Det selviske bias: Beskyttelse af dit ego for enhver pris

Hvis der sker noget godt, er det dit ansvar, men hvis det er dårligt, er det andres skyld. Det er sådan, det selviske bias fungerer. Faktisk søger det at beskytte dit selvværd ved at få dig til at undgå at påtage dig ansvaret for enhver fejl eller fiasko.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 14 april, 2023

Hvis der er én kognitiv ressource, som du har en tendens til at bruge ofte næsten uden at være klar over det, er det det selviske bias. Det definerer din tendens til at give eksterne faktorer skylden, når der sker negative ting, som du selv er ansvarlig for. Det er faktisk ofte en irriterende adfærd, som du bruger for at beskytte dit ego.

Hvis du f.eks. påstod, at en lærer smed dig ud af klassen, fordi han/hun ikke kunne lide dig, ville det være et eksempel på det selviske bias. Du forstærker en række imaginære overbevisninger for at validere dig selv. Med andre ord gør du en mental indsats for at lette beskyttelsen af dit eget værd og din kompetence.

Det er rigtigt, at du har brug for at beskytte dit skrøbelige selvværd. Men det er én ting at bevare et positivt syn på sig selv og en anden at falde i fælden for selvbedrag og endog uetisk adfærd. Faktisk er det selviske bias ofte blevet undersøgt inden for socialpsykologien som værende forbundet med problematiske og skadelige holdninger.

Lad os se nærmere på det.

Det selviske bias

Det selviske bias er intet andet end en mental strategi, der søger at opretholde din positive selvopfattelse. For at gøre dette anvender du en intern tilskrivning, når begivenhederne er positive, og en ekstern tilskrivning, når omstændighederne er negative. Hvis din chef f.eks. giver dig en forfremmelse, er det naturligvis, fordi du besidder ekstraordinære kvaliteter og fortjener det.

Hvis chefen derimod nægter dig en højere stilling, tror du, at det er, fordi han/hun ikke værdsætter dig, som du fortjener. Du kan også tænke, at der er skjulte årsager, der forhindrer dig i at klatre op ad stigen. Som du kan se, pakker du med disse kunstige overbevisninger effektivt dit ego ind i en rustning, så det ikke kan blive såret.

Denne mærkelige, men tilbagevendende bias blev først defineret af psykologerne Dale T. Miller og Michael Ross i en undersøgelse fra 1975. De gav et eksempel på det selviske bias som det faktum, at folk som regel tror, at de er bedre bilister end alle andre.

Manipulation af dig selv for at beskytte dit selvværd

Det selviske bias kan virke som en negativ mental ressource. Ikke desto mindre opfylder denne mentale strategi i mange tilfælde også et nødvendigt formål. Faktisk er det en forsvarsmekanisme for selvværd.

Dit sæt af opfattelser, vurderinger, tanker og følelser rettet mod dig selv skal være positive for at sikre dit velbefindende. Selvværd er trods alt rygraden i din psykologiske balance. Derfor beskytter det selviske bias dig og beskytter den positive vision, du har af dig selv.

Et eksempel på denne tilgang kunne være den arbejdstager, der ikke får et bestemt job og udelukkende tilskriver det til den sociale og økonomiske krise. På denne måde er vedkommende i stand til fortsat at opretholde en positiv tilgang til sine evner og værdi.

Det er også tydeligt hos den person, der er blevet forladt af sin partner, og som antager, at det i fremtiden altid vil være bedre at holde sig på afstand af dem, der ikke elsker dem, som de fortjener.

Nogle gange holder beskyttelsen dog op med at være sund og bliver problematisk. I realiteten giver den dig bind for øjnene. Fordi det at tage æren for dig selv og give andre skylden for dine fiaskoer forhindrer dig i at tage ansvar for realiteter, som du kunne forbedre, hvis du accepterede dine fiaskoer.

Det selviske bias og depression

Interessant nok er det selviske bias også til stede hos mennesker med depressive lidelser. Men i disse tilfælde virker det omvendt. Det beskytter ikke deres selvværd. Det tilintetgør og boykotter det konstant.

Denne slags mennesker tror, at når der sker gode ting for dem, er det et resultat af held eller eksterne faktorer. De mener imidlertid, at de dårlige ting, der sker for dem, er deres egen skyld. Denne mentale tankegang er klart skadeligt.

Individualistiske kulturer og egoisme

Den koreanske filosof Byung Chul Han påpeger, at samfundet i det 21. århundrede ikke længere er et disciplinært samfund, men et præstationssamfund. Derfor er folk nødt til at opnå ting og erobre mål for enhver pris. I dette forsøg på at nå flere mål anvender de ofte det såkaldte selviske bias.

Når man har succes, tilskriver man det således sig selv, men når man fejler, giver man omgivelserne, omstændighederne eller den person, der har bragt en i uføre, skylden. I virkeligheden gør det at antage denne idé det svært for dig at opnå resultater hele tiden. Fordi det forhindrer dig i at meditere og dykke dybere ned i dine fejltagelser.

Denne bias er ekstremt almindelig i den vestlige verden og i det, som mange kalder individualistiske kulturer. Men lande som Japan eller endda Korea har et alternativt perspektiv. De mener, at hvis du fejler, er ansvaret dit, og du skal reparere den fejl.

Som det sidste skader det aldrig at reflektere lidt over de tilskrivninger, du foretager i dit daglige liv. Når alt kommer til alt, skyldes måske ikke alt, hvad der sker for dig, eksterne årsager.