For lidt søvn skaber falske minder
“Så det skete ikke? Du fortæller mig, at det, jeg lige sagde, aldrig er sket?…” Tager du nogle gange dig selv i at sige den slags ting? Tænker du, at der er sket visse ting, når de ikke er sket? I så fald skal du vide noget. Det faktum, at for lidt søvn skaber falske minder.
Vi tvivler alle på vores egne minder på et eller andet tidspunkt. Nogle gange kan du f.eks. finde på at skændes med nogen om bestemte ting, som du er overbevist om faktisk er sket.
Du kan til tider endda spekulere på, om du bliver manipuleret med af venner og familie. Faktisk er der i virkeligheden få ting mere ubehagelige end at få at vide “Hvad taler du om? Det er aldrig sket!”
Du undrer dig måske over, om du mister hukommelsen. Men hvis du har haft den slags oplevelser, er det bedste, du kan gøre, at tænke over din livsstil. Stress kan for eksempel påvirke din hukommelse på samme måde som mangel på søvn kan. Faktisk skal du være fuldt ud klar over, hvordan søvn er en af dine bedste venner for en sund hjerne.
Lad os lære lidt mere om det.
Hjernen har brug for en vedvarende og uafbrudt hvile hele natten for at konsolidere de data, der udgør din hukommelse. Faktisk er det ikke så gavnligt at sove i dagtimerne, som du måske tror.
Pas på… for lidt søvn skaber falske minder
Når du husker en situation fra en nylig eller tidligere begivenhed, fremkalder du det ikke, som om du ser på et foto fra et fotoalbum. Det er, fordi din hukommelse ikke er 100 procent perfekt.
I de fleste tilfælde har du en tendens til kun at fortolke små detaljer. Ikke desto mindre ændrer denne slags fortolkninger ikke betydningen af denne hukommelse.
Lad os f.eks. sige, at din bil er gået i stykker, og du vil tage den med til det samme værksted, som din bror bruger. Du ved mere eller mindre, hvilken gade det er på, fordi du engang var der sammen med ham, men du kan ikke huske gadenavnet eller nummeret.
Denne hukommelse er dog stadig funktionel: Den giver dig mulighed for at handle ud fra et specifikt behov.
Hvis du lider af søvnløshed , har du altid problemer, når det kommer til at hente specifikke data eller oplysninger. I dette særlige scenario tror du f.eks., at mekanikeren blev anbefalet til dig af en kollega og ikke din bror. Du tyer derfor til falsk hukommelse.
Hvorfor sker dette? Hvad er årsagen til disse mentalt nedslidende begivenheder?
Hjernen og nattesøvnen
I 2016 gennemførte Duke University en interessant undersøgelse vedrørende søvn og falsk hukommelse. Undersøgelsen fremhævede, at unge i mange lande sover mindre end de 8-10 timer, som det anbefales til deres alder. Dette påvirker deres akademiske præstationer.
Denne effekt er imidlertid større, når du bliver ældre. Faktisk kræver din hjerne, at du sover i gennemsnit 7 eller 8 timer for at udføre datalagring, styring og restaurering. Hvis du ikke når søvnens REM-fase, udføres mange af disse funktioner derfor ikke effektivt.
Med andre ord giver en ordentlig nattesøvn dig de perfekte neurobiologiske betingelser for den korrekte konsolidering af både korte og langsigtede minder. At få for lidt søvn forringer din hentning af dem.
Konsekvensen af dette er tydelig. Ved behovet for at fremkalde dine tidligere oplevelser har din hjerne ikke andet valg end at opfinde dem.
Det er, fordi din impuls altid vil være at “udfylde hullerne”. Faktisk har universitetet i Lübeck (Tyskland) foretaget en undersøgelse i Tyskland, der fastslog, at folk ofte med sikkerhed hævder, at hændelser skete, når de aldrig rigtig skete.
Lur og “matrixeffekten”
Da vi ved, at det at få for lidt søvn skaber falske minder, er chancerne for, at du måske siger til dig selv: “Da jeg ikke sover om natten, vil jeg prøve at tage en lur midt på eftermiddagen”. Dette er dog ikke en god idé – bestemt ikke hvad angår din hukommelse. Faktisk har forskere og eksperter i søvnhygiejne nogle interessante oplysninger om emnet.
De siger, at det er rigtigt, at det at sove i en kort periode efter måltider beroliger og fremmer opmærksomhed. Der opstår dog et problem, når du sover lidt i løbet af natten og tager for lange lure om eftermiddagen. Det er, når den såkaldte “matrix-effekt” opstår.
Din lur genererer søvnmønstre, der ikke er særlig velegnede til at reparere nye minder. Det er, fordi din hjerne arbejder under disse tilstande i brud, og i stedet for at gemme data i langtidshukommelse, transformerer den den. Faktisk skaber det falske minder ved at fordreje reelle oplevelser.
Selvom det er rigtigt, at lurene kan bidrage til fysisk hvile, er virkeligheden, at de ikke bidrager til at tage sig af din hukommelse eller konsolidere nye minder.
Betydningen af at sove om natten: For lidt søvn skaber falske minder
Søvnmangel har længe været brugt som torturapparat. Faktisk har det en enorm effekt på hjernen. Ikke alene opstår hukommelsesfejl, men der kan også ske hallucinationer. Derfor er det vigtigt at passe på din søvnrutine. Husk altid følgende:
- Hjernen har brug for, at du sover mellem 7 og 8 timer om natten på en mere eller mindre vedvarende måde. At sove i løbet af dagen er uden værdi. Hyppige opvågninger er heller ikke sunde.
Hvis du opdager, at du har lidt af søvnløshed i flere uger, så tøv ikke med at bede om eksperthjælp. For dit fysiske og psykologiske helbred afhænger af en god nats søvn.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Diekelmann S, Landolt HP, Lahl O, Born J, Wagner U (2008) Sleep Loss Produces False Memories. PLOS ONE 3(10): e3512. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0003512
- Lo, J. C., Chong, P. L., Ganesan, S., Leong, R. L., & Chee, M. W. (2016). Sleep deprivation increases formation of false memory. Journal of sleep research, 25(6), 673–682. https://doi.org/10.1111/jsr.12436