Du smager med hjernen, ikke tungen
Du har sikkert hørt udtrykket “Denne person har en meget kræsen gane”. Men denne udtalelse er ikke helt korrekt, da du i virkeligheden smager med hjernen, ikke munden. Vores forståelse af smagssansen er stadig meget begrænset. Dog understøtter data fra diverse empiriske undersøgelser de følgende idéer.
At spise er grundlæggende for vores overlevelse. Imidlertid hænger mange sygdomme sammen med valget af den forkerte mad.
Smag har meget at gøre med hvad og hvor meget, du vælger at spise. Derfor kan en bedre forståelse af, hvordan den virker, hjælpe dig med at undgå visse sygdomme. Sådanne sygdomme kan være på grund af for lidt mad, for meget mad eller fordi du vælger mad af dårlig kvalitet.
Du smager med hjernen
Der er ingen tvivl om, at den første oplevelse af smagen af mad sker i din mund. Når du smager på noget, påvirkes smagsløgene på tungen, i ganen og i svælget. Men straks derefter sendes beskeder fra disse placeringer til hjernens informationsmodtagelsescentre. Disse områder fortolker derefter de modtagede signaler.
Forståelse af smag
For det første når denne sensoriske stimulation det postcentrale område i isselappen. Det er her, de fleste projektioner fra sensoriske indgangssystemer modtages. Derudover aktiverer disse meddelelser hjernens isolerede cortex, som er ansvarlig for at identificere, hvilken smag du smager.
Dette blev opdaget i en undersøgelse, hvor en gruppe personer blev analyseret med MR-scanning, mens de prøvede forskellige smage og mad.
Undersøgelsen viste, at hjernens insula afkoder de signaler, som kommer fra smagsløgene, og de reagerer forskelligt på hver ny smag. Derfor er det aktiveringsmønstret, ikke det aktiverede hjerneområde, som fortæller dig, hvilken smag du smager.
Accept eller afvisning
Men dette fænomen stopper ikke her. Den information, som dine sanser sender, når den smager, når også amygdala. Dette område sidder i temporallappen og er ansvarlig for at identificere, hvorvidt en smag er behagelig eller ej. Altså om du accepterer den eller afviser den.
Det er et fascinerende faktum, at den samme smag kan udløse to komplet modsatte reaktioner i forskellige personer. For eksempel er der mange, som elsker chokolade, mens andre hader det. Man mener, at amygdala er ansvarlig for at tage denne beslutning.
Imidlertid udvikles smagssans og præferencer, enten gennem øvelse eller simpelthen bare med tiden. Som barn kan du f.eks have syntes at kaffe smagte forfærdeligt, men som du blev ældre, begyndte du at værdsætte det. Dermed har din mening altså ændret dig markant.
Erindring
Der er et område i hjernen, som hjælper dig med at huske, om du tidligere har stødt på en bestemt smag. Det er det limbiske system, som opbevarer den sensoriske erindring af din smagssans. Takket være dette system vil du vide, om du har smagt en bestemt madvare før, hvad du oplevede, hvis og når du smagte det.
Det er denne måde, hvormed du “uddanner dine smagsløg” til at huske finesser og adskille smage. For eksempel når du tager et oliven- eller vinkursus. I takt med at du prøver det og bliver kendt med de forskellige smage, bliver du også i stand til at identificere dem.
Resultatet af, at du ved, at du smager med hjernen
Der er stadig meget at lære om, hvordan vores smagssans fungerer. Dog har de fund, vi har beskrevet, gjort det mere muligt at forstå, hvordan den fungerer.
Og så ved vi, at vores hjerne er i stand til at skelne mellem forskellige smage og bestemme, hvordan vi reagerer. Vi ved også, at vi kan træne vores hjerne til at huske og skelne mellem finesser i forskellige smage. Derfor er det en god idé at give det vores fulde opmærksomhed, når vi spiser eller drikker.
Man mangler imidlertid stadig at finde ud af, hvorfor noget mad kan smage skønt for en person og forfærdeligt for en anden. Lige så snart vi når denne milepæl, vil vi blive i stand til at gøre store fremskridt i udviklingen af sund kost.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- D’Angelo, S. (2019). The sweet spot. Human Ecology, 47(1), 13-13.
- Ohla, K., Busch, N. A., & Lundström, J. N. (2012). Time for taste—a review of the early cerebral processing of gustatory perception. Chemosensory perception, 5(1), 87-99.