"Stutz": En bevægende dokumentarfilm

Jonah Hills Netflix-dokumentarfilm "Stutz" om sin terapeut er en ode til venskab og venlighed. Det er også et eksempel på psykologisk innovation, hvor psykiateren pludselig bliver til klienten og afslører sine sårbarheder.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 09 april, 2023

Hvis du ikke har set Netflix-dokumentaren Stutz, går du glip af et af de mest ekstraordinære og følelsesladede shows, der nogensinde er blevet vist på denne platform. Skuespilleren og instruktøren Jonah Hill skabte den som en hyldest til sin terapeut, der gav ham de nødvendige værktøjer til at håndtere sin usikkerhed. Faktisk er dette show en audiovisuel gave, der både er revolutionerende og inspirerende.

Gennem historien har mange personer hyldet deres psykologer, de mennesker, der har ændret deres liv. Et eksempel var den modernistiske amerikanske digter Hilda Doolittle, kendt som HD. Hun skrev Homage to Freud, en bog om, hvordan psykoanalysens fader hjalp hende, da hun kæmpede med sit mentale helbred.

Den kendte komiker og to gange Oscar-nominerede Jonah Hill gør dog mere end blot at hylde sin psykiater. Hans samtale med sin terapeut er en modig og ærlig dialog om mental sundhed, sårbarhed og menneskelige fejl. Desuden er disse to mænd forenet af et virkelig varmt og følelsesmæssigt bånd. Faktisk bliver terapeuten i dette show klienten og afslører sit eget sinds indre labyrinter.

Phil Stutz

Phil Stutz er en amerikansk psykiater, der har udviklet en af de mest innovative teknikker til optimering af det menneskelige potentiale. I sin lange professionelle karriere har han været fængselspsykolog for forskellige institutioner, f.eks. Rikers Island. Desuden var han en af de mest prestigefyldte privatpsykologer i Big Apple.

I 80’erne bosatte han sig i Los Angeles og blev ifølge nogle den “mest eftersøgte psykiater i Hollywood”. Faktisk har han hjulpet tusindvis af forfattere, kunstnere, producenter og CEO’er med at håndtere deres usikkerhed, traumer og problemer og vækket deres kreative og helbredende evner.

Phil Stutz er dog mest berømt for sin bog The Tools (2012), som han har skrevet sammen med terapeuten Barry Michels. I dette værk giver de en innovativ terapeutisk tilgang baseret på de værktøjer, mekanismer og ressourcer, som vi alle kan udvikle ved at aktivere vores “højere kræfter” til at løse problemer.

Dokumentaren: En sjælebærende hyldest

I dokumentaren inviterer Jonah Hill os til at overvære en indsigtsfuld rejse ind i sin terapeut, Phil Stutz’s sind. I begyndelsen tror vi, at det vil være skuespilleren, der blottede sin sjæl, men det er ikke tilfældet. “Jeg laver en film om dig, ikke om mig,” siger han til Stutz. Faktisk fokuserer Jonah næsten al sin opmærksomhed på Stutz.

Hill bruger smarte filmtricks til at skildre det, der ligner en terapisession. Han bruger sort og hvidt til at skabe intimitet og endda til at frembringe ømhed. Dette fremgår stort set fra næsten det første øjeblik. Hill er den, der stiller de fleste spørgsmål, mens psykiateren introducerer os til sin terapeutiske metode, en løsningsbaseret teknik, der bruger kortvisualisering.

En svag puls og et vidunderligt sind

Phil Stutz lider af Parkinsons sygdom. Det kan man mærke, så snart han tager et af sine berømte kort op for at illustrere sine værktøjer. Hans hænder ryster, og han kan dårligt nok udføre sin berømte teknik. Det forhindrer ham dog ikke i at lære os den.

Ifølge Stutz kan vi alle sammen ændre vores følelsesmæssige tilstand næsten øjeblikkeligt. Det sker ved at tage ubehagelige oplevelser og tanker og vende dem til muligheder. Men det kræver strategier, de samme som dem, der har forbedret livet for hundredvis af hans patienter som Jonah Hill.

Phil Stutz og hans værktøjer

I bogen The Tools hævder Stutz, at enhver psykologisk eller eksistentiel krise er en mulighed for personlig vækst og udvikling. For at gøre dette skal vi bruge “værktøjerne”, som aktiverer de indre kræfter, som vi alle har, og som vi skal udvikle. Stutz illustrerer dem på en pædagogisk måde i dokumentarfilmen. De er som følger:

• Virkelighed. Vi skal være bevidste om, at vores liv er domineret af tre aspekter. Disse er smerte, usikkerhed og konstant arbejde. Det sidste element vil gøre det muligt for os at håndtere de to første.
• Livskraften. Der er tre kræfter, der definerer, hvem vi er, og hvordan vi kan forbedre vores tilværelse. Den første er vores forhold til vores krop, den anden er vores forhold til andre mennesker, og den sidste er vores forhold til os selv.
• Del X. Vi har alle mørke zoner, der forhindrer forandring. Disse områder repræsenterer en slags modstand, der som skurke hindrer alting.
• Perlekæden. Livet kan ses som en halskæde med forskellige perler. Hver perle er en handling. De er de opgaver og aktiviteter, som vi udfører dagligt. Nogle har mørke og ufuldkomne sider, men vi kan altid gøre den næste perle mere perfekt og smuk.
• Illusionsriget. Ifølge Stutz fokuserer vi alle på at opnå perfektion. F.eks. perfekte job, perfekte partnere osv. Dette bringer os imidlertid lidelse.

En øvelse i vidunderlig sårbarhed

Dokumentarfilmen byder på en bevægende refleksion over Jonah Hill og hans terapeut, Phil Stutz, psykiateren, der kæmper mod Parkinsons ustoppelige fremmarch. Showet giver os mulighed for at få et glimt af hans problemer med angst, usikkerhed, tomhed, skam, hans fortid, hvor han var overvægtig, og hans brors død.

Faktisk blottede Stutz sin sjæl foran kameraet. Han fortæller om sin lillebrors død og om sit komplekse forhold til sin mor, som på en vis måde begrænsede hans evne til at knytte følelsesmæssige bånd. Derudover tøver han ikke med at tale om sin sygdom, om hvordan Parkinsons sygdom omhandler mere end rystelserne i hans hænder og den stive krop, som han hver dag må kæmpe imod.

Jonah og Stutz taler om mental sundhed med ærlighed, sårbarhed og kærlighed. De er ikke bare en patient og en terapeut. De er to venner, der deler lignende historier, og som ikke tøver med at sige “jeg elsker dig”, mens de samtidig laver sjov med hinanden.

Behovet for sådanne produktioner

Stutz’s dokumentarfilm vækker følelsesmæssig genklang hos os. Den er nyskabende, varm og reflekterende samt sjov. Det er ikke et fyldprogram. Det er en vigtig og modig produktion, som vi alle bør se. For selv om vi lever i en tid, hvor stadig flere berømtheder taler om deres mentale sundhed, og mange ser det som noget, der er “på mode”, er det ikke sådan.

Faktisk skal vi tale mere om psykiske problemer for at fjerne stigmatiseringen. Vi har brug for kollektive vidnesbyrd for at forstå, at alle på et eller andet tidspunkt går igennem den slags oplevelser.

Takket være Jonah Hill ser vi i dette show ikke bare endnu en stjerne, der afslører sine problemer. Han giver os en psykiater, der er i stand til at dele værktøjer, samtidig med at han afslører sine egne problemer, sorg og sårbarheder. Når alt kommer til alt, er ikke engang de, der har viden til at få os ud af vores sorte huller, immune over for livets lidelser.