Børn med indlæringsvanskeligheder: Lær at støtte dem

Nogle børn går rundt med indlæringsvanskeligheder uden at andre kender til det. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad børn med indlæringsvanskeligheder står overfor.
Børn med indlæringsvanskeligheder: Lær at støtte dem
Laura Reguera

Skrevet og kontrolleret af psykolog Laura Reguera.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Vi lærer konstant nye ting omkring børn med indlæringsvanskeligheder. Jo mere vores samfund udvikler sig, desto tydeligere bliver det, at vi er nødt til at have tilpasselige læringsmetoder.

Det er derfor, at skoler er begyndt at gøre brug af ekstra støtte. Som regel har de også specialister i både specielundervisning, hørelse og sprog. Men selv med alle disse udviklinger, underlader vi stadig et enkelt grundlæggende aspekt.

Dette aspekt er den følelsesmæssige sundhed i børn med indlæringsvanskeligheder. Nu er spørgsmålet så: Hvad kan du gøre for at støtte dem samt sørge for, at de ikke føler sig stigmatiseret?

Fortæl mig og jeg glemmer. Lær mig og jeg husker. Involvér mig og jeg lærer.

-Benjamin Franklin-

Hvilke ting føler børn med indlæringsvanskeligheder?

Det er meget almindeligt for børn med indlæringsvanskeligheder at opleve følelsesmæssig ubehag på grund af deres vanskeligheder. Disse følelser kan variere fra frustration og tristhed til angst. Selvfølgelig bør man heller ikke glemme, at alle disse følelsesmæssige problemer opstår i alle børn.

Men hvordan kan forældre vide, om deres børn oplever ubehag? Der er mange advarselstegn, som man kan være på udkig efter. Det er altid muligt, at de ovennævnte følelser vil opstå, især i skolerelaterede situationer. Børnene vil eventuelt udtrykke dem på en masse forskellige måder. Disse måder kan være ved at græde, bekymre sig, hovedpine, mavesmerter eller ved at skabe sig.

Ved at lære vores begrænsinger for hurtigt, lærer vi aldrig vores styrker.

-Mignon McLaughlin-

Dreng, der græder hos sin mor

At have indlæringsvanskeligheder betyder ikke, at man har lavere intelligens

De følelser, som vi nævnte, kan have en masse forskellige årsager. En af disse årsager er, at ofte føler børn med indlæringsvanskeligheder, at de er ”dummere’‘ end andre børn. Det er ekstremt vigtigt, at forældrene hjælper barnet med at overvinde de tanker og følelser, da de nemlig ikke er korrekte.

På den ene side, er forældrene nødt til at forklare barnet (meget klart og på det rigtige forståelsesniveau for barnet), hvad indlæringsvanskeligheder er. Barnet bør få en grundig forståelse for, at deres indlæringsvanskeligheder ikke har noget at gøre med, hvor intelligente de er.

Forældre er også nødt til at være sikre på, at deres børn ikke tror, at de er mindre værd. Børnene kan nemlig tro, at de er mindre værd på grund af deres indlæringsvanskeligheder. Menneskerne omkring barnet kommer ikke til at elske barnet mindre blot, fordi det har indlæringsvanskeligheder.

Den sidste del er meget vigtig. Hvis barnet oplever, at forældrene ikke er seriøse nok omkring dets indlæringsvanskeligheder, vil barnet føle, at det fejler noget meget alvorligt. Forældrene er nødt til at tage kontrollen samt altid have en positiv attitude med hensyn til deres barn.

barn med indlæringsvanskeligheder spiller koldsmajor

Er jeg anderledes på grund af mine indlæringsvanskeligheder?

Når du bliver ældre, begynder du at forstå, at alle mennesker er, som de er. I psykologien kalder man dette koncept ”individuelle forskelle.” Men når man er ung, vil man blot være som alle de andre børn. Eller hvis man reelt er anderledes, vil man ikke have, at det er en dårlig ting. Det er derfor, det er så vigtigt at hjælpe ens barn med at forstå rødderne og naturen af, hvad det er, der gør dem andereldes.

Hvis du ønsker at hjælpe dem med det, er du nødt til at være sikker på, at de også får opmærksomhed, når de har ret. Det burde ikke kun ske, når de begår fejl på grund af deres indlæringsvanskeligheder.

Lige meget hvor gode dine intentioner er, så hjælper det ikke kun at fokusere på deres fejl. Hvilket fører til vigtigheden af at gøre en indsats for at give dem positiv opmærksomhed, når de gør ting rigtigt.

Til sidst er det vigtigt, at du finder ud af, om dit barns støttesystem og specielle skolepensum fungerer godt for dem. Der er måske ting, der skal rettes på med hensyn til alverdens forskellige følelsesmæssige og sociale forandringer. I sådan et tilfælde er forældre og lærere nødt til at arbejde sammen om at give barnet de bedste omstændigheder og muligheder.

Jeg har lært, at folk glemmer, hvad du siger, hvad du gør, men folk glemmer aldrig, hvordan du fik dem til at føle.’

-Maya Angelou-

Bøger og blyanter på bord

Al denne indsats gør mig træt: At overbebyrde børn med indlæringsvanskeligheder

Det er vigtigt at huske, at børn med indlæringsvanskeligheder som regel skal bruge mere tid og energi på deres lektier. A l denne ekstra koncentration kan ofte gøre dem frustrerede og vrede, så det er vigtigt, at forældrene hjælper dem med at overvinde det.

Det kan også være meget motiverende og produktivt for dem at arbejde med mindre og lettere opgaver. På denne måde vil de føle, at de gør fremskridt. I stedet for at få følelsen af, at de ikke kan klare opgaven. Denne metode er absolut fundamental.

Før vi slutter af, vil vi nævne en ekstra ting, som kan have en stor påvirkning på barnets følelsesmæssige velvære: At finde noget, som de er gode til. En eller anden aktivitet eller sport, som de nyder, der hjælper dem med at føle sig fuldkomne. At gå rundt med indlæringsvanskeligheder kan påvirke barnets følelsestilstand. Men du har magten til at hjælpe dem med at få det bedre.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.