Rosenbergs skala for selvværd

Kan en test holde vand her 50 år efter, den blev lavet?
Rosenbergs skala for selvværd
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

En af de mest kendte psykologiske tests til at evaluere selvværd er den berømte Rosenbergs skala. Læs videre og find ud af, hvad den er!

Den mest kendte og mest udbredte test for selvværd er uden tvivl Rosenbergs skala. Selvom testen er over halvtreds år gammel, så har dens enkelthed (da den kun har ti spørgsmål) og pålidelighed hjulpet den til at bevare populariteten over årene.

Når vi taler om selvtillid, så er det klart, at de fleste mennesker har en idé om, hvad det betyder. Grundlæggende er det den opfattelse, som du har af dig selv, og hvordan du evaluerer dig selv. Det er også værd at bemærke, at selvværd har tre mere komplekse aspekter, der former et psykologisk billede fuld af toner, former og perspektiver.

Selvværd hænger sammen med de tanker, du har om dig selv hver dag. Det er også opfattelsen af, hvordan andre ser dig. Andre ting såsom din barndom, uddannelse, forholdet til dine forældre, venner og kærester spiller også en rolle. Selvværd rummer koncepter såsom identitet, selvopfattelse og selveffektivitet blandt andre.

Hvis du gerne vil dvæle dybere ned i dette koncept af selvværd, er værkerne af Morris Rosenberg fra University of Maryland et godt sted at begynde. Rosenberg er professor i sociologi og en pioner på sit område. I en af hans bøger Society and Adolescent Self Image (Samfundet og unges selvbillede) (1965) delte han for første gang sin skala for selvværd med os.

“Et menneske vil ikke føle sig tilpas uden sin egen godkendelse.”

-Mark Twain-

hånd holder et lille spejl

Rosenbergs skala for selvværd

Selvværd er en subjektiv psykologisk konstruktion. Vi ved, at dine erfaringer, hvordan du lægger vægt på disse erfaringer, hvordan du taler til dig selv, hvordan du behandler dig selv og hvordan du skønner dig selv i næsten alle aspekter af livet er ingredienser i et selvværd.

Når det er sagt, så er det vigtigt at huske, at selvværd er et emotionelt koncept. Det kan forandre sig til enhver tid, afhængig af hvordan du opfatter det og lever med det, der sker i dit liv. Med andre ord så fødes ingen i denne verden med et højt selvværd og beholder det der, indtil vedkommende dør.

Selvværd er ligesom en muskel. Hvis du negligerer den, bliver den svagere. Hvis du træner den hver dag, vil alt bare flyde, alting virker lettere og du vil have energi til alting. Det er således et godt startsted for at forstå betingelserne for denne “psykologiske muskel”, hvis man bruger Rosenbergs skala for selvværd.

Historien bag Rosenbergs skala

Morris Rosenberg udviklede denne skala baseret på data fra 5.024 unge fra skoler i USA. Hans idé var at forsøge at forstå, hvordan folks sociale kontekst havde indflydelse på deres selvværd. Han vidste, at faktorer som uddannelse, miljø og familie var grundlag for at øge eller sænke det.

Hans idé var at udvikle en test af selvværd for at evaluere, hvordan unge i USA havde det. Han udførte sine forsøg i 1960, hvilket med det samme fik interessen fra hele det videnskabelige samfund, fordi denne skala var yderste pålidelig. Og det er den således også den dag i dag.

Hvordan skal man håndtere Rosenbergs skala for selvværd?

En af de mest bemærkelsesværdige ting ved denne test er, at den er så enkelt at håndtere. Den består af 10 synspunkter, der responderer et svar ved at benytte Likert skalaen, som går fra meget enig til meget uenig. Hvis du undrer dig over, hvordan det er muligt for så kort en test at være så effektiv, bør du tænke på følgende:

I 2001 hævdede dr. Richard W. Robbins, at i virkeligheden, så var et spørgsmål som: “Har du et godt selvværd?” faktisk nok til at evaluere selvværd. Faktisk lavede dr. Robbins enkelt-spørgmåls-selvværdskalaen (SISE) og udførte et forsøg, der viste, at den var lige så effektiv som Rosenbergs skala.

der laves en test: Rosenbergs skala

Rosenbergs skala for selvværd og hvordan den evalueres

De ting, der er i Rosenbergs test, er følgende:

  1. Jeg føler jeg er en person af værdi, i det mindste på samme plan som andre.
  2. Jeg føler, at jeg har en række gode kvaliteter.
  3. Alt i alt hælder jeg mod at føle, at jeg er en fiasko.
  4. Jeg er i stand til at gøre ting, som de fleste andre også kan.
  5. Jeg føler, at jeg ikke har meget at være stolt af.
  6. Jeg har en positiv opfattelse af mig selv.
  7. I det store hele er jeg tilfreds med mig selv.
  8. Jeg ønsker, jeg ville have mere respekt for mig selv.
  9. Jeg føler mig bestemt usikker på mig selv til tider.
  10. Nogle gange kan jeg tænke, at jeg ikke er god til noget.

Til hvert udsagn hører et svar med et af følgende:

  • A. Meget enig
  • B. Enig
  • C. Uenig
  • D. Meget uenig.

Tolkning af testen

Metoden til at evaluere testen for hvert svar er følgende:

  • Spørgsmål 1-5: A giver 4 points, B giver 3 points, C giver 2 points og D giver 1 point.
  • Spørgsmål 6-10: A er værd 1 point, B er værd 2 points, C er værd 3 points og D er værd 4 points.

Hvis du således scorer 30 til 40 points, har du et godt selvværd. Hvis du scorer mellem 26 og 29, er der plads til visse forbedringer. Hvis du scorer 25 eller mindre, har du lavt selvværd.

Vi kan konkludere, at Rosenbergs skala for selvværd er et nyttigt og enkelt redskab til at måle selvværd både i en klinisk sammenhæng og i befolkningen generelt. Det vil også fremover være et relevant redskab for psykologer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Jordan, C. H. (2018). Rosenberg Self-esteem Scale. In Encyclopedia of Personality and Individual Differences (pp. 1–3). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-28099-8_1155-1
  • Robins, R. W., Hendin, H. M., & Trzesniewski, K. H. (2001). Measuring global self-esteem: Construct validation of a single-item measure and the Rosenberg Self-Esteem Scale. Personality and Social Psychology Bulletin, 27(2), 151–161. https://doi.org/10.1177/0146167201272002

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.