Kognitiv terapi ved histrionisk personlighedsforstyrrelse

Lad os tage et kig på kognitiv adfærdsterapi, og hvordan den kan hjælpe med at behandle histrionisk personlighedsforstyrrelse. Dette er en anderledes tilgang, som kan være yderst nyttig til behandling af vanskelige lidelser.
Kognitiv terapi ved histrionisk personlighedsforstyrrelse

Sidste ændring: 25 oktober, 2021

Personer med histrionisk personlighedsforstyrrelse (HPF) har et mønster af overdrevne følelsesmæssige reaktioner og opmærksomhedssøgende adfærd.

Det begynder i det tidlige voksenliv og påvirker personen i forskellige sammenhænge, ifølge Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5 ). Kognitiv terapi er en behandlingsmulighed for histrionisk personlighedsforstyrrelse.

Fagfolk vil diagnosticere denne personlighedsforstyrrelse, hvis personen udviser fem eller flere af følgende træk:

  • De føler sig utilpas i situationer, hvor de ikke er i centrum.
  • Når de interagerer med andre, vil de ofte opføre sig uhensigtsmæssigt. De kan f.eks. være seksuelt forførende eller provokerende.
  • De oplever hurtige humørsvingninger og udtrykker ofte deres følelser ekstremt direkte.
  • De bruger deres fysiske fremtoning til at tiltrække sig opmærksomhed.
  • Deres talestil har en tendens til at være baseret på ekstreme synspunkter og mangler detaljer.
  • De selvdramatiserer og har en tendens til at være teatralsk og udtrykke følelser overdrevet.
  • De er letpåvirkelige af andre eller af omstændighederne. Desuden anser de deres forhold for at være tættere, end de i virkeligheden er.

Med disse symptomer er det meget tænkeligt, at man kan se en person med HPF som umoden med en lav frustrationstolerance. De opfattes lidt ligesom et barn, der får raserianfald. Desuden er de overdrevet afhængige af andre og mangler empati. De tolererer heller ikke at blive modsagt eller ikke at få deres vilje.

Desuden føler en person med HPF et behov for at tiltrække sig opmærksomhed fra alle omkring sig. Det gør de ved hjælp af deres udseende og overfladiske adfærd. De har f.eks. en tendens til at vælge tøj, der vækker opmærksomhed, f.eks. lyse farver eller unikke mønstre.

Kvinde kysser sig selv i spejl

Yderligere karakteristika for histrionisk personlighedsforstyrrelse

Ud over de diagnostiske kriterier, vi nævnte ovenstående, er der også nogle andre interessante træk hos personer med HPF. Selv om forstyrrelsen er mere almindelig hos kvinder, har nogle mænd også HPF.

Kvinder bærer ofte kraftig makeup, høje hæle og forsøger på forførende vis at vinde andres hengivenhed og opmærksomhed. Mænd forsøger også at vise deres virilitet eller mandighed på en overdreven måde. For begge køn er det ultimative mål erobring, hvilket styrker deres selvværd.

Men når først personen har imponeret en person, ved vedkommende ikke, hvordan han/hun skal fortsætte forholdet. De føler et behov for at flygte og begive sig ud i et andet. Faktisk er de ikke tilfredse med selve forholdet, men snarere med spændingen ved at flirte eller forføre.

Kognitiv adfærdsterapi er en nuværende behandlingsmetode for HPF. Den kan hjælpe med at ændre ubevidste tankeprocesser, ændre adfærd og justere den måde, hvorpå personen ser på sine relationer til andre.

Flere træk ved histrionisk personlighedsforstyrrelse

Et grundlæggende træk, der stammer fra HPF, er frygt for mulig afvisning. Dette skyldes, at en person med HPF har ekstremt lavt selvværd. Men i stedet for at give efter for det, forsøger de at overkompensere. Dette går hånd i hånd med at forsøge at vise deres formodede “kvaliteter” såsom deres fysiske udseende eller charme.

En person med HPF kan konkludere, at de ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Dette kan skyldes tanker som f.eks: “Jeg er utilstrækkelig og ude af stand til at klare livet selv”. Derfor må de finde en måde at få andre til at tage sig af dem på.

Derfor søger de aktivt opmærksomhed og anerkendelse. De forsøger at sikre sig, at andre mennesker opfylder deres behov.

Personen kan lade sig rive med i sit ønske om opmærksomhed og drama. Når det sker, mister de det egentlige mål (at opfylde deres behov) af syne. Så begynder de måske at søge stimulering og dramatik bare for hyggens skyld.

Senere, når forholdet kræver et dybere engagement, har personen imidlertid ingen anelse om, hvordan han/hun skal håndtere det. Derfor er deres forhold næsten altid overfladiske og trivielle.

Kognitiv terapi til histrionisk personlighedsforstyrrelse

Det er ikke let at bruge kognitiv adfærdsterapi til behandling af HPF. Det skyldes, at en person med HPF generelt ikke er klar over, at de overhovedet har et problem, og kan have svært ved at tro på det. Faktisk søger de måske først behandling, når de har ramt bunden og ikke ved, hvor de ellers skal gå hen.

Med denne tilstand må terapeuten ikke påtage sig rollen som klientens “frelser”. Dette kan dog være svært, fordi klienten er vant til at have den slags personer i sit liv. Derfor skal terapeuten være meget omhyggelig med at undgå fælden med at blive forført af klienten til at indtage denne rolle. For hvis terapeuten fejler, vil terapien naturligvis ikke give gode resultater.

Terapeuten skal opmuntre klientens evne til at være opmærksom på detaljer under behandlingerne. Klienten skal også lære at være assertiv. Mange klienter har nemlig en tendens til at afvige eller fortabe sig i deres tanker, mens de taler. Derfor skal de lære at fokusere på detaljer og være mere specifikke.

Opstilling af mål

Et af målene ved brug af kognitiv adfærdsterapi til behandling af HPF er, at klienten skal lære at fokusere opmærksomheden på et specifikt problem. At starte med en liste over emner kan hjælpe terapeuten med at begynde at lære klienten at fokusere sin opmærksomhed.

Kvinde i terapi

Klienten skal sætte sig ægte mål, som er vigtige for vedkommende, og som giver ham eller hende mulighed for at se umiddelbare fordele. Dette er vigtigt, fordi klienten kan droppe ud af terapien, hvis han eller hun ikke kan se nogen ændringer. På samme måde som de f.eks. bakker ud af andre forhold.

Af denne grund har de normalt brug for konstant opmuntring. De må naturligvis heller ikke miste deres langsigtede mål af syne.

Flere teknikker

En almindelig teknik i kognitiv adfærdsterapi er at forestille sig, hvordan klientens liv ville være, hvis de ændrede den måde, de behandler andre på. Målet er at organisere deres idéer omkring den person, de gerne vil være.

En anden terapiteknik er at give udtryk for tanker. Terapeuten siger klientens irrationelle tanker højt. Derefter siger klienten højt, hvad de gerne vil have, at deres tanker skal blive til.

Denne verbale terapi kan være lettere for klienten, hvis de bruger deres egne ord til at udtrykke sig. De kan f.eks. sige “Jeg har et møde med dragen i dag” i stedet for “Jeg har et møde med min chef i dag”.

Som det sidste vil terapeuten lægge vægt på træning i problemløsning, især i analyse af middel- og mål. Målet er, at klienten skal holde op med at bruge manipulation som problemløsningsstrategi. I stedet lærer de at overveje at bruge andre midler, der giver større fordele.

Det kan interessere dig ...
Dyssocial personlighedsforstyrrelse hos børn: Symptomer og årsager
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Dyssocial personlighedsforstyrrelse hos børn: Symptomer og årsager

Dyssocial personlighedsforstyrrelse hos børn involverer en høj grad af destruktiv adfærd, men det kan være afgørende at sætte ind mod det tidligt.



  • American Psychiatric Association (APA) (2014): Manual de Diagnóstico y Estadísitico de los Trastornos Mentales, DSM5. Editorial Médica Panamericana. Madrid.
  • Beck, A., Freeman, A., Davis, D. Terapia cognitiva de los trastornos de personalidad. Paidós. 2º edición (2015)