En trinvis guide til at føre en assertiv samtale
At kommunikere assertivt er nøglen til at sige vores mening, forhandle og udtrykke os med respekt. Denne strategi er meget nyttig i vores affektive, personlige og professionelle relationer. Men vi ved ikke altid, hvordan vi skal implementere den. Derfor vil vi gerne dele en trinvis guide med dig, så du kan lære at opretholde en assertiv samtale.
Forskellige teknikker, øvelser og forslag hjælper os med at kommunikere klart og respektfuldt. Det er vigtigt at huske, at assertivitet er mere end et sæt trin. Det er en holdning og en måde at forholde sig til andre på. Det er tæt forbundet med selvværd og empati, og det anvendes også på forskellige måder (González & Kasparane, 2009).
Hvis du ikke ved, hvor du skal starte, vil denne artikel give dig det grundlæggende til at ændre dine interaktioner.
Vigtigheden af assertiv kommunikation
Før vi forklarer, hvordan man opretholder en assertiv samtale, vil vi gerne understrege de mange fordele, som denne kommunikationsform giver os. Husk, at det er en stil, der viser en balance mellem passivitet (at underkaste sig den anden) og aggressivitet (at få den anden til at underkaste sig).
Derfor giver det os mulighed for at udtrykke vores meninger, ønsker og behov uden nogensinde at være respektløse over for samtalepartneren.
Denne evne giver fordele på forskellige områder og rapporterer en række interessante fordele (Postolatii, 2017):
- Assertivitet fremmer balance og retfærdighed i menneskelige relationer.
- Det giver os mulighed for at forsvare vores rettigheder og interesser uden frygt og uden at skade andre.
- Det hjælper os med at træffe bedre beslutninger og opnå større succes i vores professionelle karriere.
- Assertivitet kultiverer følelsesmæssig intelligens, og det hjælper os til at være gladere, ærlige, sunde og mindre manipulerende.
- Assertive mennesker føler sig mere kompetente og selvsikre og opnår lettere deres mål.
- Det fremmer interpersonel succes, uanset om det er i venskab, romantiske forhold, familie eller professionelle forhold.
- Det forhindrer konflikter, misforståelser og uoverensstemmelser og giver os derfor mulighed for at nyde mere positive og tilfredsstillende forhold.
En trinvis guide til at føre en assertiv samtale
Sammenfattende er denne guide til at føre en assertiv samtale nyttig, hvis du har arbejdskonflikter med dine chefer eller kolleger, hvis du har svært ved at sætte grænser, eller hvis du vil forbedre din kommunikation med dine nærmeste og undgå unødvendig skade på forholdet.
De trin, vi foreslår, dog med visse modifikationer, er baseret på Marshall Rosenbergs model for ikke-voldelig kommunikation. Vi håber, at du kan drage fordel af dem.
1. Basér dig på objektive fakta
Hvor mange samtaler har du startet med sætninger som “Du behandler mig altid dårligt” eller “Dette firma værdsætter mig ikke”? Det kan godt være, at du føler det sådan. Men hvis du siger det på den måde, vil din samtalepartner opfatte det som et personligt angreb. Vedkommende vil gå i forsvarsposition. Derfor er det vigtigste at udtrykke konkrete og objektive fakta uden at fælde dom.
Dette indebærer en neutral dialog om noget, der lige er sket. For eksempel: “I går hævede du stemmen, da du talte til mig,” “Vi har ikke set hinanden i flere dage,” eller “Den rapport, du gav mig, mangler nogle vigtige oplysninger.” På denne måde henviser du til ubestridelige fakta, og du dømmer eller vurderer ikke i denne forbindelse.
2. Tal ud fra “jeg’et”
Et andet skridt er at blive bevidst om og tage ansvar for dine egne følelser. Mange gange har vi en tendens til at fokusere på den anden person, og hvad vi mener er forkert. Men vi glemmer, at det kun er fortolkninger. Den eneste sandhed, vi kan tale om, er, hvad vi føler.
At fortælle sin partner, at han eller hun altid ignorerer en, er at fortolke deres handlinger ud fra sit eget perspektiv og lægge skylden og ansvaret over på den anden. Hvis du derimod siger “jeg føler mig ensom”, taler du om dine indre opfattelser og fornemmelser, noget som ikke giver mulighed for debat og ikke placerer skyld.
Det er vigtigt at forstå, at Rosenberg i sit værk, The Surprising Purpose of Anger, er vrede en sund følelse, fordi den gør os opmærksomme på, at vi har et uløst behov. Hvis vi afslører det på den rigtige måde, får vi den anden person til at føle med os, fordi vi viser os sårbare.
Når du for eksempel siger: “Jeg føler mig angst og rastløs, når huset ikke er ryddet op”, er det lettere for den anden person at føle med dig og lytte til dig, end hvis du bare siger: “Huset er et rod, og du er doven.”
3. Giv udtryk for specifikke ønsker
Formålet med en assertiv samtale er at hjælpe os med at nå frem til et punkt med gensidig forståelse. Begge parter skal respekteres og tages i betragtning, når der skal findes en løsning. Og til det formål er det vigtigt at fremsætte specifikke anmodninger. Det vil sige kommunikere til personen, hvordan han/hun kan bidrage til at løse behovet.
Anmodningen skal være klar, specifik og udtrykt positivt. Eksempler som “jeg vil gerne have, at du holder op med at ignorere mig” eller “jeg vil gerne have, at du gør dit arbejde” er ikke effektive kommunikationsmuligheder. I stedet er det bedre at sige ting som “Jeg vil gerne tale lidt med dig hver dag” eller “Jeg ville sætte pris på, hvis du ville gennemgå punkterne på denne liste, før du afleverer en rapport.”
4. Fremhæv gensidige fordele i en assertiv samtale
En anmodning må dog ikke forveksles med et pålæg eller et krav. Det fjerde trin i en assertiv samtale er at kommunikere til den anden person, hvordan vi har det, og hvilke ændringer der kan foretages i denne henseende.
Det er dog den anden persons beslutning at acceptere anmodningen eller ej, selv delvist, eller at sætte hans/hendes egne betingelser. Faktum er, at vores rettigheder, meninger og behov er værdifulde, men det er andres også.
Samtalepartneren er mere tilbøjelig til at være villig til at samarbejde, hvis vi understreger den fordel, som denne ændring kan give begge parter og ikke kun os selv.
For eksempel: “Hvis vi holder huset ryddeligt, kan vi bruge mere tid sammen på at lave noget sjovt i stedet for at rydde op” eller “Ved at gennemgå rapporten, før den afleveres, fremskynder vi deadlines og sparer os selv for at skulle gentage arbejdet.”
Hold fjenderne af en assertiv samtale på afstand
Som du kan se, kan vi ved kun at anvende fire enkle punkter opretholde en assertiv, positiv og effektiv samtale, der er orienteret mod de forventede resultater. Disse trin er en praktisk guide, når du kommunikerer dine meninger, men som vi sagde, er assertivitet mere en holdning.
Ifølge en artikel i Journal of History Culture and Art Research vil du derfor opnå god kommunikation, hvis du undgår fortolkninger og domme, bebrejder andre, undgår ansvar, sammenligner eller forsøger at påtvinge dine ønsker og behov. En fast og respektfuld holdning, hvor der hersker en fair balance i forholdet, er afgørende for at nå målet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Azgın, B. (2018). A Review on “Non-Violent Communication: A Language of Life” by Marshall B. Rosenberg. Journal of History Culture and Art Research, 7(2), 759-762. http://kutaksam.karabuk.edu.tr/index.php/ilk/article/view/1550
- Gaeta González, L., & Galvanoski Kasparane, A. (2009). Asertividad: un análisis teórico-empírico. Enseñanza e investigación en psicología, 14(2), 403-425. https://www.redalyc.org/pdf/292/29211992013.pdf
- Postolatii, E. (2017). Assertiveness: Theoretical approaches and benefits of assertive behavior. Journal of Innovation in Psychology, Education and Didactics, 21(1), 83-96. https://jiped.ub.ro/wp-content/uploads/2017/09/JIPED_21_1_2017_7.pdf
- Rosenberg, M. B. (2005). The surprising purpose of anger: Beyond anger management: finding the gift. PuddleDancer Press.
- Rosenberg, M. B., & Chopra, D. (2015). Nonviolent communication: A language of life: Life-changing tools for healthy relationships. PuddleDancer Press.
