Yerkes-Dodson Loven: Præstationer og ophidselse

Yerkes-Dodson loven tyder på, at der er et direkte forhold mellem præstationer og arousal. Det fastslår, at høje niveauer af ophidselse kan, op til et bestemt niveau, forbedre en persons præstation.

Yerkes-Dodson loven tyder på, at der er et direkte forhold mellem præstationer og arousal. Psykologer Robert M. Yerkes og John Dillingham Dodson udviklede denne lov i 1908.

Yerkes-Dodson-loven fastslår, at præstationen stiger med fysiologisk eller psykisk arousal, men kun op til et bestemt punkt. Når arousal-niveauet bliver for højt, falder ydeevnen. Ifølge denne lov er den bedste måde at forbedre arousal og ydeevne på ved at arbejde på opgaver, der gør det muligt for os at forblive opmærksomme.

I deres forsøg opdagede Yerkes og Dodson, at elektriske stød kunne motivere rotter til at gennemføre en labyrint. Men hvis de gav dem for meget stød, faldt deres præstationsniveau, og de forsøgte simpelthen bare at flygte. Forsøget viste, at arousal-niveauer hjalp med at fokusere opmærksomheden på den givne opgave, men kun op til et bestemt punkt.

Sådan fungerer Yerkes-Dodson loven

Et eksempel på, hvordan Yerkes-Dodson loven virker, er den angst, du oplever før en test. Et optimalt stressniveau kan hjælpe dig med at fokusere på testen og huske informationer. Imidlertid kan for meget angst påvirke din koncentrationsevne, hvilket igen hæmmer din evne til at huske information.

Et andet godt eksempel på, hvordan Yerkes-Dodson loven virker, er sports-præstationer. Når en atlet er klar til at foretage en vigtig bevægelse, kan et ideelt spændingsniveau (en adrenalinfrigivelse) øge deres præstation og give dem mulighed for at lykkes. Men når en atlet er for stresset, kan dette true deres præstation meget.

Så hvad bestemmer et ideelt niveau af spænding? Dette spørgsmål har ikke et enkelt svar, da de forskellige spændingsniveauer varierer fra opgave til opgave.

For eksempel er det vidst, at præstationsniveauet falder, når der er et lavt aktiveringsniveau. Det betyder, at hvis du laver en relativt simpel opgave, kan du klare et meget højere udvalg af aktiveringsniveauer.

Enkle opgaver som at lave kopier eller husligt arbejde gør, at man er mindre tilbøjelig til at blive påvirket af meget lave eller meget høje aktiveringsniveauer. Din præstation i forbindelse meget mere komplekse opgaver påvirkes imidlertid af lave og høje aktiveringsniveauer.

Hvis en persons spændingsniveauer er for lave, kan de føle, at de mangler den nødvendige energi til at udføre opgaven. Imidlertid kan meget høje spændingsniveauer være lige så problematiske, og kan resultere i manglende koncentration.

Den omvendte U-model

Det, som Yerkes og Dodson beskriver, er ofte grafisk illustreret som en klokkeformet kurve, der stiger og derefter falder med højere spændings-niveauer. Dette forklarer, hvorfor mange kender Yerkes-Dodson loven som den omvendte U-model.

På grund af forskelle indenfor opgaver kan kurvens form variere. For enkle eller indlærte opgaver er forholdet ensartet og præstationen forbedres, når spændingen øges. Men for komplekse, ukendte eller vanskelige opgaver er der et punkt, hvor forholdet mellem arousal og præstation er reversibelt, hvilket betyder, at ydeevnen falder, når spændingen øges.

Den ene variabel i den omvendte U-graf repræsenterer den stimulerende indvirkning af spændingen. Den anden variabel repræsenterer de negative virkninger af arousal (eller stress) på kognitive processer som opmærksomhed, hukommelse og problemløsning.

Ifølge den omvendte U-model tillader et moderat pres, at et individ kan opnå deres maksimale ydeevne. Men når de oplever for stort eller for lavt pres, falder deres præstation, i nogle tilfælde ret drastisk.

Den venstre side af grafen illustrerer det tidspunkt, hvor en person ikke bliver udfordret, ikke ser en grund til at arbejde hårdt for en opgave, eller udfører deres arbejde på en skødesløs og umotiveret måde.

Halvdelen af ​​grafen viser, hvornår en person arbejder med maksimal effektivitet, når de er motiverede til at arbejde hårdt, men ikke føler sig presset.

Den højre side af grafen viser, hvornår de begynder at blive for pressede, fordi de føler sig for overvældede.

De fire indflydelsesrige faktorer

Den omvendte U-model er forskellig for hver enkelt, alt afhængigt af situationen. Faktisk er der fire indflydelsesrige faktorer, der kan påvirke denne kurve: Færdighedsniveau, personlighed, angstskarakter og kompleksiteten af at løse opgaven.

Individernes evner påvirker også deres præstation, når det kommer til at løse den givne opgave. En højtuddannet person, der føler sig sikker i deres evner, er mere tilbøjelig til at håndtere situationer, hvor der er meget pres, da de kan stole på deres indlærte evner.

Desuden spiller den enkeltes personlighed også en stor rolle i den måde, de håndterer pres på. Psykologer mener, at ekstroverte personer er bedre til at håndtere press, end introverte personer. Således kan man antage, at introverte personer giver bedre præstationer, når der er et fravær af pres.

Med hensyn til angst påvirker en persons selvtillid også den måde, de håndterer enhver situation på. En selvsikker person er mere tilbøjelig til at forholde sig rolig under pres, fordi de ikke vil tvivle lige så meget på deres evner som et usikkert individ.

Endelig er en opgaves kompleksitet en anden faktor, som påvirker individets præstation. At lave kopier er ikke så svært som at skulle skrive et essay eller en klinisk rapport. En opgaves kompleksitet varierer imidlertid fra person til person.

Afrundende kommentarer om Yerkes-Dodson loven

Til trods for at Yerkes-Dodson loven er  mere end et århundrede gammel, er den stadig meget nyttig i dag. Faktisk bliver den stadig studeret, især i forbindelse med arbejde og sport.

Forskning udført mellem 1950 og 1980 bekræftede, at der er en sammenhæng mellem høje stressniveauer og øget motivation og fokus. Disse undersøgelser kunne imidlertid ikke fastslå den nøjagtige årsag til dette.

I 2007 foreslog forskere, at denne sammenhæng er relateret til hjernens produktion af stresshormoner, der var målt under hukommelsespræstationsprøver, og som viste en kurve, der ligner Yerkes-Dodson loven.

Desuden viste denne undersøgelse en positiv sammenhæng mellem god hukommelse og ydeevne, hvilket tyder på, at stresshormoner også kan være ansvarlige for Yerkes-Dodson-effekten.