Forskellen mellem at kunne lide og elske ifølge videnskaben

At elske, at blive forelsket, at ønske, at kunne lide, at tiltrække, at have brug for. Kærlighed har mange prismer, mange ansigter, som ofte kan blandes sammen.
Forskellen mellem at kunne lide og elske ifølge videnskaben
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 17 oktober, 2022

Hvad er forskellen mellem at kunne lide og elske? For langt de fleste er dette en selvfølge. For andre er det derimod ikke så let at svare på. Det skyldes, at det nogle gange ikke er let at afklare, om det, du føler, blot er tiltrækning og begær, eller om der er dybere følelser til stede.

For nogle mennesker er der mange gråzoner, når det kommer til at forsøge at afklare deres følelser. Det er nemlig ikke altid let at afgøre, om det, du føler for en anden, er betydningsfuldt nok til at indlede et seriøst forhold. Vil det være det værd? Skal du tage det første skridt? Eller vil følelserne forsvinde i løbet af et par uger?

Derfor er det lettere at sige “jeg kan lide dig”, når man først møder en person, som tiltrækker en. Det er mere sikkert, ikke så alvorligt, og det har en tendens til at falde sammen med processen med simpel flirt. På den anden side mobiliserer et “jeg elsker dig” meget dybere samt transcendente følelser.

Men hvad sker der, når tingene ikke er helt klare? Hvordan kan man afklare tingene?

Kærlighed er en dybere, permanent og ubetinget følelse. Når man derimod blot kan lide en person, er det en mere overfladisk følelse og frem for alt en flygtig følelse.

Mand og kvinde på kaffedate

Forskellen mellem at kunne lide og elske

“Sandheden er, at jeg stadig ikke er sikker på, hvad jeg føler for dig. Jeg ved bare, at jeg kan lide dig.” Måske har nogen på et tidspunkt i dit liv sagt dette til dig. Måske har du endda selv sagt det. Det antyder den slags tvivl, som du måske føler, når du er ung, og kærligheden stadig består af flere usikkerheder og endda kan være lidt kaotisk.

Lide, tiltrække, ønske… Betyder disse udtryk ikke alle det samme? Er forelskelse ikke en blanding af alle disse dimensioner? Sandheden er ja. Kærlighed består af mange processer: Begær, seksuel tiltrækning, engagement, lyst til at dele tid, liv og forpligtelser sammen. Du kan dog føle seksuel lyst, men ikke kærlighed.

Før eller senere lærer du at forstå forskellen mellem at kunne lide og elske. For at forstå det klart og tydeligt skal vi dog lytte til, hvad videnskaben har at sige om emnet.

Kærlighedens blik

For at skelne oprigtig hengivenhed fra seksuel lyst anbefaler forskerne at være opmærksom på, hvordan du ser på en anden, eller hvordan vedkommende ser på dig.

Vi siger ofte, at blikket er sjælens spejlbillede. Ikke desto mindre er der i virkeligheden snarere tale om et spejlbillede af dine intentioner, behov og dit følelsesunivers. Faktisk lyver denne form for nonverbalt sprog ikke og er ekstremt afslørende.

Universitetet i Genève (Schweiz) gennemførte en undersøgelse, der hævdede, at en persons blik ændrer sig alt efter, om målet er kærlighed eller blot seksuel lyst. I sidstnævnte tilfælde er følelsen af begær ledsaget af seksuelle fantasier. Det er en mere kognitiv og instinktiv proces, da begæret ledsages af erotiske idéer og tanker.

Men de øjne, der ser på en anden gennem et filter af forelskelse, gør det på en mere øm måde, og der er også en øget følelsesmæssig komponent til stede. Dette betyder ikke nødvendigvis, at der ikke også er seksuelt begær, men der er en varmere og dybere følelse, der er orienteret mod samhørighed og ikke så meget mod sex.

Undersøgelsen afslørede også, at når vi føler behov for at se på den andens ansigt, at søge deres øjenkontakt og ikke fokusere så meget på deres krop, er både den romantiske komponent og forelskelse til stede.

Behovet for at være sammen

Voltaire sagde, at kærlighed er den stærkeste lidenskab, og at denne følelse angriber både sind, krop og hjerte. På en eller anden måde er dette nøglen. Kærlighed er nemlig en følelsesmæssig dybde, der er ledsaget af et konstant behov for nærhed. Man føler, at man ikke kan leve uden den anden person, selv om man egentlig godt kan.

Det er umuligt for dig at gå bare én dag uden at tale med den anden person. De optager hver eneste plads i dine tanker. De er genstand for dine tanker, begær og besættelser. Ja, kærlighed har et besættende element.

Dopamin, oxytocin og adrenalin er de neurokemikalier, der fylder dig med en følelse af eufori og det behov for nærhed, der orkestrerer forelskelse.

Kærlighed overskrider imidlertid ønsket om at danne et dybere og mere engageret bånd. Derfor findes forskellen mellem at kunne lide og elske i det autentiske og ubetingede behov for engagement og binding. Der er dog andre dimensioner:

  • Når man kan lide en person, har man det godt sammen med vedkommende, men der er ikke et konstant “behov” for at være sammen med vedkommende.
  • Kærlighed indebærer daglig omsorg for den anden person, et behov for at tage sig af den anden person, for at kende personens tanker, drømme og måde at være på.
  • En person, du kan lide, kan skabe begær og sommerfugle i maven, men der er ikke altid den dybe følelse, der i sidste ende gør vedkommende til en person, der er vigtig i dit liv.
Et smilende par

Kærlighedens prismer: Forskellen mellem at kunne lide og elske

At elske, at blive forelsket, at ønske, at kunne lide, at tiltrække, at have brug for. Kærlighed har mange prismer, mange ansigter, som ofte kan blandes sammen. Endnu værre er det, at du i din forvirring nogle gange kan såre andre.

Det er nemlig ikke altid let at forstå forskellen mellem at kunne lide og elske, og nogle gange begår man fejl og indleder forhold, der meget hurtigt ender i fiasko.

Kærlighed kræver også omhyggelig indlæring. Ingen kommer til verden og ved alt om det, der måske er den mest komplekse proces i det at være menneske. Men lad os se det i øjnene, eventyret er som regel det hele værd.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.