10 af de bedste citater af Wilhelm Wundt

06 november, 2018
Wilhelm Wundt er en af de mest indflydelsesrige mennesker, når det kommer til psykologiens udvikling. Han kombinerede fysiologien med psykologien, og udgav over 500 forskellige værker. Han er anset som værende ''psykologiens fader''.

Wilhelm Wundt er anset som værende en af de mest vigtige og anerkendte psykologer i verdenen. Han er endda blevet kaldt psykologiens fader. Nu vil vi opsummere hans tanker ved at gengive 10 citater af Wilhelm Wundt.

Wilhelm Wundt var en tysk læge, psykolog og filosof fra en protestantisk familie. Han var en professor ved University of Zürich og senere hen Leipzig. Han vejledte over 200 Ph.D afhandlinger. Han udgav over 500 forskellige værker. Nogle af de værker, som bliver anset som nogle af de vigtigste, er: Principles of Psysical Psychology (1874) og Folk Psychology (1900-1920), som består af 10 bind.

Der er mange gode citater af Wilhelm Wundt

Citater af Wilhelm Wundt: Kombinationen af psykologi og fysiologi

Som 23-årig modtog Wundt sin doktorgrad i medicin summa cum laude. To år senere modtog han endnu en doktorgrad efter at have studeret sammen med fysiologen Müller. Wundt var en pioner, idét han kombinerede filosofi med fysiologi, som heraf ledte til psykologien. Han forskede i grænsen mellem det fysiske og mentale ved brug af teknikker og idéer fra begge felter.

Attituden ved den fysiologiske psykologi med hensyn til sensationer og følelser, som bliver anset for at være fysiske elementer, er naturligvis den generelle psykologiske attitude.

Fysiologien bidrog med information omkring, hvordan vi opfatter verden i gennem vores sanser. Og på den anden side hjalp psykologien os med at kigge ind i os selv. Hans koncepter omkring begge af disse ting var starten på det, der nu bliver kaldt fysiologisk psykologi.

Opgaven, som den fysiologiske psykologi står med, forbliver den samme med henblik på analyse af idéer, som den var med undersøgelsen af sensationer: At fungere som en formidler mellem fysiologien og psykologien.’

Bevidsthed: Et studieobjekt

Wilhelm prøvede at vende om på de filosofiske spørgsmål, der lå i psykologien dengang. Dette betød, at vi kunne stoppe med at se på verden som idéernes verden, som det var i følge Descartes og Locke. I stedet kunne vi nu se verden som en konkret videnskab.

Psykologien undersøger sindet og de love, der er påtvunget det.

I dette eksempel på citater af Wilhelm Wundt klargør han, hvor han mente, at grænsen lå ved hans tilgang til verden, samt målet med den. Pointen var at undersøge ting, der kunne måles, samt sindets struktur.

Vores sind er så heldigt udrustet, at hele vores tankeproces kommer så let til os, uden at vi overhovedet behøver at vide, hvordan det foregår. Kun dets resultater bliver ubevidste.’

Hans strukturalistiske eller introspektive psykologi fokuserer på at observere det bevidste sind. Det lægger ikke vægt på ekstern adfærd. Det betyder, at Wilhelm Wundt mente, at den bedste måde hvorpå, vi kunne finde ud af, hvad der foregik med vores psyke, var eksperimental selvobservation.

De særegne kendetegn ved sindet er af subjektiv karakter; vi kender dem kun fra indholdet af vores egen bevidsthed.”

Menneskets sind i form af en labyrint

Tanker om konstant bevægelse

Wundt så sindet som en dynamisk, kreativ og selvforstærkende kraft. Han mente ikke, at vi nogensinde kunne formå at forstå det ved kun at identificere dets mange dele eller dets faste struktur. Han sagde:

”En idé er ikke en mere forholdsvis konstant ting end en følelse eller en viljeproces. Der eksisterer kun skiftende og forbigående idemæssige processer; der er ingen permanente ideer, der vender tilbage igen og forsvinder igen.”

I stedet er det noget, som vi faktisk kan forstå ved at holde øje med måden, det bevæger sig på.

Vi snakker om dyder, ære og fornuft; men vores tanker formår ikke at lave disse koncepter om til en fast substans.

Etnisk eller folkepsykologi

Wilhelm Wundt genkente, at et rent ”naturligt” fokus ikke var nok med hensyn til psykologien. Det var derfor, at han mente, at fysiologisk psykologi (individuel, analytisk og eksperimentel) manglede noget andet. Det, som det manglede, var folkepsykologi, også kendt som etnisk psykologi eller etnologi.

Resultaterne ved etnisk psykologi består på samme tid af vores primære informationskilde med hensyn til den generelle psykologi bag vores mentale processer.

Folkepsykologi undersøger produkterne af vores kollektive liv (sprog, normer, myter osv.). Ud fra dette kan vi se, om der foregik højere tankeprocesser i vores hjerner.

Wilhelm Wundt mente, at eksperimentel psykologi kun rørte ved overfladen af folks sind. Folkepsykologien gik derimod meget længere. Han så folkehistorier som en måde, hvorpå vi kan forstå menneskelig psykologi samt vores forskellige kulturer. Han opsummerede det sådan her:

“Etnisk psykologi må derimod altid ligge som støtte for den individuelle psykologi, når der er tale om den udviklende del af de komplekse mentale processer.

kulturernes Luftballoner over smukt landskab

Wilhelm Wundt: Forløberen til psykologiens videnskabelige fase

Hans største bedrift var at udvilke det første forskninscenter indenfor eksperimentelle psykologi i Leipzig (Tyskland) i 1879. På grund af dette laboratorium begyndte psykologien at tilegne sig status indenfor akademisk specialisering. Dette betød, at der også kom mere social og institutionel støtte.

Det var en milepæl i psykologien. Det var her, at den videnskabelige fase i psykologien startede. Wilhem tog dog grumt fejl, da han undervurderer psykologiens andre grene. Vi kan nu se, at alle de andre grene af psykologien er blevet ligeså vigtige som de grene, han var begejstret for. Men her er et eksempel på citater af Wilhelm Wundt omkring forskellige grene af psykologi:

”Børnepsykologi og dyrepsykologi er af relativ mindre vigtighed sammenlignet med de videnskaber, der har til formål at løse problemerne ved ontogeni og fylogeni.”

Der er ikke mange mennesker i psykologiens historie, som havde lige så stor indflydelse som Wilhelm Wundt. Den tyske forsker lagde fundamentet for den videnskabelige psykologi. Han var en af de første, der konfronterede problemerne ved at undersøge de mentale processer fra en praktisk og empiribaseret vinkel. Derfor er citater af Wilhelm Wundt så fascinerende.

Asthana, H. S. (2015). Wilhelm wundt. Psychological Studies. https://doi.org/10.1007/s12646-014-0295-1

Blumenthal, A. L. (1988). A reappraisal of Wilhelm Wundt. In A history of psychology: Original sources and contemporary research. https://doi.org/10.1037/0003-066X.30.11.1081