Tankefælder: Hvad de er, og hvordan man opdager dem

Det er vigtigt at vide, at alle forstærker og falder i deres egne tankefælder. Faktisk er ingen immun over for disse typer kognitive anordninger, der medfører ubehag og lidelse.
Tankefælder: Hvad de er, og hvordan man opdager dem
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Tankefælder er negative ræsonnementsmønstre. Du kan forestille dig dem som labyrinter, hvor din sunde fornuft og din evne til at se tingene med perspektiv, på en logisk og rolig måde, bliver fanget. I stedet triumferer kognitive forvrængninger og følelsesmæssige filtre, som giver næring til din ulykkelighed.

Alle har oplevet disse former for mentale fænomener på et eller andet tidspunkt. De har en tendens til at indikere, at du som menneske er et rationelt væsen. Ikke desto mindre passer dette billede ikke rigtig sammen med virkeligheden.

For som menneske er du et følelsesmæssigt væsen, der ræsonnerer. Faktisk er det dine følelser, der dominerer din måde at tænke og handle på.

Nogle gange erkender du ikke, at du selv er skyld i din ulykkelighed. Fordi dit sind ikke altid er objektivt eller logisk, og du driver ofte ind i en selvdestruktiv spiral. Lad os se nærmere på det.

“Der er tre ‘skal’, som holder os tilbage. Jeg skal gøre det godt. Du skal behandle mig godt. Og verden skal være let.”

-Albert Ellis-

Lyn på himmel ligner hoved

Tankefælder

Tankefælder findes i næsten alle scenarier, også i følelsesmæssige forhold. På dette område har forudindtagede og forvrængede idéer faktisk en tendens til at blive dominerende og forhindre dig i at undslippe smertefulde bånd.

University of North Carolina (USA) gennemførte forskning, der hævdede, at kognitive forvrængninger hos mange unge mennesker fører til vold. Derfor ville en behandling af disse forvrængninger forbedre både deres mentale sundhed og menneskelige potentiale.

Din evne til at være lykkelig og opretholde tilfredsstillende forhold afhænger i høj grad af at opdage og gribe ind i dine tankefælder. Lad os tage et kig på de mest almindelige og udmattende.

Mærkning og bedømmelse af dig selv

“Jeg er uduelig”, “Jeg er dum” eller “Jeg kan bare ikke gøre det”. En af de mest almindelige tankefælder er at tildele dig selv et kvalificerende adjektiv, hver gang virkeligheden modsiger dine ønsker.

Du foretager nemlig en hurtig bedømmelse uden at analysere, hvad der førte dig ind i situationen. Desuden ser du ikke på dig selv på en respektfuld eller medfølende måde.

“Usikre mennesker som mig kommer ingen vegne i livet”. Den slags tanker definerer etikettering, en ekstremt almindelig og invaliderende fælde for dit selvværd.

Personalisering

“Min partner er kommet hjem fra arbejde og er meget irritabel. Det er, fordi han ikke rigtig har lyst til at være sammen med mig”, “Min chef har været virkelig stresset i dag. Jeg må have gjort noget forkert”, “Min ven gaber. Jeg må være kedelig”.

Nogle gange lægger man realiteter på sig selv, som er helt fremmede for en selv. Personalisering er en nytteløs måde at pine dig selv på ved at tro, at du er årsagen og oprindelsen til alt, hvad der sker omkring dig.

Overgeneralisering og katastrofetænkning

“Hvis jeg får endnu et angstanfald, dør jeg”, “Jeg bliver fyret, så kan jeg ikke betale lånet af, og jeg mister huset”. Overgeneralisering forekommer, når man tager det for givet, at en negativ begivenhed vil medføre en hel kæde af katastrofer.

Filtrering: Gængse tankefælder

Filtrering er en anden af de mest almindelige tankefælder. Det betyder, at du kun er opmærksom på de negative aspekter af hverdagen, mens du ignorerer alle de positive aspekter. Det gør ikke noget, at tingene begynder at blive bedre, dit sind fanger kun det negative og besværlige.

Tyranniet af “bør” og “skal”

Hele listen over tankefælder eller kognitive forvrængninger blev først givet til os af Albert Ellis og senere udvidet af psykoterapeuten Aaron T. Beck. Ellis var dog den første, der gjorde os opmærksom på tyrannien ved “jeg må” og “jeg bør”.

“Jeg må” og “jeg bør” er stive og krævende regler, som din hjerne skaber for at minde dig om, hvordan (ifølge den) de fleste ting bør være. At komme ud af disse skemaer er uudholdeligt og får dig til at føle dig fejlbarlig eller ubrugelig.

Et eksempel på dette er at tænke, at din partner bør være på den ene eller den anden måde. Også at livet burde være nemmere, og at du burde være meget mere dygtig og produktiv.

Følelsesmæssige ræsonnementer

Denne type tankefælde kaprer dit rationelle sind, og det bliver domineret af følelser med negativ valens. Følelser som vrede, tristhed og skuffelse. De får dig til at behandle verden gennem disse følelsesmæssige tilstande.

Følelsesmæssige ræsonnementer får dig til at falde ind i endeløse løkker af lidelse. Hvis du f.eks. tænker på noget negativt, får du det dårligt, og fordi du har det dårligt, ser du virkeligheden gennem en dommedagslinse. Derefter forstærker du din frygt meget mere, og dit sind er fanget af dette vanskelige fokus.

Hoved dækkes af havet

Sådan kan du deaktivere disse tankefælder

Det vigtigste i disse tilfælde er at være opmærksom på, at alle forstærker og falder i deres egne tankefælder. Faktisk er ingen immun over for disse typer kognitive anordninger, der medfører ubehag og lidelse.

Det er vigtigt at vide, at de findes. At deaktivere dem er imidlertid en lidt mere kompleks opgave. Det skyldes, at man som regel har forstærket dem i årevis.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) bruger en yderst effektiv ressource i disse situationer. Det drejer sig om kognitiv omstrukturering. Denne terapi hjælper dig med at bearbejde dine tanker, følelser og adfærd for at lette kontrollen over dit liv og genvinde en følelse af velvære.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Miller, A. B., Williams, C., Day, C., & Esposito-Smythers, C. (2017). Effects of Cognitive Distortions on the Link Between Dating Violence Exposure and Substance Problems in Clinically Hospitalized Youth. Journal of clinical psychology73(6), 733–744. https://doi.org/10.1002/jclp.22373
  • Rnic, K., Dozois, D. J., & Martin, R. A. (2016). Cognitive Distortions, Humor Styles, and Depression. Europe’s journal of psychology12(3), 348–362. https://doi.org/10.5964/ejop.v12i3.1118
  • Ruiz, M. A., DIíaz, M. I. & Villalobos, A. (2012). Manual de Técnicas de Intervención Cognitivo Conductuales. Bilbao: Desclée De Brouwer

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.