De vigtigste årsager til angst

Årsagerne til angst er forskellige for hver enkelt person. Hvis vi forstår dens oprindelse, kan det hjælpe os til bedre at håndtere denne lidelse, som er langt den mest almindelige psykopatologi blandt os.
De vigtigste årsager til angst
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

De vigtigste årsager til angst er forskellige hos hver enkelt person. Hver enkelt persons virkelighed er nemlig unik, og der er altid specifikke udløsende faktorer, der er eksklusive for dem. Nogle kan f.eks. udvise en vis biologisk disposition til angst. Andre er udsat for specifikke stressorer, som de har svært ved at acceptere og håndtere.

Den græske filosof Epiktetus sagde, at der kun er én vej til lykke, og det er at holde op med at bekymre sig om de ting, der ligger uden for vores kontrol og vilje. Det er svært at se, hvordan dette kan være muligt.

For som mennesker kommer vi til verden udstyret med et sind, der aldrig holder op med at forestille sig sin egen fremtid og med at se på risici som en overlevelsesmekanisme.

Angst er en psykofysiologisk mekanisme, der gør det muligt for os at identificere farer og være opmærksomme på variabler som usikkerhed og frygt. Takket være dette varslingssystem har vi som art udviklet os i komplekse miljøer. Vi kan endda sige, at det at føle angst fra tid til anden er en grundlæggende og nødvendig omkostning for det simple faktum at være i live.

Der opstår imidlertid et problem, når du holder op med at have kontrol over din angst, og den ændrer dit liv og dit helbred fuldstændigt. Derfor giver viden om, hvad der udløser den, dig mulighed for bedre at forstå denne almindelige psykopatologi blandt befolkningen.

En af årsagerne til angst er ofte genetisk disponering og hjernens struktur. Dette gør nogle mennesker mere sårbare, når det gælder om at lide af angst.

Mand sidder på en strand

Primære årsager til angst

Man ved den dag i dag ikke præcis, hvad hovedårsagerne til angst er. Vi kan dog identificere en række risikofaktorer, der formidler forekomsten af denne lidelse i alle dens former. Noget, som man altid skal huske på, er, at denne psykologiske tilstand kan manifestere sig på forskellige måder.

Generaliseret angstlidelse (GAD), fobier, paniklidelse, tvangstanker osv. Ikke alene er der forskellige typer af angst, men nogle gange optræder de sammen med andre psykiske lidelser, såsom depression, misbrug osv. Der er faktisk stor kompleksitet i denne psykologiske virkelighed.

Lad os se, hvad de vigtigste udløsende faktorer for angst normalt er.

Vedvarende stress, der fører til angst

Den mest almindelige kilde til angst er daglig og vedvarende stress. Faktisk er det almindeligt, at når nogen står over for ekstremt stressende oplevelser, ender de med at udvikle angst. Selv når den stressende situation ikke længere eksisterer, sætter hjernen faktisk sindet i konstant alarmberedskab.

Universitetet i Calgary (Canada) har gennemført forskning, der har undersøgt den genetiske forbindelse mellem stress og depression. Denne undersøgelse viste, at amygdalaen, en nøglestruktur i behandlingen af truende stimuli, udviser usædvanlig hyperaktivitet i tilfælde af angst.

Komplekse livserfaringer: Årsager til angst

Nogle påpeger, at vi lever i en ængstelig tidsalder. Faktisk er der næppe tvivl om, at vi gennemgår en tid med stor kompleksitet på alle niveauer, socialt, økonomisk, personligt osv. Dette resulterer i flere årsager til angst. Årsager, som du uden tvivl har oplevet på et eller andet tidspunkt i dit liv. Måske oplever du dem endda nu.

Her er flere eksempler:

  • Tab af beskæftigelse.
  • Usikkerhed om fremtiden.
  • Økonomiske problemer.
  • Familie- eller forholdsproblemer.
  • Tab af familiemedlemmer eller følelsesmæssige sammenbrud.
  • Problemer på arbejdspladsen som f.eks. chikane, dårlige arbejdsforhold eller lav løn osv.
  • Frygt for klimaændringer (øko-angst), naturkatastrofer eller nye pandemier osv.

At opleve angst er en normal reaktion på en unormal omstændighed. Vi føler os alle bekymrede og truede af negative og ugunstige situationer. Det er i disse øjeblikke, at vi er tvunget til at udvikle passende håndteringsfærdigheder.

Genetik, en risikofaktor

Blandt de vigtigste årsager til angst er genetisk disponering. Vi må dog præcisere, at det simple faktum, at en af dine slægtninge udviser en angstlidelse, ikke betyder, at du vil udvikle en. Der er kun en risiko, aldrig en direkte disposition.

Instituttet for humangenetik og antropologi ved Albert Ludwigs Universitetet i Freiburg (Tyskland) har foretaget forskning vedrørende det menneskelige genom. Desuden opdagede de et betydeligt genetisk grundlag vedrørende fobier og panikforstyrrelser.

I dag ved vi, at genetisk sårbarhed kombineret med visse miljøfaktorer kan føre til udvikling af visse angstlidelser.

Barndomstraumer og en mere sårbar hjerne

Barndomstraumer er blandt de vigtigste årsager til angst. Det har nemlig altid konsekvenser at vokse op i et miljø med store socio-affektive mangler, manglende tilknytning, eller hvor der ofte blev misbrugt. Faktisk ændrer misbrug, omsorgssvigt og mangel på hengivenhed hjernens rette udvikling.

Det er almindeligt, at strukturer som hippocampus eller det limbiske system er mindre under disse omstændigheder. Ligeledes oplever de præfrontale områder problemer og mangler ved regulering af adfærd og problemløsning osv.

I bund og grund former traumatiske oplevelser i barndommen en mere sårbar og konstant opmærksom hjerne, der behandler trusler, hvor der ikke findes nogen.

Sundhed og livsstil, en anden af de vigtigste årsager til angst

Vi ved, at medicinske tilstande som f.eks. skjoldbruskkirtelforstyrrelser eller hjerte-kar-problemer er relateret til forekomsten af angst. Desuden kan mange kroniske sygdomme give anledning til angsttilstande. Det er en faktor, som man altid skal tage hensyn til.

På den anden side kan vi ikke udelukke afhængighed og bivirkninger af visse lægemidler.

Kvinde i folkemængde oplever årsager til angst

Personlighed og angstlidelser

Har personligheden noget at gøre med, om en person er mere eller mindre ængstelig? Svaret er ja. Nogle har en mere kvalificeret mental og adfærdsmæssig tilgang til at håndtere disse psykofysiologiske tilstande. Andre derimod udviser en række personlighedstræk, som gør dem mere tilbøjelige til at lide af angst.

Nogle mennesker er perfektionister. Andre ser på fremtiden med angst og ser et problem i enhver løsning. Inden for personlighedsteorien Big Five beskrives neuroticisme som den, der er mest forbundet med depression og angst.

Neuroticisme defineres ved en næsten vedvarende følelsesmæssig ustabilitet, der resulterer i humørsvingninger og irrationelle tanker (Costa og McCrae 1985).

Det er interessant at kende de vigtigste årsager til angst, ikke blot for generelt at forstå denne lidelse bedre. Faktisk hjælper det at forstå det også til at indse, at alle kan lide af denne lidelse på et tidspunkt i deres liv. Derfor er det helt normalt. Det vigtige er, at den kan behandles, og at der findes nogle yderst effektive terapier til at håndtere den.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Davies MN, Verdi S, Burri A, Trzaskowski M, Lee M, Hettema JM, et al. (2015) Generalised Anxiety Disorder – A Twin Study of Genetic Architecture, Genome-Wide Association and Differential Gene Expression. PLoS ONE 10(8): e0134865. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0134865
  • Daviu, N., Bruchas, M. R., Moghaddam, B., Sandi, C., & Beyeler, A. (2019). Neurobiological links between stress and anxiety. Neurobiology of stress11, 100191. https://doi.org/10.1016/j.ynstr.2019.100191
  • Meier SM, Trontti K, Purves KL, et al. Genetic Variants Associated With Anxiety and Stress-Related DisordersA Genome-Wide Association Study and Mouse-Model StudyJAMA Psychiatry. 2019;76(9):924–932. doi:10.1001/jamapsychiatry.2019.1119


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.