Teknologisk søvnløshed: Skærme er skyld i søvnløshed

marts 31, 2019
Teknologisk søvnløshed er et stigende problem. Det er vigtigt at huske vigtigheden af en god søvn både for børn og voksne. Derfor bør man prøve at undgå teknologisk søvnløshed.

Teknologisk søvnløshed er blevet et større problem i en verden, hvor vi er omgivet af skærme. Teknologien og det karakteristiske blå lys fra disse enheder forandrer fuldstændig vores søvnrytme og biologiske ur. Denne nye lidelse kan skabe signifikante problemer. Det er blevet ret almindeligt hos børn og unge mennesker.

De fleste af os tager et kig på mobilen, inden vi går i seng. Vi begynder at læse beskeder. En besked har et link, som tager os videre til en video. Derefter tjekker vi de sociale medier, så læser vi en artikel, og ser endnu en video. Næsten uden at vi bemærker det, er der gået en time eller mere.

Mobiltelefoner ligesom computere og TV er måder at underholde sig selv på, inden man går i seng. Vi tænker, at de hjælper os med at slappe af, inden vi skal sove. Men i virkeligheden er indvirkningen fra disse skærme på vores hjerner enormt.

Det kan godt være lidt kompliceret at forbinde søvnløshed med denne almindelige adfærd. Kan det at se på min telefon eller computer et minut inden sengetid virkelig påvirke min søvn? Svaret på dette er simpelt: Ja. En handling gentaget dag efter dag bliver til en vane. Hvis vores vane sender blåt lys ind i vores øjne gentagne gange, lider vores hjerne under det.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i LiveScience kan denne lysstimuli ændre vores hjernerytme fuldstændig. Ydermere har forskerne fundet frem til, at vi for tiden sover to timer mindre, end folk gjorde for 40 år siden. Disse forandringer påvirker mest børn og unge.

Det betyder alt sammen, at vi ser tidlige tegn på kronisk søvnløshed. Vi ser også effekter på adfærden, motivation og akademiske niveauer.

Mand ser på sin mobil i mørket

Hvad er teknologisk søvnløshed?

Inden vi begav os selv ind i den teknologiske verden, blev vores kroppe synkroniseret af solopgang og solnedgang. Gennem århundreder har folk brugt stearinlys, vokslys, bålsteder, olie eller gas til lamper og lys. Disse menneskers hjerner modtog i høj grad lys fra naturlige lyskilder.

Vores hjerner fungerer godt, hvis vi står op med solen og går i seng, når det bliver mørkt. Når vores nethinder registrerer, at natten falder på, bliver pinealkirtlen stimuleret til at producere melatonin. I dette tilfælde vil dette hormon også forblive længere i blodet, hvilket gør det muligt for mennesket at sove bedre og længere.

Nu er byerne fyldt med en utrolig masse lys. Natten kommer og der er en ny morgen med neonlys, LED pærer, bygninger oplyste som fyrværkeri og gader, der nægter at gå til ro. Vi tænder også lys i vores hjem nogle gange til sent om natten.

Skærme oplyser vores hjem. Vores mobiltelefoner er vores lamper. De er vores “magiske” link til verden. Det betyder, at vi altid er på, informeret…og overstimuleret.

En storby badet i lys

Effekterne af skærmene i vores hjerner

  • Det kunstige lys fra mobiler og computerskærme i vores øjne påvirker direkte vores pinealkirtelOg hvad er resultatet? Det forstyrrer produktionen af melatonin.
  • Blåt lys forhindrer frigivelsen af melatonin. Vores hjerne er ude af stand til at finde ud af, om det er nat.
  • Det er ret almindeligt for os at bruge vores telefon, computer eller tablet, mens lyset er slukket. Men det skaber en alvorlig forandring i vores hjernes funktion. Vi bliver overstimulerede og vores hjerne går i en slags alarmtilstand.
  • Når vi først slukker vores enheder, vil det i gennemsnit tage en til to timer at kunne falde i søvn.
  • Den tid, det tager at falde i søvn, lagt sammen med den tid, vi bliver længere oppe for at se på telefonen, frarøver vores krop og hjerne fra de 7-8 timers søvn, som de skal bruge for at fungere fuldt ud den næste dag.
  • Teknologisk søvnløshed er altså ret almindeligt blandt teenagere i alderen 14 – 16 år. Ydermere skaber det kronisk søvnløshed, det kan også skabe overtræthed, koncentrationsbesvær, dårlige resultater i skolen, dårligt humør osv.

kvinde faldet i søvn med telefon i hånden

Hvordan behandler man teknologisk søvnløshed?

Specialister i søvn slår fast, at teknologisk søvnløshed vil vokse betydeligt i de kommende ti år. Børn har for eksempel stigende adgang til enheder, og det er ret almindeligt for børn at gå i seng uden forældrenes opsyn.

Det lette svar er altid at lægge alle tablets, mobiltelefoner og computere væk. Det er bare ikke realistisk. I stedet har vi brug for mere opmærksomhed, bedre vaner og andre ressourcer. For eksempel arbejder den teknologisk industri ihærdigt på at nedsætte påvirkningen fra det blå lys i vores øjne og hjerner.

Det betyder, at det alt sammen går ud på at kombinere sunde vaner med en forbedring af enhederne også.

Sådan kan man reducere påvirkningen af teknologisk søvnløshed i dagligdagen

  • Dæmp lyset på din skærm, efterhånden som natten falder på. Både computere og telefoner har nu “natlys” som en mulighed for at nedsætte påvirkningen af det blå lys.
  • Du kan også købe briller, som filtrerer det blå lys fra. Disse briller reducerer lysets spektrum, der hjælper pinealkirtlen med at producere melatonin.
  • Når det er mørkt udenfor, skal vi dæmpe lys og lamper. LED pærer er dog mere effektive og stimulerer vores hjerner mere. Det er noget, som vi gerne vil undgå om natten.
en glødepære

Teknologisk søvnløshed er et stigende problem. Det er vigtigt at huske vigtigheden af en god søvn både for børn og voksne. Den ideelle metode til at undgå dette problem er ved at slukke alle teknologiske apparater to timer, før du skal i seng. En god bog, en kop te med honning og en god samtale er meget bedre til at give dig en rolig nat fuld af søvn.