Pendling kan være dårligt for vores helbred

Hvor meget tid spilder du på at køre til og fra arbejde? Videnskaben hævder, at de timer, vi bruger på at pendle, er en vigtig kilde til stress og angst.
Pendling kan være dårligt for vores helbred
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hver dag kan man i gennemsnit miste en til to timer på pendling. Det er ikke kun spild af tid, men også en kilde til stress og en måde at sætte dit liv på spil, især hvis du rejser i bil. Faktisk hævder nyere forskning, at pendling er dårligt for vores helbred.

I dag bliver hjemmearbejde mere og mere almindeligt. En stor del af arbejdsmarkedet kræver dog stadig fysisk tilstedeværelse. Det gælder f.eks. hospitaler, skoler, fabrikker, supermarkeder osv. Det betyder, at millioner af mennesker hver dag bevæger sig fra deres eget hjem til deres arbejdspladser.

Virkningerne af pendling spænder fra økonomiske udgifter (til brændstof eller offentlig transport) til en alvorlig indvirkning på vores mentale velbefindende. Vi oplever nemlig træthed, søvnmangel, stress og angst. Desuden har vi en følelse af at spilde tiden. Det er tid, som vi ikke kan dele med vores familie eller bruge til at hvile os.

“Hvert minut, der går til spilde, kan ikke indhentes. Alligevel, når vi ved dette, hvor meget tid vi dog spilder!”

-Mahatma Gandhi-

En angst kvinde i bil døjer med effekterne af pendling

Virkningerne af pendling

At have et arbejde giver os mulighed for at få mad på bordet, lægge livsplaner og endda for at føle os tilfredse. Ikke desto mindre er omkostningerne ved dette arbejde og ansvar ofte ekstremt høje. For eksempel betyder pendling, at vi spilder en stor del af vores tid.

Desuden er det ret almindeligt at bo ret langt væk fra arbejdspladsen. Det er faktisk de færreste, der er så heldige at kunne gå til fods på arbejde. Derfor er det mest almindelige, at man er nødt til at stå tidligt op og tage bilen eller bruge offentlig transport.

En anden bemærkelsesværdig faktor er stigningen i antallet af køretøjer og trafikken. Vores veje og motorveje er asfaltjungler med hyppige trafikpropper. Desuden har vi altid travlt, hvilket betyder, at vi glemmer ting. Vi skal dog have alle vores sanser med os for at undgå uheld. Dette kan være ret svært, når vi føler os så trætte.

En ubehagelig vej

Det siges ofte, at vi har skabt et arbejdssystem, der pålægger os at køre bil eller i det mindste at være afhængige af et eller andet transportmiddel. Faktisk bruger vi mere og mere tid på at pendle, og selv om vi forsøger at fremme brugen af cykler eller el-scootere, er disse midler i virkeligheden ikke altid nyttige.

Universitetet i Alicante gennemførte for nylig en undersøgelse, der påstod, hvordan pendling påvirker vores helbred. De fandt ud af, at jo mere tid der investeres, jo større er den negative indvirkning på vores liv. De opdagede også, at længere ture påvirker kvinder mere intenst.

Det kan skyldes, at det som regel er dem, der fortsætter med at påtage sig opgaver, der går ud over deres eget arbejde. At skulle spilde en time eller to på at pendle tager f.eks. tid fra deres pligter med at passe børn og hjem osv.

Udløsere af stress og angst ved pendling

På den anden side er der nogle mennesker, der nyder at pendle. De nyder at have denne tid for sig selv. Hvis de rejser med metro eller bus, giver det dem faktisk mulighed for at koble af fra verden i et stykke tid og læse eller lytte til musik.

Sandheden er dog, at der kun er få, der nyder disse tvungne tidsintervaller. Det skyldes, at:

  • Pendling kræver normalt, at man skal stå tidligt op og kommer senere hjem.
  • Kørsel er en aktivitet, der kræver stor koncentration. Desuden er det ofte stressende. Overtraffikerede veje, trafikpropper, forsinkelser eller dårlige manøvrer fra andre bilister forstærker dårligt humør. Der er også et usikkert element. Vi ved jo aldrig, hvad vi kan komme ud for, når vi tager bilen.
  • Den offentlige transport bliver mere og mere overfyldt. Der er ofte forsinkelser. Dette er en anden variabel, der kan skabe angst.
  • Når pendlingen er langvarig, er vi udmattede, når vi når frem. Denne træthed akkumuleres dag efter dag og svækker vores helbred.
  • Som det sidste er der de bekymrende faktorer som støj og miljøforurening. Begge disse aspekter har en stor indvirkning på vores velbefindende.
Vred kvinde i bil

Når vi kører langt til arbejde, ankommer vi ofte udmattede og i dårligt humør.

Pendling fra hjem til arbejde øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Når vi bruger en time eller to (nogle gange mere) på at pendle hver dag, er det sidste, vi har lyst til, at dyrke sport. Der er naturligvis altid undtagelser. Forskning udført af Christine Hoehner (University of Washington) og kolleger peger imidlertid på en vigtig sammenhæng.

Faktisk hævder deres undersøgelse, at lange pendlingsperioder øger risikoen for hjertesygdomme. Dette skyldes, at akkumuleret udmattelse øger forekomsten af en stillesiddende livsstil.

Folk kommer hjem fra arbejde og har ikke lyst til at bevæge sig, og slet ikke til at dyrke sport. Hertil tilføjes den altid farlige mangel på søvn. Det fører alt sammen til forhøjet blodtryk, vægtøgning, dårlige spisevaner osv.

En anden faktor er, at de timer, vi investerer i pendling, tager tid fra os til fritid, hvile og samvær med familien. Vi føler os fortvivlede, når vi ser dagene gå, mens vores kvælende og gentagne rutiner forbliver de samme. Det ender med at underminere ikke kun vores fysiske sundhed, men også vores psykiske sundhed.

Faktisk er pendling til og fra arbejde i mange tilfælde en direkte vej til ubehag. Det er også svært at afhjælpe. Man skal dog altid huske på, at arbejdet bør være en dimension, der giver udvikling, næring og velvære, og ikke berøver os vores livskvalitet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • . (2021) Happy at a price: employment challenges, life satisfaction, and lifestyle benefits among older individuals in rural communities in Canada and Ireland. Community, Work & Family 24:1, pages 39-59.
  • . (2020) Exploring the effects of commuting on workers’ satisfaction: evidence for Spain. Regional Studies 54:4, pages 550-562.
  • . (2020) Commuting and wellbeing: a critical overview of the literature with implications for policy and future research. Transport Reviews 40:1, pages 5-34.
  • . (2019) An evaluation of the value of time for commuting in Seoul: A life satisfaction approach. International Journal of Sustainable Transportation 13:10, pages 703-709.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.