Psykosocial støtte efter katastrofer

08 januar, 2020
Når der sker en voldsom katastrofe, kan det være svært at vide, hvordan man kan hjælpe uden at have den rette træning og viden. Hvad er feks. det rigtige at sige? Hvad skal du gøre? Hvad skal du ikke gøre?

Når der sker en katastrofe, sættes forskellige foranstaltninger i værk for at hjælpe ofrene og deres lokalsamfund. Psykosocial støtte fra professionelle er én af disse. I dagens artikel vil vi fortælle om, hvilken rolle psykologi spiller i støtte efter katastrofer.

Psykosociale teams består oftest af koordinatorer, psykologer og frivillige med den ene eller anden form for træning. De sættes ind på forskellige tidspunkter i processen.

Den ene er efter en katastrofe. En anden er inden den sker, gennem præventivt arbejde, som skal virke forebyggende på eventuelle sårbarheder i et lokalsamfund. Men hvad er en katastrofe egentlig?

Ødelæggelser efter naturkatastrofe

Definitionen af en katastrofe

Katastrofer kan både være naturlige og menneskeskabte begivenheder, som skaber en generel trussel, som er så stor, at den overstiger individets mulighed for at reagere på den.

Videnskabelige beviser viser, at naturkatastrofer ofte efterlader sig færre psykosociale konsekvenser som de menneskeskabte. Ikke desto mindre har begge mange konsekvenser og kan ødelægge et helt samfund, hvilket medfører stor lidelse hos det enkelte menneske.

Psykosocial støtte efter katastrofer

Efter en katastrofe er der flere variabler, som enten kan forbedre eller forværre den givne nødssituation. Lokalsamfundet har behov for muligheden for at genopbygge det, de har mistet, fra et psykosocialt perspektiv. Derfor har de brug for:

  • En følelse af at høre til. Lokalsamfundet skal føle sig som overlevere, snarere end ofre.
  • Arbejde hen imod et socialt klima. Dette handler om anerkendelse af og forståelse for den smerte, som et lokalsamfund oplever.
  • Genetablere kontrollen over eget liv for at undgå hjælpeløshed og afhængighed.
  • Genskabe gamle rutiner og bekæmpe følelsen af usikkerhed.
  • Udvikle nødvendige elementer. Her taler vi om værdighed og social støtte.
  • At vide, at de har fremtidsudsigter.
Mand giver støtte efter katastrofer

Psykosocial støtte til mennesker

Psykosociale støtte-teams skal, med det samme, når de ankommer til et katastrofeområde, hjælpe dem, hvis psykiske ressourcer gør dem ude af stand til at håndtere det, som er sket. Der er, med andre ord, behov for at prioritere disse mennesker.

Dette er almindeligvis kendt som psykisk førstehjælp. Det er intenst og kortvarigt og behøver ikke handle om, at personen har bedt direkte om hjælp. Et team kan følge eget initiativ og tilbyde at hjælpe. Dog skal disse handlinger føle syv principper:

  1. Sikkerhed. Til at begynde med skal de berørtes psykiske integritet sikres.
  2. Nærhed. Psykosocial støtte skal udføres i et miljø tæt på katastrofeområdet.
  3. Hurtigt. Dette er en vigtig faktor for at forebygge kroniske symptomer.
  4. Normalitet. At sende de overlevende, som viser normale reaktioner, til normale situationer.
  5. Aktiver. Implementere de strategier, som personer hver især har for at konfrontere situationen. Det er også vigtigt at få aktiveret deres sociale netværk, så der samtidigt kan komme hjælp og støtte derfra.
  6. Enkelhed. Information skal gives enkelt og kort, så de berørte bedre kan begribe dem.
  7. Fleksibilitet. Psykosocial hjælp skal tilpasses specifikke situationer og kunne ændre strategi, hvis der er behov for dette.

Hvad du skal gøre, hvis du ønsker at støtte efter katastrofer

Mand i lejr går med vand som eksempel på støtte efter katastrofer

Når der sker en voldsom katastrofe, kan det være svært at vide, hvordan man kan hjælpe uden at have den rette træning og viden. Hvad er feks. det rigtige at sige? Hvad skal du gøre? Hvad skal du ikke gøre?
Her er nogle af de vigtigste anbefalinger til psykosocial støtte:
  • For det første – lov aldrig noget, du ikke kan holde.
  • Respekter stilhed.
  • Forbliv så rolig som muligt.
  • Tillad og bekræft enhver følelsesmæssig reaktion fra de overlevende.
  • Respekter folks religiøse overbevisning eller deres mangel på den.
  • Få ikke en person til at gøre noget, de ikke vil på det givne tidspunkt.
  • Undgå konfrontationer med de berørte.
  • Prøv ikke at belære de berørte omkring katastrofen. Opfordr dem i stedet til at gå i dialog på et trancendentalt niveau.
  • Lyt, hvis en overlevende ønsker at tale.
  • Og til sidst – ignorer aldrig trusler om mord eller selvmord af nogen grund.

Til sidst er det værd at tænke over, at man ofte tror, at en katastrofe er en begivenhed, som strækker sig over et kortere tidsrum. Som regel er der tale om et jordskælv, et vulkanudbrud, en trafikulykke eller en stor industriel ulykke osv.

Dette er dog ikke altid tilfældet. En katastrofe kan også være en længerevarende krig, hungersnød eller andre ting, som strækker sig over længere tid.

Derfor handler psykosocial støtte ved katastrofer ikke kun om at yde støtte i en bestemt periode. I mange tilfælde er der behov for, at denne hjælp fortsætter, så længe lokalsamfundet har behov for det, indtil det kommer tilbage til en tilstand, som ligner den inden katastrofen.

  • Baloian, I., Chia, E., Cornejo, C., & Paverini, C. (2007). Intervención psicosocial en situaciones de emergencia y desastres: guía para el primer apoyo psicológico.
  • Pérez-Sales, P. (2004). Intervención en catástrofes desde un enfoque psicosocial y comunitario. Madrid: Átopos, 1, 5-16.
  • https://www.unincca.edu.co/permanencia/primerosauxilios/textos%20de%20ayuda/texto1.pdf