Kognition er så vigtigt inden for psykopatologi

Kognitive processer spiller en betydelig rolle, når man vil forstå psykiske lidelser.

Kognition spiller en central rolle for mange psykologiske lidelser. Faktisk kan kognitive processer såsom opmærksomhed, hukommelse eller ræsonnement fungere forskelligt i sammenhæng med en psykologisk lidelse.

Vigtigheden af kognition inden for psykopatologien er markant. Tilstedeværelsen og udviklingen af forskellige kognitive faktorer er den variabel, der afgør, hvorvidt bestemte psykologiske problemer er til stede eller ej.

Her taler vi om angst, tristhed, skyld (følelser) eller utilpasset adfærd. Nogle mennesker kan måske genkende et angstanfald eller en depressiv krise med selvskade. Eller de ritualer, der udføres af et menneske, der lider af tvangstanker (OCD).

Men funktioner såsom opmærksomhed, ræsonnement eller hukommelse manifesterer sig forskelligt ved forskellige typer af psykologiske lidelser.

Disse funktioner er ikke de samme hos veltilpassede mennesker som hos mennesker med en utilpasset adfærd, der påvirker deres daglige liv. Det betyder dog ikke, at disse funktioner er ens hos alle med et psykisk problem.

Tag for eksempel mennesker med OCD, generaliseret angst (GAD) eller posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). At de har utilpassede forventninger betyder ikke, at de altid har haft dem eller vil have dem for evigt.

De kognitive faktorer i psykopatologi

De psykologiske processer, der kan blive påvirket af forskellige psykiske problemer, er hukommelse, ræsonnement, tanke, opmærksomhed, opfattelse og regulering af følelser.

Vi vil tale om nogle af dem med henvisning til en lang række lidelser. Målet er at forstå vigtigheden af kognitive processer inden for psykopatologien.

Opmærksomhed: Overdreven eller defekt

Opmærksomhed er en proces, der illustrerer, hvor vigtig kognition er for dette felt. Det er en psykologisk proces, der viser et utilpasset mønster hos mennesker med psykologiske lidelser.

Dette mønster har at gøre med hypervigilitet. Mennesker med psykiske problemer har en tendens til at være mere opmærksomme på stimuli, der understøtter deres frygt og bekymringer.

En person med social fobi vil for eksempel ofte være mere opmærksom på negativ information og på, hvordan de selv virker. Ikke alene er de hyperopmærksomme på signaler, der kunne antyde, at folk omkring dem ikke synes om dem. De er det også på fornemmelser i kroppen (om hjerterytmen eller åndedrættet ændrer sig osv.). Dette er opmærksomhed på selvet.

Hukommelse og kognition

I den kognitive proces, vi kalder hukommelse, er de fænomener, der opstår, afhængige af, hvilken lidelse der er tale om. Det kunne være:

• Selektiv hukommelse. Mennesker med angstlidelser, OCD, PTSD, GAD, humørsvingninger eller spiseforstyrrelser har en tendens til at huske informationer, der understøtter deres frygt. Derfor kan en person med depression huske information, der taler for tanken om, at deres familie ikke forstår eller støtter dem. Samtidig sletter de minder, som taler imod denne tanke.
• Overgeneraliserende hukommelse. Selvbiografisk hukommelse kan være specifik eller overgeneraliserende. Individer med visse stemningsproblemer, spiseforstyrrelser eller PTSD husker ting på en diffus eller uklar måde, hvilket forvrænger deres erindringer.
• Ufrivillige erindringer. Ved PTSD eller panikangst bliver hukommelsesprocessen ofte plaget af forstyrrende og uønskede erindringer om den traumatiserende situation.
• Evnen til at stole på erindringer. Mennesker med OCD føler ofte, at de ikke kan stole på, at deres hukommelse fungerer korrekt. Hvis du ikke kan stole på din hukommelse, kommer du til at spekulere på, om du nu også fik slukket komfuret eller låst døren. Den usikkerhed fører til tvangstanker.

Kognition og skævvridning af ræsonnement

Alle har en vis skævvridning i deres ræsonnement. Men du kan forstå, hvor vigtig kognition er for psykopatologien gennem disse meget mere ekstreme tilfælde. Der findes forskellige forstyrrelser af tankegangen i forbindelse med forskellige lidelser. For eksempel:

• Skævvridning i fortolkningen af tvetydige stimuli. Ved sygdomme som generaliseret angst eller depressive tilstande er der en tendens til at fortolke tvetydige stimuli som negative. Disse stimuli kan for eksempel være kropssprog eller ændringer i ansigtsudtryk.
• Negative forklaringer. Denne skævvridning i ræsonnementet er typisk for depressive lidelser. Det handler om, at de negative hændelser, der finder sted, har deres årsag inde i personen selv. Årsagerne ses også som stabile og som nogle, der ikke kan ændre sig. Hos psykotiske patienter ses tit positive forklaringer. Det vil sige, “de andre” har altid skylden for de dårlige ting, der sker.
•  Bedømmelse af sandsynlighed. Ved visse sygdomme ses en tendens til at overvurdere sandsynligheden for, at der vil ske noget dårligt. Personer, der lider af disse sygdomme, overvurderer også de forfærdelige konsekvenser af denne skrækkelige, opdigtede hændelse. Som vi nævnte tidligere, ses dette ofte ved fobier, OCD, GAD,PTSD samt psykotiske og depressive lidelser.

Tankefælder

Bekymringer, forstyrrende tanker og besættelser er elementer, som har det med at blive forstærket eller mere intense, når de kobles sammen med en psykisk lidelse.

Derved kan du se vigtigheden af kognition inden for psykopatologien med lidelser såsom OCD, hvor forstyrrende tanker og ufrivillige erindringer forstærkes. Ikke nok med det, men udover at vise sig oftere, er de også mere intense.

For mennesker med depression er tanken “jeg er værdiløs”. Folk med angst tænker “de vil holde op med at elske mig”. Men for personer med OCD er det “jeg kommer til at smitte mig selv”. Generelt overvurderer mennesker med mentale problemer vigtigheden af sådanne tanker. Og det er i en sådan grad, at de til sidst bliver til deres virkelighed.

For eksempel bliver undertrykkelse af tanker især problematisk for mennesker med OCD. Hvis du prøver at bruge din viljestyrke til “ikke at tænke” på bestemte ting, at adsprede dig selv eller udslette tanker, så sker der som regel det modsatte.

Konklusion om kognition og psykopatologi: Forandring er svær

Derfor hjælper det at kende betydningen af kognitive processer for psykopatologien, når man vil forstå, hvorfor det er så svært at ændre disse ting, hvis man ikke arbejder med dem. Når en sundhedsfaglig person skal udarbejde en behandlingsplan for en patient med OCD, er vedkommende nødt til at forstå, at:

• Der ligger kognitive faktorer bag ved alt det andet, som gør det svært at komme af med problemet.
• De kognitive vanskeligheder kan være en hindring for, at den ordinerede behandling bliver vellykket.

Hvis en person med depression bruger negative forklaringer, så bliver det altså meget vanskeligt for vedkommende at bryde ud af deres systematiske forklaringsmodel, når de oplever en hverdag med både negative og positive hændelser. Derfor er det så vigtigt, at en professionel behandler skrider ind.