Lær om Sigmund Freuds personlighedsteori

· oktober 10, 2018

Sigmund Freuds personlighedsteori ændrede sig løbende, som han udviklede sine idéer. Freud mente, at menneskets personlighed var et produkt af kampen mellem vores destruktive impulser og vores søgen efter glæde og fornøjelse. Men han tænkte også på de sociale faktorer, der spiller ind i denne kamp.

På en måde er vores personlighed bare et produkt af andre faktorer. Det er resultatet af måden, hvorpå mennesker håndterer deres interne konflikter samt eksterne forpligtelser. Så et menneskes personlighed vil forme måden, de udvikler sig på socialt og hvordan de tackler alle sine konfliker (interne eller eksterne).

Freud, en neurologisk læge fra Østrig og manden bag psykoanalyse, fandt på fem modeller for at repræsentere personligheden. Der er den topografiske, den dynamiske, den økonomiske, den genetiske og den strukturelle. Disse fem modeller skaber til sammen en helhed – en teoretisk tilgang, der kan beskrive hver af vores personlighedstyper.

Lær mere: Fritz Perls, en interessant person i psykologiens historie

Modellerne i Sigmund Freuds personlighedsteori

Sigmund Freuds personlighedsteori fokuserer på strukturer. Du bør ikke tolke de følgende modeller, vi vil beskrive nu, som en absolut sandhed. Men de er stadig ekstremt nyttige værktøjer for at forstå, hvordan menneskets psyke fungerer. Selvom vi vil beskrive dem separat, er de alle sammen relaterede til hinanden.

1. Den topografiske model

Freuds personlighedsteori brugte isbjerget som en metafor for at gøre det lettere at forstå de tre dele af sindet. Toppen af isbjerget, som du kan se, er ligesom det bevidste sind. Denne del har at gøre med alt, hvad du oplever i ethvert øjeblik: Dine opfattelser af omverden, erindringer, fantasier og følelser.

Den nedsunkne del af isbjerget, der måske stadig godt kan ses, er det førbevidste sind. Dette har at gøre med alt, hvad du kan huske. Det er de tider, du ikke længere kan opleve i nuet, men som du kan føre ind i dit bevidste sind, når du ønsker.

Den største del af isbjerget, der gemmer sig under vandet, er det ubevidste sind. Her opbevarer sindet alle de erindringer, følelser og tanker, som dit bevidste sind ikke har adgang til. Det opbevarer ting, der måske er svære at acceptere eller er ubehagelige, smertefulde, foruroligende eller på en anden måde belastende for dig.

Et isbjerg set fra siden

2. Den dynamiske model

Dette er måske den sværeste model at forstå, af alle modellerne i Freuds personlighedsteori. Den har at gøre med den psykologiske dynamik, der kommer fra kampen mellem de impulser, der søger efter grænseløs tilfredsstillelse, og forsvarsmekanismerne, der prøver at stoppe disse impulser.

Vores psykologiske reguleringsmekanismer har som deres primære mål at sikre sig, at vi kan udvikle os og tilpasse os vores sociale omgivelser. Forsvarsmekanismerne, der kommer fra denne model er: Undertrykkelse, reaktionsformation, forskydning, fiksering, regression, projektion, introjektion, og sublimering. Disse udgør en meget vigtig del af Freuds personlighedsteori.

3. Den økonomiske model

Denne har at gøre med noget, Freud kaldte “viljestyrke” (eller drive på engelsk). Du kan opfatte det som en energi, der skubber dig mod at stræbe efter et specifikt mål. Viljestyrke er motoren og energien, der skubber dig frem. På denne måde mente Freud, at alle vores handlinger er motiveret af viljestyrke. Han skelnede mellem vores livsstyrke (eros) og vores søgen efter døden (thanatos).

Vores livsstyrke er forbundet med vores overlevelsesinstinkter, vores lyst til at skabe, beskytte os selv og udvikle forhold. Derimod er vores dødssøgen forbundet med vores destruktive tendenser imod os selv eller andre mennesker. Han forbinder dette med konceptet Nirvana, hvilket betyder intethed, ikke-eksistens eller tomhed.

Vi anbefaler også: Marsha Linehan: Fra patient til psykolog til overvindelse af BPD

4. Den genetiske model

Denne model indeholder de fem stadier af psykoseksuel udvikling. Disse har alle at gøre med søgen efter tilfredsstillelse af vores erogene zoner i kroppen. Disse ændrer sig, som vi vokser op, og Freud fandt frem til, at det ikke kun er voksne, der oplever tilfredsstillelse af deres erogene zoner, men også børn. For meget tilfredsstillelse eller en pludselig frustration i løbet af disse stadier kan få folk til at udvikle bestemte personlighedstyper.

Stadierne eller faserne af psykoseksuel udvikling i Sigmund Freuds personlighedsteori:

  • Det orale stadie: 0-18 måneder. Munden er vores kilde til tilfredsstillelse: At sutte, kysse og bide. En fiksering fra dette stadie kan føre til en oralt fikseret personlighed. Det betyder, at personen vil søge efter fornøjelse forbundet med munden (ved at ryge, spise for meget, osv.) Derimod kan en pludselig frustration i løbet af dette stadie føre til en oralt forringet personlighed. Det betyder, at deres tilfredsstillelse vil tage formen af verbal aggression mod andre mennesker.
  • Det anale stadie: 18 måneder-4 år. Anus er vores kilde til tilfredsstillelse: At holde inde og skubbe ud. For meget kontrol her kan føre til en tilbageholdende, nærig personlighed. Det modsatte scenarie kan føre til en slap, ødsel personlighed.
  • Det falliske stadie: 4-7 år. Kilden til tilfredsstillelse er vores kønsdele. Onani er meget almindeligt i denne alder. Der er en identificering med vores mor eller far. Dette er stadiet, hvor vi afløser vores Ødipuskompleks. Det er det, der strukturerer vores personlighed og hjælper os med at acceptere sociale normer.
  • Latenstiden: 7-12 år. I løbet af denne periode mente Freud, at man nedtrykker sine seksuelle lyster for at lære mere og tilpasse sig bedre til sine omgivelser.
  • Det genitale stadie: 12 år og ældre. Det er her, den seksuelle lyst kommer frem i løbet af den tidlige ungdom og puberteten og er specifikt målrettet mod sex. Det bekræfter også manden eller kvindens seksuelle identitet.

Læs mere: Erich Fromm og humanistisk psykoanalyse

Et barn og en voksen, der holder i hånd

5. Den strukturelle model

Denne model fra Freuds personlighedsteori skiller sig ud, fordi den adskiller sindet i tre dele. Disse tre dele udvikler sig alle sammen i løbet af barndommen. Hver del har sine egne specifikke funktioner, der arbejder på forskellige planer af sindet. Men de arbejder alle sammen for at skabe en enhed, en hel struktur i vores personlighed.

  • Id: Det er den primitive, instinktive del af vores personlighed. Dets eneste mål er at tilfredsstille alle vores impulser. Det repræsenterer også vores mest basale lyster og behov, de to ting, der driver os.
  • Ego: Dette udvikler sig, som vi bliver ældre. Det er lidt ligesom en formidler mellem id’et og vores superego. Og det repræsenterer måden, hvorpå vi konfronterer vores realitet.
  • Superego: Det repræsenterer de morale og etiske idéer, vi får fra vores kultur. Det repræsenterer også love og normer.

Til sidst vil vi nævne, at alle disse modeller hænger sammen. Til sammen udgør de personlighedens dynamiske psykologiske træk, der påvirker, hvordan alle mennesker reagerer på specifikke omstændigheder.

“Prisen, vi betaler for vores fremskridt som civilisation, er et tab af lykke igennem vores forhøjede skyldfølelse.”

Sigmund Freud-