Fantasikvotient: Kreativitet vil snart være målbar
Dagdrømme indebærer, at du fordyber dig i en parallel verden med uendelige muligheder. Det betyder, at man mentalt leger med nye og næsten umulige idéer og usædvanlige scenarier og oplevelser. Vi skaber mentalt projekter og former historier og ser os selv i fremtidige situationer, hvor vi føler os lykkelige og selvopfyldte. Det kan snart måles med en fantasikvotient.
Jules Verne sagde, at “alt, hvad en mand kan forestille sig, kan andre mænd gøre virkeligt”. Faktisk hørte meget af det, der omgiver os, tidligere til fantasiens enorme univers. Bygninger, teknologisk teknik, bøger og endda medicinske behandlinger. Alle fremskridt er resultatet af et koncept, som nogen på et tidspunkt har forestillet sig.
Dette forklarer, hvorfor Albert Einstein mente, at fantasien ofte er mere afgørende end selve viden. Det er en måde at udvide sindet til at forme nye muligheder, som før eller senere kan blive til virkelighed. Følgelig er det en konstruktion af stor relevans for mennesket. Desuden er det en, som vi bør være mere opmærksomme på.
Den mest nyttige fantasi er den slags fantasi, der følger et formål og ikke kun søger at få os til at flygte fra virkeligheden.
Drømme er også en mekanisme til at øge intelligensen.
Fantasikvotient
Vi er alle født med et ekstraordinært kreativt potentiale. Men efterhånden som vi vokser op og bliver voksne, visner vores fantasi. Den er der stadigvæk, men vi har bare ikke en tendens til at få adgang til den så let. På en eller anden måde er vi overbevist om, at det kun er børn og naive mennesker, der har en tendens til at dagdrømme. Det er, som om denne praksis mangler værdi og betydning for os mennesker.
Sir Ken Robinson var en af de førende eksperter i uddannelse. Han plejede at sige, at skoler dræber kreativitet. Det er faktisk sandt, at vores samfund og dets uddannelsesmetoder ikke altid tager sig af eller fremmer denne variabel.
Dette kan være en stor fejltagelse såvel som en taktisk tragedie. For vi står over for en fremtid fuld af udfordringer og har brug for innovative mennesker, der kan løse de mest forskelligartede problemer.
Derfor er fantasi et uvurderligt redskab for vores fremskridt. Af denne grund blev Imagination Institute (Philadelphia) oprettet. Den kognitive psykolog Scott Barry Kaufman er dets videnskabelige leder. Personer som Martin Seligman og Robert J. Sternberg er også aktive deltagere. Et af dets fremtidige mål er at udvikle et instrument, der måler fantasikvotient.
Hvad er fantasi?
I 2016 udviklede University of New Mexico et instrument til at vurdere den menneskelige kreativitet. Forskningen hævdede, at fantasi er en meget kompleks kognitiv konstruktion. Det er ikke dagdrømmeri. Det betyder ikke bare at lade tankerne vandre og sætte dem i en tilstand, hvor de føler sig helt trygge. I virkeligheden aktiverer hjernen faktisk de mest sofistikerede mekanismer, når vi dagdrømmer.
Fantasi indebærer aktivering af episodisk hukommelse, udførelse af mentale simuleringer og visualiseringer, gennemførelse af fremtidig tænkning og endda navigation i rummet. Denne proces formidles af regioner som den kaudale/rostrale medianfrontallap, hippocampus, tindingelappen og nucleus accumbens.
Denne proces, der involverer forestillingsevne, skabelse, mental vandring og manipulation af idéer, koncepter og muligheder, er en naturlig øvelse, som vi bør praktisere dagligt. Men når vi når voksenalderen, giver vores livsstil ikke plads til vores fantasi. Det er på dette tidspunkt, at vores psykologiske konstruktioner mister deres potentiale.
Nytten af et instrument til måling af fantasikvotient
Som nævnt har The Imagination Institute, der er finansieret af John Templeton Foundation, til formål at udvikle et instrument, der måler fantasikvotient. Tanken er, at det skal være orienteret mod alle dele af befolkningen. Hvis man ved, hvad en persons potentiale er i denne konstruktion, vil det være muligt at vurdere flere dimensioner.
Ifølge de ansvarlige for udviklingen af denne test er det disse områder, der skal vurderes:
- Behagelig drøm.
- Planlægning.
- Meningsfuld drøm.
- Uoverensstemmelse.
- Mærkelige eller fantasifulde drømme.
For at demonstrere betydningen af et sådant instrument behøver vi blot at overveje det faktum, at personer med stor angst og stress viser mindre fantasifuld kapacitet. Desuden har det, de forestiller sig, næsten altid en negativ værdi. Derudover reducerer lav fantasi muligheden for at løse komplekse problemer eller formulere nye mål, når visse af dem mislykkes.
At være kreativ er en afspejling af et fleksibelt, optimistisk og fokuseret sind. Hvis vi havde en ressource til at vurdere fantasikvotient, ville det give os mulighed for at vurdere forskellige områder af vores mentale sundhed.
Mens det er meget gavnligt for vores velbefindende at være meget kreativ, kan overdreven dagdrømmeri (konstant at søge tilflugt i fantasien) være patologisk.
Dagdrømmeri øger din intelligens
Fantasikvotient vil blive udviklet i fremtiden. Den vil hjælpe os med at opdage flere ting. Den vil hjælpe os med at skelne mellem de to typer dagdrømme, nemlig de nyttige og de ubrugelige typer. Sidstnævnte er dem, der ikke fører os nogen steder hen, som ikke gør det muligt for os at nå mål, og som ofte er ubehagelige. For eksempel dem, der opleves af personer, der lider af angst eller depression.
Nyttige drømmerier er en behagelig form for dagdrømme, og de lindrer stress. De fungerer også som en mekanisme til innovation for at nå de mål, vi sætter os selv. Drømme og fantasi bygger broer til vores højeste præstationer og succeser. Dette fører os til visse andre aspekter, som vi bør holde os for øje.
Dagdrømme kan være en daglig investering med et yderst interessant afkast. At gøre det er ikke spild af tid, det betyder at få idéer, håb og motivation. Det er at lade vores hjerner lege, ligesom da vi var børn, og vi troede, at alt var muligt. Hvorfor ikke give det et forsøg? Gå tilbage til din barndom, lad dine tanker flyve, og mor dig med at skabe nye muligheder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Chavarría, M. Á. (2015). La eficacia de la creatividad: Creactívate. ESIC Editorial.
- García-Ramírez, J.M. Predictibilidad y creatividad narrativa. ULU, 1: 1-6 (2015). [http://hdl.handle.net/10481/39368]
- Jung RE, Flores RA, Hunter D. A New Measure of Imagination Ability: Anatomical Brain Imaging Correlates. Front Psychol. 2016 Apr 18;7:496. doi: 10.3389/fpsyg.2016.00496. PMID: 27148109; PMCID: PMC4834344.