De fire stadier i en emotionel krise

23 marts, 2021
Stadierne i en emotionel krise er de forskellige faser, der opstår i løbet af processen med at forsøge at komme igennem en situation, der opfattes som forvirrende og truende. Denne slags situationer bliver bedst håndteret og løst med professionel hjælp. 

Stadierne i en emotionel krise er normale faser i processen med at forsøge at genvinde balanceEn kritisk situation bliver ikke løst natten over, men involverer at gå igennem en række trin, før man er i stand til at finde en komplet løsning.

Hvert af stadierne i en emotionel krise indebærer et sæt reaktioner, der korresponderer med en normal måde at reagere på, selvom de i princippet ikke er de mest hensigtsmæssige handlinger. De vil forhindre os i at påtvinge situationer eller reaktioner, og de vil gøre det muligt for ting at flyde naturligt, når vores intervention ikke er nødvendig.

I denne type krise er man så påvirket, at situationen ikke kun involverer ens følelser, men også ens kognition og adfærd. Under disse omstændigheder er det svært for en person at tænke klart, finde løsninger eller være hjælpsom over for andre. Vi vil nu se på, hvad stadierne i en emotionel krise er.

“Kriser polerer dit liv. I disse kan du opdage, hvem du virkelig er.”

-Allan K. Chalmers-

Trist mand ved vindue

1. Paralyse – det første stadie i en emotionel krise

Den primære karakteristik af en emotionel krise er, at den skaber en situation, hvor der er en uventet forandring, der bringer ustabilitet og usikkerhed i henhold til fremtiden. I tilfældet med en emotionel krise er der en eller flere realiteter, der forårsager et subjektivt chok, som midlertidigt overbebyrder vores evne til at reagere.

Det første stadie i en emotionel krise er paralyse, der er en sund forsvarsmekanisme. I naturen forbliver dyr altid stille, når de føler, de er i fare. Det er særligt tilfældet med ukendt fare. Paralyse er et udtryk for rådvildhed, primært på grund af situationens pludselighed.

2. Usikkerhed i en emotionel krise

Efter det første øjebliks bedøvelsestilstand er det, der kommer efterfølgende, et stadie af usikkerhed, der er karakteriseret af tilstedeværelsen af pine og angst. Man begynder at forstå, hvad der sker, men man fokuserer mere på størrelsesordenen af truslen i stedet for de værktøjer, man skal bruge til at håndtere den.

På dette tidspunkt opstår der forvirret angst. Det er tæt relateret til følelser af desorientering, problemer med at præcisere følelser, forvirrede tanker og begrænset opmærksomhed. Der er en følelse af at være fortabt og på samme tid truet af det, der foregår.

3. Indtrængen og tilbagetrukkenhed

Inden for stadierne i en emotionel krise forekommer indtrængningsfasen ikke altid, selvom den gør i mange tilfælde. Denne oplevelse opstår primært i mere intense kriser. Den er karakteriseret ved forekomsten af irrationel frygt og en skærpning af pinefulde følelser.

Det, der sker i dette stadie, er, at man trækker sig tilbage og ikke handler. Man tænker konstant over den krise, man oplever. Ved at gøre dette begynder man at overestimere alvoren af problemet og fylder sine tanker med alle mulige forfærdelige scenarier. Foruden dette føler man total magtesløshed i henhold til at kunne gøre noget ved dem.

Såkaldte “indtrængende tanker” opstår. Disse er billeder eller idéer, der dukker pludseligt og ufrivilligt op i tankerne. Det er ubehagelige og skræmmende tanker, som man ønsker at holde på afstand, men man kan ikke. Det er den mest akutte fase i processen med at håndtere en emotionel krise.

Trist kvinde

4. Gennemarbejdning og løsning

Det er meget svært at gå igennem en emotionel krise uden nogen form for ekstern intervention. Nogle gange er det en ven, en bog, et råd eller en terapeut.

Denne intervention er den afgørende faktor, der markerer overgangen fra chok-stadiet til et andet stadie, der vil gøre det muligt for en at arbejde igennem det, der er sket, og bearbejde det korrekt.

En form for ekstern faktor er nødvendig for at udtrykke det ubehag, man oplever, og det finder som regel sted i verbal form. Det kan enten være oralt eller på skrift, og det er en ideel mekanisme til at begynde at organisere sine idéer, følelser og opfattelser.

Det er et grundlæggende værktøj at udtrykke situationen verbalt for at være i stand til at begribe den og begynde at forstå den. 

Man er nødt til at give slip på smerten og begynde bevidst at bearbejde situationen. Når man gør dette, er det muligt at bygge en mere realistisk idé omkring, hvad der er sket, og også identificere de redskaber, der er tilgængelige til at håndtere det.

Dette kan være dine egne personlige værktøjer og evner eller eksterne af slagsen. Efter denne “gennemarbejdning” kommer løsningen, og det er, når man genvinder et sundt emotionelt perspektiv. 

I mange tilfælde kan man være fanget i lang tid i en af de tidlige stadier i en emotionel krise, hvis man ikke får specialiseret hjælp. Det er en gyldig mulighed at søge psykologhjælp. Det vil bidrage med værdifuld støtte til hurtigere og sundere at komme igennem processen.

González de Rivera y Revuelta, J. L. (2001). Psicoterapia de la crisis. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría, (79), 35-53.