Forskellen mellem personlighed, temperament og karakter

Hvordan karakteriseres personlighed, temperament og karakter? De bliver ofte forvekslet indbyrdes. Her er nogle af forskellene.

Skrevet og kontrolleret af Psykolog og journalist Sara Clemente.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Personlighed, temperament og karakter er 3 koncepter, der, i psykologien, bruges til at tale om forskellige måder at føle og tænke på og som alle er tæt knyttet. Ligheden forvirrer dog ofte folk i deres egentlige betydning.

For at kunne bruge termerne personlighed, temperament og karakter på den rigtige måde, vil vi prøve at adskille dem og gennemgå dem en for en. Før vi ser på forskellene, er det dog værd at notere, at personlighed indeholder både karakter og temperament og de er derfor en fundamental del deraf.

Temperament: Fundamentet

Temperament er den neutrale del af ens personlighed, som stammer fra generne. Derfor ser vi det som den biologiske og instinktive del af personligheden. Det er den del af ens personlighed, der altid fremkommer først.

Man kan endda se forskellige temperamenter i babyer. F.eks. har nogle babyer en tendens til at vise mere positive følelser end negative. Og nogle babyer er oftere i et dårligt humør end andre. I adfærdstermer kalder vi disse babyer for “nemmere” eller “mere besværlige”.

Fordi det er genetisk og er en del af de træk, man har arvet, er temperament svært at modificere, manipulere eller ændre. På den ene eller den anden måde, vil den samme tendens være til stede. Det betyder dog ikke, at man ikke kan forsøge at stoppe sig selv fra at agere på den vanlige måde.

Hvis man var et isbjerg, ville temperamentet være en del af bjerget under vandet, hvilket betyder, at man stadig kan kontrollere, hvordan det kommer op til overfladen.

Hippokrates og Galen: Humoralpatologien

Hippokrates var en gammel græsk læge. Hans teori om de 4 temperamenter var den første, der forsøgte at arbejde med dette. Han mente, at en persons personlighed og helbred afhang af balancen mellem 4 forskellige stoffer: Gul galde, sort galde, slim og blod. De 4 kardinalvæsker.

Århundreder senere førte Galen af Pergamon Hippokrates´ idé videre, kategoriserede folk i forhold til deres temperamenter og kom frem til 4 typer personligheder:

• Koleriker (gul galde): En passioneret og energisk person, der let og hurtigt kan blive arrig.
• Melankoliker (sort galde): En person, der let bliver trist til mode og har en stor artistisk følsomhed.
• Flegmatiker (slim): En kold og rationel person.
• Sangviniker (blod): En glad og optimistisk person, der udtrykker hengivenhed overfor andre mennesker og er sikker på sig selv.

Karakter: En afspejling af ens oplevelser

Dette er aspektet af personligheden, der inkluderer temperamentet (de arvede træk) og de sociale og uddannelsesmæssige vaner, man har lært. Det er dermed både en naturlig del af personligheden og en, man erfarer med tiden.

Det er samtidig et resultat af erfaringer og sociale interaktioner i livet – dem, man lærer af. Disse erfaringer har en indflydelse på ens temperament og biologiske prædispositioner. Det er disse vaner, der kan ændre og polere ens prædispositioner og dermed forme ens personlighed. Derfor ligger karakterens rødder i kulturen.

Karakter er ikke så stabilt som temperament. Fordi det ikke er genetisk, viser det sig ikke fuldt ud i de tidlige stadier af livet. Det ændrer sig faktisk meget med tiden og indtager sin fulde form i ungdomsårene.

Derfor er det også muligt at modificere og ændre det, f. eks. gennem social interaktion. Folk har det med at forveksle dette begreb med personlighed, og det er derfor normalt at høre dem begge beskrevet på samme måde.

Personlighed: Biologi og miljø

Personlighed fremkommer, når man tilføjer karakter (temperament og erfaringer) og adfærd. Det betyder, at det indeholder begge termer samtidig. Det er selvsamme forbindelse, der gør det nemmer at se forskellen på personlighed, temperament og karakter.

Man kan ikke blot se det som et produkt af ens genetiske arv. Det er ligeså meget et resultat af påvirkningen fra miljøet, der strømmer rundt om en. Personlighed er noget, der skelner individer fra hinanden – det er dermed en karakteristik af hver enkelt person. Ifølge flere studier, er det stabilt med tiden og igennem forskellige situationer.

At definere personlighed, temperament og karakter

I psykologien er personligheden en gruppe af følelser, opfattelser og handlinger, der former en persons adfærdsmønstre. Det er den måde, man føler, tænker eller agerer på. Det er grupper af processer, der interagerer med hinanden, regulerer dem selv og skaber et dynamisk system. De to mest brugte og accepterede definitioner i psykologien lige nu er:

• “Personlighed er den samlede sum af en organismes adfærdsmønstre (nuværende eller potentielle) bestemt genetisk eller ud fra miljøet.” –Hans Eysenck–
• “Personlighed er det typiske adfærdsmønster (inklusiv følelser og tanker), der karakteriserer en persons tilpasning til livets begivenheder.” -Walter Mischel-

Der findes ikke én præcis definition af personlighed. Det er, fordi det er et komplekst system og der findes lige så mange definitioner, som der findes teorier og tendenser. Hver en filosofi eller teori har givet sin egen version og koncept, der altid synes ens, men er en smule anderledes.

De har dog alle en ting til fælles: De mener, at der findes et specifikt mønster i hvert et menneske, der får folk til at opføre sig lignende i lignende situationer. Selvfølgelig findes der også mange variabler, der har indflydelse på dette mønster.

Disse variabler får forskellige navne, afhængig af tidens tendens: Karakteristik, materie, dele, træk… Det vigtigste er, at rigdommen i personlighedspsykologien kommer fra alle disse bidrag, teorier, studier og forskning. Og endnu mere, når de bringes sammen.

Personlighed, temperament og karakter er forskellige koncepter. Men det er i denne forskel, man finder en del af deres værdi. I sidste ende kan det hjælpe en med at forstå ens adfærd, og bruge dem til at forudsige ens ageren.