Impact bias: Når fantasien skaber monstre

Vidste du, at personer for det meste forestiller sig, at fremtidige hændelser vil blive meget værre, end de rent faktisk ender med at blive? Dette fænomen kaldes impact bias og kan påvirke din hverdag, hvis ikke du ved, hvordan du håndterer det.
Impact bias: Når fantasien skaber monstre
Gema Sánchez Cuevas

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 04 oktober, 2020

En kognitiv bias er en fejl i informationsbehandling, som hjernen laver. Denne fejl opstår, når du ubevidst bruger hidtil opnået viden eller erhvervet erfaring til at tage mentale genveje. Problemet er, at disse genveje ikke altid leder dig til den rigtige konklusion.
Med andre ord sparer de dig ikke altid for tid og energi. I denne artikel vil vi diskutere en af de mest almindelige former for bias: Impact bias.
Impact bias er en fejlinformationsbehandling, som får dig til at tro, at negative eller positive situationer vil blive værre eller bedre, end de faktisk ender med at blive. Med andre ord betyder impact bias, at du fejlagtigt forestiller dig, at fremtidige situationer vil kræve ressourcer, som du ikke har.

Her er et eksempel på impact bias. Mange mennesker er rædselsslagne for at gå til tandlægen, fordi de tror, at det vil komme til at gøre meget ondt. Heldigvis er der sket mange medicinske fremskridt, som har medført mindre smerte ved tandlægebesøg.

Alligevel tror mange stadig, at det er ubehageligt at gå til tandlægen. Du forestiller dig sikkert, at tandlægen vil torturere dig, så selve tanken om at gå til tandlægen vil faktisk få dig til at lide. Når du imidlertid kommer afsted, er besøget sikkert ikke nær så slemt, som du troede det ville blive. Dette er et eksempel på impact bias.

“Fremtiden er noget, som alle kommer til med 60 minutter i timen, uanset hvad han gør, uanset hvem han er.”
-C.S. Lewis-

Impact bias og opmærksomhed

Hvis du er ligesom de fleste andre mennesker, laver du mange forudsigelser om fremtiden. Disse forudsigelser er gerne upålidelige, netop på grund af impact bias. Folk har tendens til at overvurdere deres egen følelsesmæssige reaktion på både negative og positive fremtidige begivenheder.

Alt dette er du ikke opmærksom på, fordi den følelsesmæssige del er mere vigtig end logik, når det kommer til dine fremtidige projektioner. Når du tænker på i morgen, spiller din frygt, usikkerhed og fantasi en større rolle end din evne til at evaluere variabler og lave nøjagtige forudsigelser.

Faktisk forestiller du dig ikke alene, at dårlige situationer vil blive værre eller bedre, men du tænker også, at de vil vare længere tid, end de faktisk kommer til. For eksempel tror mange, at de vil blive lykkelige resten af livet, hvis de vinder i lotto.

I realiteten ender de, som er heldige nok til at vinde, med at tage det for givet og meget hurtigt bruge alle de penge, de har vundet.

impact bias illustreres af kvinde med landevej i hjernen

Ængstelighed og fremtiden

I essensen af ængsteligheden ligger forventningen om, at fremtiden vil bringe noget negativt med sig. Forventningen om, at noget vil gå galt på kort eller lang sigt, er det, som udløser mange menneskers ængstelighed. 

Det er den præcise rod til bekymring: Negativ projektion af, hvad der vil ske i fremtiden. Dette perspektiv planter et frø af ubehag i vores sind og sætter gang i en hel kaskade af konsekvenser.

Det kan let føre til rumination at tænke over fremtiden. Det sker, når den samme tanke kører igennem hovedet igen og igen. Man forestiller sig, hvordan noget kommer til at ske, eller visualiserer forskellige veje i sit hovede, men gør aldrig rigtig noget ved det. Det bliver automatisk og kan gøre dig neurotisk, at spørge sig selv, hvad der vil ske.

Dette er meget anderledes end en forudsigelse. Når du laver en forudsigelse, forsøger du at forberede dig på forskellige muligheder og træffe foranstaltninger for at kunne håndtere dem. Her beskytter du dig selv eller gør noget for at neutralisere truslen.

Du kan også forberede dig på noget godt. I bund og grund handler du ud fra en reel sandsynlighed. “Handling” er nøgleordet. Du handler i stedet for at sidde fast i ruminationen.

Pige med angst gemmer sig for fugle

Din fantasi kan skabe monstre

Fornuftens søvn skaber monstre er et indtagende maleri af Francisco de Goya. Billedet viser en person med hovedet på sit skrivebord, omgivet af truende og fantastiske væsner.

Maleriet er i grunden et billede på impact bias, især når det handler om de negative situationer. Hvis du falder i fælden med at overtænke negative begivenheder, eller hvordan du måske vil kunne komme til at lide i fremtiden, vil du ende med unødvendige kvaler og nød.

Impact bias illustreres af person, der flyver ud i fremtiden

Med andre ord bliver du selv skyld i din egen lidelse. Fremtiden er skræmmende, fordi den er ukendt. Vi er også bange for fremtiden, fordi døden i sidste ende kommer til os alle. Men hvis du kun fokuserer på fremtiden og de smertelige muligheder, som venter dig, vil du ikke kunne nyde nuet.

Impact bias fylder din bevidsthed med tragiske forventninger. Derfor bør du lade være med at forsøge at finde ud af, hvad der måske kommer til at ske, og i stedet fokusere på din evne til at håndtere hvad end, der kommer din vej.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.