Socialarbejderes rolle i katastrofer

november 14, 2019
Når ulykken sker, skal socialarbejdere være klar.

Ved du, hvad socialarbejderes rolle er i nødsituationer og katastrofer? Læs med her for at finde ud af det!

Hvis der sker en katastrofe, der påvirker et samfund eller et stort antal mennesker, bliver professionelle fra forskellige specialenheder involveret. Målet for socialarbejderne i en krise er at løse problemerne holistisk ved at gribe ind socialt.

Generelt skal der være nogle planer for, hvad en socialarbejder skal gøre, hvis der sker en katastrofe. Inden vi går i gang med at tale specifikt om socialarbejderes rolle, så lad os lige definere nogle begreber, som vi kommer til at bruge (Villabre, 2013.)

  • Nødsituation. Ifølge verdenssundhedsorganisationen (WHO) er en nødsituation “et tilfælde, hvor mangel på assistance ville føre til dødsfald indenfor minutter.”
  • Katastrofe. Dette ord kommer fra det gamle græske ord katastrefein (nedbryde, ødelægge.) WHO definerer det som “ethvert fænomen, som anretter skade, økonomisk skade, tab af menneskeliv og forværring af sundheds- og helbredstilstande, der i større omfang kræver en ekstraordinær reakion fra sektorer udefra.”
  • Store ulykker. (På engelsk disaster.) Dette ord kommer fra det latinske des (negativ, uheldig) og astre (astro, stjerne.) Grundlæggende betegner det en negativ hændelse, som kommer fra stjernerne eller fra guder. Ifølge WHO er en ulykke en uforudset begivenhed, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed hos et betydeligt antal mennesker, og som kræver øjeblikkelig indgriben.
socialarbejdere taler sammen

Ved at anvende kvantitative data definerede Aptekar (1994) forskellene ved disse begreber:

  • Ulykke eller nødsituation. En situation, hvor mindre end 1.000 mennesker dør.
  • Større ulykke. Antallet af døde og ofre i umiddelbar fare ligger mellem et tusind og en million.
  • Katastrofe. En situation er en katastrofe, hvis dødstallet overstiger en million mennesker.

Hvilke karakteristika har disse ting til fælles?

Fource, Hernandez-Coronado, Nevado, Martinez, Losada og Lillo (1998) forklarer den røde tråd i denne terminologi:

  • Disse begivenheder kræver øjeblikkelig indgriben.
  • De psykologiske eftervirkninger afhænger af omfanget og konsekvenserne af begivenheden.
  • De kan være uforudsete og opstået ved en ulykke. Derfor kan de skabe overraskelse, hjælpeløshed og ustabilitet.
  • De kan betyde umiddelbar fare for menneskeliv eller fysisk integritet.

“Verden nedbryder alle, og bagefter er mange stærke ved de nedbrudte steder.”

-Ernest Hemmingway-

Socialarbejderes rolle ved en katastrofe

Først og fremmest skal socialarbejdere gribe ind ved en katastrofe lige fra starten. Med andre ord skal de deltage i forebyggende arbejde og skabe fremgangsmåder for at være parate ved katastrofer.

De skal også være klar til at samarbejde med professionelle fra andre områder. Ved en katastrofe vil gruppearbejde altid være gavnligt for det berørte område.

Da konsekvenserne på denne slags situationer ofte er så ødelæggende og umulige at forudsige, er det afgørende, at der sker en indsats på flere områder samtidigt. Hvis du angriber et problem fra flere sider, så vil det trods alt være til at forholde sig til.

I denne slags situationer er socialarbejdere dem, som yder ofrene støtte og ledsagelse. De skal også opmuntre omgivelserne til at indtage deres lederroller og aktivt deltage i genopretning eller genopbygning efter en katastrofe. (Penate, 2009.)

Derfor er der flere ansvarsområder under socialarbejderes rolle i en katastrofe:

  • Informere og give besked til relevante institutioner.
  • Sørge for den nødvendige information og organisere og forberede folk på skaden og de mulige konsekvenser.
  • Skabe hold af professionelle og frivillige.
  • Støtte og ledsage folk, som er ramt direkte og inddirekte.
  • Kommunikere med familiemedlemmer. Sørge for information om skader, dødsfald osv. De skal ledsage familiemedlemmer til at identificere deres kære.
  • Styre ressourcer og tjenester.
  • Vurdere og optegne skader for at kunne videregive behovet for hjælp.
  • Sørge for kriseterapi, skrive sociale rapporter osv.
  • Opmuntre frivillige til at deltage i hjælpearbejdet, organisere selvhjælpsgrupper osv.
Socialarbejderes rolle er blandt andet at dokumentere behovet for hjælp

Mål for det sociale arbejde i katastrofesituationer

Ifølge Herrero (2012) er nogle af de mål, som socialabejdere skal have under katastrofer, ulykker og nødtilstande disse:

  • Sørge for information om de muligheder, som de sociale grupper har til rådighed.
  • Motivere folk til at få adgang til disse muligheder.
  • Hjælpe ofre med deres følelser og udbrud.
  • Hjælpe folk med at lære nye måder at se deres problemer i øjnene. Vis dem, hvordan man kan anskue deres nye situation på en anden måde.
  • Hjælpe ofre med at finde deres psykiske balance igen.
  • Snakke begivenheden igennem med de berørte, så de kan komme videre med deres liv.
  • Etablere eller facilitere kommunikation mellem folk i krise.
  • Hjælpe den enkelte eller familier med at forstå situationen helt klart.
  • Genetablere den enkeltes homøostase med deres omgivelser. Med andre ord hjælpe dem til at tilpasse sig deres nye situation.

Vi kan konkludere, at tilstedeværelsen af socialarbejdere under katastrofer, nødtilstande og ulykker er afgørende. Ikke desto mindre er der mange, som ikke anser dem som en del af dem, der kan bidrage med hjælp.

De er dog en nødvendig del for at kunne forbedre livet for dem, der er påvirket af disse uforudsete begivenheder. De skal også have en nøglerolle i enhver indsats for at kunne dæmpe de negative konsekvenser.

  • Baloian, I., Chia, E., Cornejo, C., & Paverini, C. (2007). Intervención psicosocial en situaciones de emergencia y desastres: guía para el primer apoyo psicológico.
  • Colegio Oficial de Trabajo social de Castilla-La Mancha. El Trabajo Social en situaciones de Crisis, Emergencias y Catástrofes en
    Castilla La Mancha. Recuperado de: https://www.trabajosocialclm.com/participacion-voluntariado
  • Hernández-Coronado, A., Nevado, M., Martínez, RM., Losada, D, Lillo de la Cruz, A. (2006). Intervención psicológica en situaciones de emergencias. Psicología sin fronteras. Revista electrónica de Intervención Psicosocial y Psicología comunitaria, 1(1), 40-46.
  • Muguruza, I. H. (2011). Los Trabajadores Sociales en situaciones de crisis, emergencias y catástrofes. Margen: revista de trabajo social y ciencias sociales, (63), 4-12.
  • Peñate, Á. C. (2009). Una aproximación a la intervención del Trabajo Social comunitario en situaciones de catástrofes y desastres. Cuadernos de Trabajo Social22, 243.
  • Villalibre Calderón, C. (2013). Concepto de urgencia, emergencia, catástrofe y desastre: revisión histórica y bibliográfica.