Emil Kraepelin: Fader til den moderne psykiatri

Emil Kraepelin var en meget energisk forsker indenfor psykiatrien.
Emil Kraepelin: Fader til den moderne psykiatri

Sidste ændring: 08 juli, 2021

I denne artikel vil vi fortælle dig om Emil Kraepelin, fader til den moderne psykiatri. Lær mere om denne mand og den fascinerende forskning, som han gjorde i det menneskelige sind.

Navnet, Emil Kraepelin, er en af de mest betydningsfulde indenfor den medicinske historie. Han er grundlæggende faderen til den moderne psykiatri, psykiatrisk genetik og psykofarmakologi. Han var også en vigtig person for at fremme området med biologisk psykiatri, der anser mentale lidelser som noget biologisk.

Emil Kraepelin udviklede sine teorier i begyndelsen af det 20. århundrede, men de er stadig vigtige indenfor psykiatrisk praksis i dag. Samtiden kritiserede hans tanker for at være “for videnskabelige”. Endelig er det utænkelig ikke at være bekendt med i det mindste nogle af hans tanker som psykiatriker.

“Er psykiatri et medicinsk foretagende, der bekymrer sig om at behandle sygdomme, eller et humanistisk foretagende, der er beskæftiget med at hjælpe personer med deres personlige problemer? Psykiatri kan være den ene eller den anden, men det kan ikke – på trods af psykiatikernes hensigter og protester – være begge dele.”

-Thomas Szasz-

Træ formet som hoved med flyvende blade

Emil Kraepelin var ret stor modstander af psykoanalysen og Sigmund Freuds teorier. Psykoanalysen var vældig populær på den tid, hvor Kraepelin fremkom med sine egne teorier. Det er stadig værd at understrege, at han også studerede almindelige psykoanalytiske emner som drømmetydning.

Emil Kraepelin: Liv

Kraepelin blev født d. 15. februar 1865 i Tyskland. Han læste medicin forskellige steder, dog primært ved universitetet i Leipzig. Han var altid meget interesseret i det menneskelige sind helt fra starten.

Det fik ham til at tage et kursus i eksperimenterende psykologi hos Wilhelm Wundt, opfinderen af dette felt. Så blev han en psykiatrisk assistent.

Han tog eksamen i 1874 med en tese med titlen “Indflydelsen af akutte sygdomme i fremkomsten af mentale lidelser”. Senere læste han neuropatologi og begyndte at forske i psykofarmakologi og psykofysiologi. Han arbejdede også ved flere psykiatriske sygehuse og blev senere professor ved Dorpat Universitet (i Estland) i 1886.

I 1922 blev han formand for det tyske institut for psykiatrisk forskning i München. Han var allerede verdenskendt på dette tidspunkt. Han skabte en række fremskridt med sine teorier, som rummede en meget detaljeret forskning og fremvisninger, der involverede omhyggelige minutiøse observationer af folk med “mentale lidelser”.

Emil Kraepelin: Arbejde

Kraepelins første store bedrift var et Kompendium i Psykiatri. I denne talte han om de mange observationer, som han havde foretaget af de utallige kliniske tilfælde, han havde mødt på de mentale hospitaler.

Det var et pionerarbejde indenfor det psykiatriske område. Han beskrev deres symptomer i ekstreme detaljer og forsøgte at klassificere deres lidelser baseret på disse symptomer. Han var kun 27, da han udgav denne bog.

Emil og forsiden på hans kompendium

Anden og tredje udgave af denne bog fik ændret titlen fra “kompendium” til “afhandling”. I disse senere udgaver introducerede Emil Kraepelin konceptet med en lidelses evolution, som var en vigtig del af det at kunne stille en differentieret diagnose. Han tilføjede også et afsnit om katatoni.

I fjerde, femte og sjette udgave gik han videre med at fortælle om processen ved mental degenerering. Disse processer indeholdt katatoni, præmatur demens og paranoid demens. Han indførte også konceptet med “maniodepressiv vanvid“.

Med andre ord fortsatte han med at finjustere sine definitioner og udvidede indholdet fra udgave til udgave. Længden på ottende udgave var på mere end 2.500 sider.

Emil Kraepelins eftermæle

Et af de mest interessante momenter i den kognitive videnskabs historie var, da Emil Kraepelin så en patient, som endte med at blive berømt. Men ikke på grund af ham. Denne mand var Sergei Pankejeff, som Kraepelin faktisk ikke havde så stor succes med. Han gav til sidst Pankejeff diagnosen maniodepressiv.

Denne mand gik så videre til at se Sigmund Freud. Her blev han berømt i psykoanalysens historie under øgenavnet “Ulvemanden”. Freud gav han en diagnose i form af “neurose”.

Emil Kraepelins klassifikation af de forskellige mentale lidelser er gået over til at være basis for den moderne psykiatri. Hans teorier overstrålede alle de andre på hans tid, og han blev meget navnkundig. Han ville, at psykiatrien skulle have et solidt videnskabeligt rygte, uanset hvad. Der er derfor, hans forskning var så omfangsrig.

Kraepelin fandt det også interessant at studere mentale lidelser i andre kulturer. Dette kom til at danne grundlag for ethnopsykiatri og tværkulturel psykiatri. Han rejste faktisk flere gange til Mexico, Spanien, Indonesien, Indien og USA for at indsamle information. Han kaldte det for “sammenlignende psykiatri”.

Emil Kraepelin døde i en alder af 70 år i München i Tyskland. På den tid havde han allerede set grundlæggelsen af den moderne psykiatri med hans store værk som grundpille. Selvom der er folk, der stiller spørgsmål ved hans idéer, så er der stadig mange psykiatrikere, som er trofaste mod hans teorier.

Det kan interessere dig ...
Aston Hall psykiatriske hospital – Den barske historie
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Aston Hall psykiatriske hospital – Den barske historie

Aston Hall psykiatriske hospital blev berygtet, efter adskillige beskyldninger om misbrug fra tidligere patienter blev offentliggjort. Det skete i ...