Forskellene mellem REM-søvn og dyb søvn

De ser ens ud, og vi forveksler dem faktisk ofte. REM-søvn og dyb søvn forekommer imidlertid på forskellige stadier, og den ene af dem er vigtigere for vores helbred end den anden.
Forskellene mellem REM-søvn og dyb søvn
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

REM-søvn og dyb søvn spiller en grundlæggende rolle for dit fysiske og psykiske velbefindende. Ikke desto mindre er det ret almindeligt at forveksle de to og endda at tro, at de optræder på samme tid. Intet kunne dog være længere fra sandheden. De adskiller sig på mange punkter og er så unikke i deres formål og karakteristika, at de er værd at undersøge nærmere.

Dyb søvn er den mest genoprettende del af søvncyklussen, mens REM-søvn er uregelmæssig og måske ikke engang forekommer, hvis du indtager alkohol eller visse stoffer. Dyb søvn fremmer processer som vækst eller reparation af væv, mens REM-søvnen åbner døren til drømmeverdenen.

Da du bruger næsten en tredjedel af dit liv på at sove, bør du vide, hvad din hjerne laver i den periode. Det gør ikke noget, at du ikke har kontrol over alle de processer, der sker i disse timer. At forstå det og vide, hvordan du opnår en udhvilende søvn, er afgørende for at have det godt, være produktiv, lære, huske osv.

“Søvn er den gyldne kæde, der binder sundhed og vores krop sammen.”

-Thomas Dekker

Lille barn sover med åben mund

Selv hvis du tilbringer ti timer i sengen, vil du vågne op og føle dig udmattet, hvis du ikke bruger 13 procent af den tid i dyb søvn.

Forskellene mellem REM-søvn og dyb søvn

Hvile er opdelt i to faser. 75 procent af den er NON-REM-søvn, og de resterende 25 procent er REM-søvn. Du starter med non-REM-søvnen, som begynder med en lille overgangsfase, hvor du vakler mellem vågenhed og søvn. På dette tidspunkt er det virkelig nemt at blive vækket.

Gradvist navigerer du mod det andet stadie, hvor dine hjernebølger bliver langsommere, og din kropstemperatur falder. Det er i tredje fase, at du endelig nærmer dig tærsklen til den dybe søvn. Dette er en periode, der varer mellem 15 og 30 minutter, hvor dine muskler er helt afslappede. Din puls og din vejrtrækning bliver langsommere, og det er ekstremt svært for dig at blive vækket.

Hvis din hvile er vedvarende, begynder du herefter de mest betydningsfulde søvnfaser. Vi vil nu forklare forskellene mellem REM-søvn og dyb søvn.

De optræder på forskellige stadier

Den dybe søvn optræder på det tredje stadie, som også er kendt som “det helbredende stadie”. Det er et vigtigt øjeblik i din hvile, da det er her, din hjerne udfører opgaver af afgørende betydning. Vævene repareres, celleenergien genoprettes ved at fjerne forbindelser, mange af dine hormoner begynder deres arbejde, og indlæring etableres.

REM-søvnen er det fjerde stadie og begynder ca. 90 minutter efter, at du er faldet i søvn. Det kaldes også paradoksal søvn, fordi din hjerne ser ud til at være vågen i modsætning til din krop, som forbliver dybt afslappet. Drømme opstår i dette stadie.

Den dybe søvnfase er nøglen til at rense lymfesystemet og fjerne beta-amyloid plaques og proteiner, der er forbundet med Alzheimers sygdom.

Hjernebølger er forskellige

En af forskellene mellem REM-søvn og dyb søvn ligger i hjernebølgerne. Mens der i sidstnævnte er absolut synkronisering, er REM-søvnen kendetegnet ved hjernebølger med lavere amplitude og højere frekvens, svarende til dem, du har, når du er vågen.

I REM-fasen stiger dit blodtryk, din puls og din vejrtrækning. Desuden bevæger dine øjne sig hurtigt, uanset om du drømmer eller ej.

Du kan leve uden REM-søvn, men ikke uden dyb søvn

Hvordan har du det normalt, når du vågner om morgenen? Udhvilet og klar til at gå dagen i møde eller drænet og udmattet? Kvaliteten af din nattesøvn afhænger af, om du har været i stand til at tilbringe mindst 13 procent af tiden i dyb søvn. Hvis det ikke er tilfældet, kan der ske flere ting:

  • Øget risiko for at udvikle diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
  • Risiko for at lide ændringer i dit mentale helbred. F.eks. stress, angst og depression.
  • Hippocampus, den region i din hjerne, der er forbundet med hukommelsen, svigter i visse aspekter. Det betyder, at det er svært for dig at etablere nye oplysninger.
  • Manglende tilstrækkelig dyb søvn resulterer i træthed og vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden. Dette påvirker din livskvalitet alvorligt.

Men hvad med REM-søvn? Hvad sker der, hvis du ikke når dette stadium? Forskning tyder på, at flere uger med mangel på REM-søvn hos mennesker har ringe effekt. Desuden er det interessant at vide, at mennesker, der tager antidepressiva, oplever, at deres REM-søvn er begrænset.

The Sleep Research Centre i Surrey (UK) har gennemført undersøgelser, der viser, at dette forhold tolereres ganske godt. De opdagede nemlig, at mens manglen på dyb søvn har meget skadelige virkninger, sker det samme ikke med REM-søvnen.

REM-søvn stimulerer centralnervesystemet. Det hjælper dig med at forberede dig på at vågne op.

Hjerne i blå farver

Inden for de forskellige søvnfaser er den dybe søvn den mest afgørende fase for vores helbred.

REM-søvn og dyb søvn: Hvordan man passer på dem

En søvncyklus varer ca. 90 minutter. Det er normalt at have mellem fire og seks cyklusser pr. nat. REM-søvn og dyb søvn er ikke det samme, men dit generelle velbefindende afhænger først og fremmest af, at du har tilstrækkelig dyb søvn. Også for at nyde en passende balance mellem alle disse faser i søvnarkitekturen.

Hvad kan du gøre for at sørge for, at hver fase bliver opfyldt, og at du nyder en god nats søvn? Her er nogle tips:

  • Oprethold faste rutiner: Gå i seng og stå op på samme tid hver dag.
  • Undgå at udsætte dig for elektroniske apparater to timer før, du går i seng.
  • Slap af med et varmt brusebad før sengetid.
  • Undgå kulhydrater om aftenen (slik, ris, pasta osv.).
  • Eksperter i søvnhygiejne hævder, at den ideelle temperatur for søvn er mellem 18 og 21 grader.

Afslutningsvis må du aldrig glemme vigtigheden af en god nattesøvn. En god søvn giver dig nemlig mulighed for at leve bedre.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


    • Carley, D. W., & Farabi, S. S. (2016). Physiology of Sleep. Diabetes spectrum : a publication of the American Diabetes Association, 29(1), 5–9. https://doi.org/10.2337/diaspect.29.1.5
    • Peever, J., & Fuller, P. M. (2016). Neuroscience: A Distributed Neural Network Controls REM Sleep. Current biology : CB, 26(1), R34–R35. https://doi.org/10.1016/j.cub.2015.11.011
    • Walker, M. (2017). Why We Sleep: Unlocking the Power of Sleep and Dreams. Scribner: NY, NY.
    • Wichniak, A., Wierzbicka, A., Walęcka, M., & Jernajczyk, W. (2017). Effects of Antidepressants on Sleep. Current psychiatry reports19(9), 63. https://doi.org/10.1007/s11920-017-0816-4

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.