Peak-end-reglen: En besynderlig kognitiv bias

Peak-end-reglen er en form for kognitiv bias, som forklarer, hvad der ligger bag mange af vores oplevelser. Find ud af mere her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 10 april, 2024

Din hukommelse er legesyg, vanskelig og endda forræderisk, og du er ikke ansvarlig for alle dens forskellige ind- og udgange. Desuden gemmer din hjerne ikke al den information, der er relateret til dine oplevelser. Den vælger at økonomisere. Men den begår nogle gange fejl i forsøget på at gemme de mest betydningsfulde oplysninger på den mest sandfærdige måde. Det er tilfældet med peak-end-reglen.

Du har en tendens til at bedømme visse oplevelser ud fra den endelige følelse, de fremkalder i dig. Forestil dig for eksempel, at du spiser på en restaurant. Det betyder ikke noget, om første og anden ret er ret kedelige, men hvis desserten er ekstraordinær, vil du sandsynligvis have en god erindring om madens kvalitet.

Noget lignende sker i forhold, der går i stykker. Du kan have haft en katastrofal sameksistens, men hvis du i sidste ende beslutter dig for at afslutte forholdet på en respektfuld og moden måde, er det sandsynligt, at dit minde bliver “bedre” i forhold til, hvordan dit forhold virkelig var.

Det fungerer også den anden vej rundt. Det viser, at den måde, du formulerer dine erindringer på, ikke altid er helt korrekt. Desuden kan det styre mange af dine fremtidige beslutninger.

Du bedømmer ikke begivenheder ud fra komplette oplevelser, men ud fra små stykker, hvor dine følelser var hovedpersonerne. Det er en form for kognitiv bias. Det fangede opmærksomheden hos to relevante personer inden for psykologien: Barbara Fredrickson og Daniel Kahneman.

Peak-end reglen

Har du nogensinde været ude for at fejre en særlig begivenhed med din partner, og sidst på aftenen havde du et skænderi, der ødelagde det hele? Den sidste hændelse får dig til at huske hele dagen som ubehagelig, selv om resten af den var lykkelig og harmonisk. Det skyldes, at dit sind formulerer sine erindringer baseret på de følelsesmæssige toppe, der ledsager visse oplevelser.

I 1993 gennemførte Fredrickson og Kahneman en undersøgelse, hvor de afslørede den måde, hvorpå vi evaluerer vores erindringer. De hævdede, at varigheden af en begivenhed ikke betyder noget. Faktisk er det, der betyder noget, hvad vi føler, mens den vitale episode udspiller sig. Desuden udtrykker vores følelser ikke kun vores erindringer, men også vores fremtidige vurderinger.

Dette ses ofte i en bestemt type bias. Peak-end-reglen antyder, at vores erindringer mærker oplevelser baseret på to situationer: deres mest intense øjeblikke og deres opløsninger. For eksempel en fødsel. Det er utvivlsomt en smertefuld oplevelse. Men den største følelsesmæssige intensitet kommer til sidst, når moderen føder sit barn. Resten er glemt.

De mest intense følelser står tilbage, men ikke hele oplevelsen

Din hjerne er ikke som et videokamera, der overvåger et område af sikkerhedsmæssige årsager. Du kan ikke optage alt. Derfor beholder man de dele, der har gjort størst indtryk. Da det er umuligt at gemme hvert eneste øjeblik af livet, beholder hjernen de rester, der er gennemsyret af de mest intense følelser.

Det sparer plads. Det kan også forvrænge kvaliteten af din hukommelse. For eksempel kan det betyde, at hvis du går til en dårligt organiseret koncert, men de spiller din yndlingssang til sidst, vil du tænke på den samlede oplevelse som positiv. Selvom den i virkeligheden ikke var helt tilfredsstillende.

At give mere værdi til, hvordan en oplevelse slutter

Peak-end-reglen siger, at vi værdsætter oplevelser baseret på vores følelser, der opstår i slutningen. Daniel Kahneman forklarer, at denne bias evolutionært set fungerede som en overlevelsesmekanisme. Det var sådan, vi vurderede, om noget var en fordel eller en trussel.

Hvis vores forfædre for eksempel gik ind i et område, hvor der var mad, men deres sociale gruppe blev angrebet af dyr eller andre grupper, ville de sandsynligvis ikke vende tilbage til det sted. På den anden side, hvis en hule var næsten utilgængelig, men tilbød dem beskyttelse, ville de sandsynligvis forsøge at nå den igen.

Forretningsstrategier udnytter peak-end-reglen

Marketingfirmaer er store eksperter i mekanismerne bag kognitive bias. De bruger dem til at manipulere med vores købstendenser. Faktisk er peak-end-reglen en ressource, der bruges hele året i mange sektorer, såsom mode og teknologi.

Den består i at hæve priserne på visse produkter på et givet tidspunkt, så de efter et par dage kan sænkes (så de forbliver på den sædvanlige pris). Dette er almindeligt i Black Friday-kampagner. Kunden står kun tilbage med den sidste positive kendsgerning, nedsættelsen af prisen på varen.

Peak-end-reglen: Pas på, din hukommelse kan bedrage dig

Vores hukommelse bedrager os konstant. Mange af os mindes, hvordan alting var bedre i de gode gamle dage. Men hvis vi var i stand til at analysere i detaljer, hvad vi faktisk oplevede i vores ungdom, ville vi uden tvivl komme til at sætte spørgsmålstegn ved disse følelser. For vores sind har en medfødt tendens til kun at holde fast i det gode. Det er sådan, vi finder styrken til at fortsætte.

Faren ved peak-end-reglen er, at den kan forvrænge vores opfattelse af tidligere begivenheder og styre fremtidige beslutninger. Hvis du f.eks. så en tandlæge i sidste uge, som var sød, men som gjorde dig fortræd under en behandling, beslutter du måske aldrig at sætte dine ben i en tandlægeklinik igen, med alt hvad det indebærer.

Eller hvis du går i en bestemt klasse, og læreren er god, men du dumper den første eksamen, kan denne bias få dig til at vælge ikke at vende tilbage. Det er, fordi du kun fokuserer på det negative slutresultat. Du glemmer, at læreren og klassen var fantastisk. Ved lejligheder som denne, hvor du kun lader dig rive med af de følelsesmæssige højdepunkter i din oplevelse, er det bedst at stoppe op og reflektere.

Afslutningsvis er dit sind domineret af flere bias, og følelser forplumrer ofte din dømmekraft og muligheden for at se oplevelser som en helhed. Derfor er det værd at prøve at anvende mere analytiske og mindre impulsive mentale tilgange. At forstå, hvordan din hjerne fungerer, vil give dig større magt over dine beslutninger og den virkelighed, der omgiver dig.