Det virker til at være på mode ikke at sige hvad vi føler
Nu til dags virker det som vi ikke vil vise overfor andre, hvad vi godt kan lide. Vi vil ikke ud af vores tryghedszone, fordi vi er bange for at blive afvist. Og vi venter på, at andre siger, hvad de føler for os, før vi vil sige hvad vi føler. Vi lader som om, vi er ligeglade med, hvem er ved vores side. Vi går på tåspidser omkring dem. Det virker til at være på mode ikke at sige, hvad vi føler.
Det skræmmer os, når vi skal vise vores sjæl, blotte os og vise, hvem vi virkelig er. Vi er rædselsslagen for at vise vores frygt og påvirkede sjæl; at falde og have nogen, som griber os. Vi frygter at vise, hvem vi er og foretrækker at tie og beskytte os selv bag et skjold.
Det virker til at være på mode ikke at sige, jeg elsker dig. Hvor mange gange har du sagt det i dag? Hvor mange mennesker elsker vi virkelig? Helt sikkert flere end vi har fortalt det i dag. Ikke at sige hvad vi føler, beskytter os ikke fra noget. Det dækker kun vores mund, men det nedtoner ikke vores følelser.
Ikke at sige hvad vi føler, er ikke en god trend, fordi det distancerer os fra dem, vi elsker og forhindrer os i at vise, hvad og hvem vi elsker. Det bør aldrig blive en mode.
Frygten for at sige hvad vi føler
Frygten for at udtrykke os selv, for at slippe vores dybeste følelser løs, er en forsvarsmekanisme. En måde at beskytte os selv fra at blive skuffet og føle sig svigtet – kort sagt fra at føle os sårbare. Det er normalt for os at sige: “jeg elsker dig”, når vi begynder et nyt forhold, eller når vi er glade for at være forelsket og håber det varer ved for evigt. Som når vi takker dem vi holder af for den kærlighed, de giver os. Men sommetider gør vi det ikke, fordi vi tror, at de allerede ved det, men hvad er der galt med at sige hvad vi føler?
Det som vi ikke for sagt, sidder fast inden i os og danner en knude, som sommetider gør ondt. Det vi ikke siger, forfølger os og bliver en byrde, fordi vi bliver til vores egen fanger. Det fjerner os fra de mennesker, vi elsker og kobler os fra vores følelser.
Lad os få denne trend dø ud. Lad os gøre en ende på denne vane, hvor vi ikke viser kærligheden, som den er, ændre på forhold, hvor vi tror, vi ved alt, uden vi snakker om det. Lad os prøve at sige tingene, som de er, og bekræfte vores kærlighed, vise vores indre; vores sjæl. Lad os fjerne vores rustning. Lad os åbne op uden forsvar og vise andre, hvad vores indre består af.
Det kan være for sent i morgen
Hvorfor venter vi med at fortælle den anden, at vi elsker dem? Hvorfor venter vi med at hoppe i og se, hvad der kan ske? At blive afvist er altid bedre end en evigt tvivl om, hvad kunne være sket. At vise vores følelser gør os ikke til værre, svagere eller mere uvidende personer, faktisk lige modsat. At sige hvad vi føler gør os frie, autentiske og oprigtige, fordi vi viser os selv, som vi er, vi lader andre se vores indre kerne.
Vent ikke til i morgen, lad ikke tiden passerer. Gør det nemmere for nogen at bevæge sig videre. Lad os sige det. Lad os udtrykke det, som vores hjerter føler, og vise alt, som vi bærer på inden i. Den udvikling, som består af ikke at sige hvad vi føler, slutter når vi ønsker det. Glem ikke det.
Vi skal sige det, vi føler og føle det, vi siger. Forbindelsen er går begge veje. Vi må vise, hvem vi er, og sætte os selv fri. Lad os komme væk fra det, som brænder os, som invaderer os og give slip i stedet for. Lad os prøve at sige det, vi følelser og vi vil mærke, hvordan roen falder over os, fordi vi har været i stand til at overvinde vores frygt. Fordi vi har været i stand til at være den vi er og føler…