Batman effekten: Sådan lærer man børn at holde ud

Batman effekten er en teknik, som hjælper forældrene med at lære deres barn, hvad udholdenhed består af. Denne teknik anbefales til børn mellem 2 og 4 år.
Batman effekten: Sådan lærer man børn at holde ud
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hvis vi vil lære børn at holde ud, må vi også lære dem om vigtigheden af at gøre en vedholdende indsats. De lærer at stå imod og gøre sig umage med det, der er svært. Børn kan lære denne evne ved eksempler og gennem lege såsom Batman effekten. Det er en meget simpel og stimulerende teknik, der opmuntrer børn til at holde ud.

Vi må tilstå, at det ikke er let at opdrage et barn til mental og følelsesmæssig styrke for at kunne udføre en vedholdende indsats for at kunne nå frem til et mål. Hvordan kan vi gøre dette?

De fleste børn har adgang til digitale redskaber, der tilbyder dem en konstant belønning. Det er en nem måde for dem at flygte på, når de er vrede, keder sig eller har brug for information.

I dagens verden er spændet for opmærksomheden hos mange studerende i grundskolen faldende. De har også mindre tålmodighed, bliver hurtigt frustrerede og ved ikke, hvordan de skal styre deres følelser. Det nytter ikke bare at give den nye teknologi skylden for alt dette. Men det handler om at forstå, at der er visse prioriteter, når det drejer sig om uddannelse.

“Teknologi er kun et værktøj. Med hensyn til at få børn til at arbejde sammen og motivere dem, er læreren stadig det vigtigste.”

-Bill Gates-

En af disse prioriteter er at træne vores børn til  at have motivation til at gennemføre. Vi skal sikre os, at de får lært, at dem, der er udholdende, ikke lader sig blive lokket af at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Det vil hjælpe dem til at blive mere rummelige, gladere og mere proaktive i fremtiden.

barnet elsker at forstille sig at være fiktive figurer såsom med batman effekten

Udholdenhed kan læres med Batman effekten

En undersøgelse, der blev lavet for nylig, giver os en masse at tænke på. Den viste, at evnen hos et barn til at tolerere frustration og møde udfordringer ikke kun afspejles gennem deres skolearbejde, men også i deres selvbillede og selvværd.

En masse forældre er optagede af, at deres barn skal være en god elev, så de kan klare sig gennem en uddannelse. I virkeligheden skulle de ønske sig, at deres børn er glade, så de bliver teenagere med evner nok til at styre deres følelser, tage ansvar og kæmpe for det, de gerne vil.

Lad os se på nogle ting, vi skal huske på, når vi lærer vores børn at være mere udholdende:

  • Vi bør begynde med at lære dem om at holde ud, når de er 2 – 3 år gamle. Det er det perfekte tidspunkt af en meget enkel årsag. Når de har den alder, begynder de at være mere selvstændige. De begynder at spise selv. De finder selv deres legetøj frem og rydder op efter sig igen. De kan binde deres snørebånd osv.
  • Hvis de gerne vil lære at klare disse dagligdags opgaver, skulle de blive ansvarlige, motiverede og i stand til at gøre det selv. De skal også lære ikke at give op efter første forsøg.
  • I denne fase af deres liv begynder de at danne deres egen sans for virkeligheden. De begynder at kunne begribe lidt om, hvad verden er for en størrelse.
  • Når børn ser, at de skal være tålmodige, når de skal lave noget, som er svært, og de gerne vil være motiverede og give alt, hvad de har i sig for at klare opgaven, så begynder de at få en mere produktiv og tilfredsstillende realitet i deres hjerner.
klarer jeg at binde mine sko selv?

Hvad består Batman effekten af?

Batman effekten er en teknik, som hjælper forældrene med at lære deres barn, hvad udholdenhed består af. Denne teknik anbefales til børn mellem 2 og 4 år. Der er disse retningslinjer for det:

  • Hver gang et barn står overfor en krævende opgave, såsom at binde sine sko, lave et puslespil, gøre rent på værelset, spise selv eller tage tøj på, så inviter dem til at være en rolle: “Du er Batman nu. Batman giver ikke op, når han gør noget. Bare fortsæt med at prøve!”
  • Barnet er nødt til at møde udfordringen selv uden at få hjælp. Hvis de bare giver op, så giv dem lidt mere støtte: “Hvordan går det med puslespillet, Batman?” I stedet for at kalde barnet ved sit eget navn, så find på en fiktiv figur for at motivere dem, så de ikke kommer til at give op.
En elefant og et barn går sammen

Den slags leg giver barnet mod til at fortsætte ud over deres grænser og forsøge endnu mere at løse det. Det gør det muligt for dem at udvikle udholdenhed og lære, at hvis de gør sig umage, vil de kunne klare tingene. Lidt efter lidt opdager de, at de er deres egen virkelige helt, og at de med en masse kræfter og motivation kan klare alt i hele verden.

“Lær børn det sådan, at det ikke vil være nødvendigt at lære de voksne noget.”

-Abraham Lincoln-


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.