masse ændringer i kroppen, og ikke blot dem, du måske ville regne med. Stressresponsen forårsager mange indre ændringer, som ikke altid er lige mærkbare.

Sammen med frigivelsen af hormoner stiger hjerterytmen for at lette blodgennemstrømningen og øge iltniveauet. Dette er meget karakteristisk ved angst og en af de ting, som patienter ofte arbejder mest med.

Nogle af de teknikker, som psykologer bruger for at reducere stressresponsen, er kontrolleret vejrtrækning og progressiv muskelafslapning. Ved begge teknikker arbejder man med vejrtrækningen som en måde til at reducere angst. Mindful vejrtrækning kan sænke hjerterytmen og hjælpe med at få dig til at slappe af.

En kvinde mediterer ved vandet for at bekæmpe kemien bag frygt

Ved en stressrespons sammentrækkes og frigør din milt også mange røde blodlegemer. Dette er meget nyttigt, hvis man er kommet til skade. Omend mange af de “farer”, som vi ser i dag, ikke repræsenterer faktisk fysisk fare, så husk på, at vores forfædre løb fra vilde dyr for at beskytte sig selv. 

Røde blodlegemer er en del af immunforsvaret, og de beskytter os imod mulig infektion. Leveren syntetiserer og frigiver også sukker i blodbanen, mens bronkierne udspiles og øger vejrtrækningskapaciteten som reaktion på et større behov for ilt.

En anden konsekvens af disse kemiske reaktioner er, at pupillerne udvider sig, hvilket tillader mere lys at trænge ind i øjet, så man bedre kan se omridset af et objekt. Den sidste ting, som kroppen gør i respons til en mulig fare, er at øge koagulationsaktiviteten i blodet og øge cirkulationen af T-celler (en type hvide blodlegemer)

Nøglen til at sænke angsten

Kvinde med sommerfugle og lukkede øjne

Som du kan se, er der et helt klart formål ved kemien bag frygt. Den gode nyhed er, at dette også gælder for afslapning og alle de mekanismer, som aktiverer dette. Faktisk er det primære mål for afslapningsteknikker relateret til det parasympatiske nervesystem.

Mens det sympatiske nervesystem aktiverer kroppens systemer, sænker det parasympatiske nervesystem muskelspændingen og sænker åndedrættet.  Det øger også hjerte-kar udspilingen, hvilket øger den perifere blodgennemstrømning.

Det parasympatiske nervesystem sænker åndedrættet, frigivelsen af adrenalin og noradrenalin fra binyrerne, samt fordøjelsessystemet.

Nøglen til at reducere angst er egentlig: Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem kan ikke være aktive på en gang. Vejrtræknings- og afslapningsteknikker kan hjælpe med at deaktivere det ene og aktivere det andet.

Frygt har et psykologisk og biologisk grundlag. Som reaktion på en trussel forbereder kroppen sig på, hvad der kan ske. På den anden side ved vi, at det ikke er selv truslen, men selve opfattelsen af denne, som udløser de kemiske processer.

Frygt er ikke, i sig selv, noget dårligt. De fysiologiske mekanismer, som gør en stressrespons mulig, er normal og nødvendig. Det bliver et problem, når alt opfattes truende, hvad end det er eller ikke er.

I dette tilfælde forbereder kroppen sig på noget, som ikke kommer til at ske. Det er ligesom at træde på speederen, når bilen ikke er i gear – man bruger al sin energi på ingenting.

  • Bruce, T.J., Spiegel D.A. y Hegel, M.T . (1999). Cognitive-behavioral therapy helps prevent relapse and recurrence of panic disorder following alprazolam discontinuation: a long-term follow-up of the Peoria and Dartmouth studies. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 67, 151-156.
  • Marks, I.M. (1987). Fears, phobias and rituals. Nueva York: Oxford University Press.
  • Schulte, D. (1997). Behavioural analysis: Does it matter? Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 25, 231-249.