Hvad får vi ud af at træne hukommelsen?

20 august, 2020
Hvilke fordele kan vi opnå ved at træne vores hukommelse? Hvordan fungerer programmer, som er designet til dette formål? Har vi brug for eksperternes hjælp?

Mange undersøgelser understøtter det faktum, at alder kan føre til kognitiv svækkelse. Med dette in mente, kan vi så faktisk opnå noget ved at træne hukommelsen? Er det gavnligt både på kort og på lang sigt?

Alder påvirker ikke alle mennesker, heller ikke deres hukommelse, på samme måde. Vi har en tendens til bedst at bevare procedural hukommelse, som er minderne relateret til fjerne eller intense minder. Modsat er arbejdshukommelsen måske den, som lider mest.

Delt opmærksomhed, at glemme nylige begivenheder, dårlig brug af kodningsstrategier, samt undladelse eller forkert brug af verbale eller visuelle signaler til at hente information er også blevet identificeret, sammen med en negativ opfattelse af ens egen præstation og muligheden for at forbedre den (Craik, 1977; Parkin, 1987; Montenegro 1998a).

Hoved af tandhjul

Er det vigtigt at træne hukommelsen?

Termen, hukommelsestræning, er et moderne koncept, som eksperter har kendt i århundreder som hukommelsens kunst. Faktisk dateres det helt tilbage til Simonides af Keos (5. århundrede f.Kr) og Loci metoden.

Senere brugte andre forfattere udtryk som kunstig hukommelse, naturlig hukommelse, samt hukommelse med billeder. Hukommelse er ligeledes knyttet til magi og filosofiske og ideologiske idéer.

Hukommelsestræning har positive effekter, både hos raske ældre mennesker og hos ældre med kognitiv svækkelse. I dag findes der mange teknikker til at forbedre hukommelse, såsom rehabilitering, stimulering og træning.

I 1970 fokuserede adskillige undersøgelser og programmer på hukommelsestræning for at imødegå tab forårsaget af traumer, tidlig demens og aldring. Nu til dags bruger eksperterne andre midler, såsom stimulering, gruppeterapi, rehabilitering, gen-læring eller computer rehabilitering.

Brugen af disse redskaber afhænger af personens behov, men også af de professionelles ressourcer og viden.

Forskellen mellem rehabilitering og træning

De to mest brugte udtryk er rehabilitering og træning. Træning er den systematiske undervisning af viden og brugen af kontrol over proces, strategi, teknik og erfaring involveret i hukommelsesfunktionen, såvel som en forbedring af ydeevnen.

På den anden side er rehabilitering en indgriben med et mål om at genvinde et optimalt funktionsniveau (personligt, socialt og professionelt) efter en sygdom, som har forårsaget en skade eller funktionsnedsættelse.

Derfor bruges rehabilitering til syge personer, mens træning kan benyttes til både syge og raske personer.

Derudover bruges træning til mennesker, som har lidelser, der kan være genstand for klinisk opmærksomhed, som det står i DSM V (2013) “hukommelsestab grundet aldring, til aldersrelateret kognitiv svækkelse etc.”

Hvordan træner man sin hukommelse?

Hukommelsestræning kan klassificeres under forskellige kriterier (Montejo Carrasco, 2015):

  • Det indhold, de arbejder på, samt det foreslåede mål. Enkelte eller flere emner.
  • Antallet af personer, man arbejder med. Individuelt eller grupper.
  • Hvilke strategier, som benyttes. Interne strategier (visualisering, tilknytning …), eksterne strategier (notesbøger, farver, bøjler, bestillinger …) og dem, der bruger begge typer elementer.
  • Hvilken slags hukommelse, der bruges (enten eksplicit eller implicit).

Eksperter vælger ofte gruppetræning for ældre mennesker. Ud over hukommelse forstærker dette den sociale kontekst, en kontekst, hvori ældre mennesker samtidigt skal håndtere vigtige tab, som venner og bekendte på deres alder.

Derudover virker den overordnede tilvænning til dagligdagen og de resultater, som er opnået ved træningen bedre med denne metode. Denne metodologi er at foretrække på grund af de gavnlige effekter, som gruppearbejde har. Endvidere er det mere profitabelt for eksperterne, eftersom man kan arbejde med flere personer på mindre tid.

Træne hukommelsen

Det ser ud til, at visse områder af hjernen, med træning, er i stand til at opbevare en vis kognitiv reserve, som kan beskytte os mod aldersrelateret svækkelse.

Neurologen, Rita Levi-Montalcini, sagde engang, at hjernens plasticitet, eller neuroplasticitet, forbliver konstant gennem livet, men kun hvis hjernen bliver trænet.

Derfor, når vi træner vores hukommelse, laver vi en profitabel investering i aldersrelateret kognitiv svækkelse. De mest optimistiske data siger, at det kan have en positiv effekt i 63% af tilfældene og fungere som en positiv faktor i op mod en tredjedel af alle tilfælde af Alzheimer .

Craik, FIM. (1977), ‘Age differences inhuman memory”. En Birren y KW. Sohaje (eds) Handbook of the Psychology of aging. New York, van Nostrand Reinhold, p. 384-4.

Montejo Carrasco, P. (2015). Estudio de los resultados de un programa de entrenamiento de memoria y estimulación cognitiva para mayores de 65 años sin deterioro cognitivo (Doctoral dissertation, Universidad Complutense de Madrid).

Montenegro, M., Monteio. E, Remeso, Al., Montes, ME., Claver, MD. (1998a). Estudio de las quejas de memoria en los mayores y los cambios producidos por un entrenamiento de memoria’, Presentado al XXII Congreso Nacional de Geriatría y Gerontología, Madrid.

Parkin,A. (1987), Memory and Amnesia: An introduction. p. 129. BIackweII, Ed. Oxford.