Fem paradokser til at udvide sindet

Visse paradokser kan udvide sindet. De er tilsyneladende modstridende forslag, der har til formål at udfordre din tankegang.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 05 januar, 2023

Livet er et mærkeligt paradoks. Man stræber efter at opnå et godt job, at få dækket sine mest basale behov og at sikre, at de mennesker, man elsker, er sunde og raske. Denne proces er imidlertid ofte dyr for dit eget helbred, og du har næsten ingen tid til at nyde det, du har opnået. Faktisk er din tilværelse, hvis du skulle observere den under et forstørrelsesglas, en evig modsigelse. Du har brug for at udvide sindet.

Paradokser tjener dette formål. De får dig til at tænke på de idéer, konstruktioner eller realiteter, der indeholder visse idéer i sig selv, sammen med deres modsætninger. F.eks. arbejder man for at leve, men har knap nok tid til at nyde sit liv.

Noget lignende sker, når man betragter nattens mørke. Hvordan kan der være så meget mørke, når der er så mange stjerner, der eksploderer i universets uendelighed? Er det, fordi stjernerne ikke er nok til at oplyse vores omgivelser? Det ser ikke ud til det. Hvorom alting er, så er paradokser originale og stimulerende og indbyder til dyb refleksion. Men der er ikke altid klare eller afgørende svar på dem.

Sokrates’ visdom

Som Sokrates engang sagde: “Jeg ved én ting, og det er, at jeg intet ved”. At indrømme og antage, at vi som mennesker aldrig vil få en objektiv forklaring på den tvivl, der rammer os, når vi ser på himlen eller på os selv, er en øvelse i visdom. Lad os derfor skærpe vores opfindsomhed og analytiske kapacitet lidt med en række teoretiske forslag af denne type.

Paradokser til at udvide sindet

En person, der hævder, at vi konstant begår tankefejl, er psykologen og nobelpristageren Daniel Kahneman. Det er faktisk takket være ham, at vi forstår, hvordan kognitive skævheder påvirker vores vurderinger og beslutningstagning. Hans seneste bog har titlen Noise: A Flaw in Human Judgment (2021).

I denne bog forklarer han, hvordan mennesker foretager forskellige vurderinger i lyset af lignende realiteter. Han giver eksempler på læger, psykiatere og dommere, som giver forskellige udtalelser, når de står over for lignende begivenheder. Hvorfor sker dette? Svaret er enkelt. Vores hjerner er fulde af støj, tankeforstyrrelser og automatismer, som vi ikke er bevidste om.

Vi tænker hurtigt, vi tænker dårligt, og vi når frem til forkerte konklusioner drevet af impulsivitet og følelser. Derfor skal vi lære at være mere omhyggelige og analytiske og udvikle en langsommere og mere fleksibel tænkning. Paradokser kan udvide sindet og give os mulighed for at analysere virkeligheden på en bredere og mere kritisk måde på samme tid. De er værd at se nærmere på.

1. Paradokset om lykke vil udvide sindet

Hedonismen var en tankegang, der hævdede, at det kun er, når vi søger nydelse, at vi finder lykken. Senere hævdede Jeremy Benthams utilitaristiske filosofi, at moralsk god adfærd er den adfærd, der ender med at producere sand lykke.

Senere foreslog Viktor Frankl, at lykke hverken søges eller indgår i nogen moralsk positiv adfærd. Faktisk hævdede logoterapiens fader, at den bedste måde at være lykkelig på er at glemme alt om at forsøge at være lykkelig og bare lade lykken ske (opstå) af sig selv.

2. Det sorte hul-paradokset

Dette var Stephen Hawkings yndlingsparadoks, så vi kunne ikke undlade at nævne det. Tænk på et sort hul, og hvad man siger om det. Alt, der kommer tæt på dets kanter, forsvinder. En partikel behøver kun at bevæge sig hen imod et for at ophøre med at eksistere.

Tænk på Einsteins generelle relativitetsteori. Han hævdede, at tiltrækningskraften i et sort hul er så stærk, at intet kan slippe væk fra det. Kvantefysikken er imidlertid bygget på den antagelse, at information aldrig forsvinder, og at partikler kan forvandles, men aldrig helt forsvinde. Så hvordan kan denne gåde løses?

3. Sociale sommerfugle: Venskabets mærkelige paradoks

I en undersøgelse offentliggjort i MIT Technology Review blev det såkaldte venskabsparadoks analyseret. Det er måske ikke nødvendigvis sket for dig, men ifølge matematiske og statistiske modeller er der et princip, der altid gælder. Det er dette: Dine venner har flere venner end dig og har det sjovere end dig.

Dette princip blev opdaget af sociologen Scott Feld i 1991. Han fastslog, at paradokset er, at de fleste mennesker har få venner, og at en mindre gruppe mennesker har et større socialt netværk. Med sandsynlighed kan det være tilfældet, at du har mindst én ven, som er en ægte social sommerfugl, en person med mange kontakter, og som elsker fester.

4. Paradokset om den gale pilot

Dette er uden tvivl det mest originale paradoks på vores liste. Det optræder i Joseph Hellers roman med titlen Catch-22. Denne bog fortæller historien om en ung pilot fra Anden Verdenskrig, der ønsker at komme ud af hæren. For at gøre dette planlægger han at opføre sig på en vanvittig måde, så den psykiatriske vurdering konkluderer, at han er skør og derfor ikke egnet til at gøre tjeneste.

Lægen forklarer imidlertid, at kun skøre piloter bliver uddannet til jagerpiloter. Den unge mand sidder fast og ved ikke, hvad han skal gøre.

Dette paradoks minder på en måde om, hvad der sker med unge mennesker, når de søger arbejde. Man kræver, at de skal have erfaring, selv om det i virkeligheden er de færreste, der har haft mulighed for at opnå den.

5. Tolerancens paradoks vil udvide sindet

Vi kan ikke afslutte vores liste over paradokser uden at nævne det paradoks, der drejer sig om begrebet tolerance. Ethvert samfund, der forsvarer tolerance, anses for at være demokratisk. Men i henhold til denne tommelfingerregel vil det til enhver tid også ende med at være tolerant over for intolerance.

I det øjeblik intolerance tolereres, er det pågældende samfund desuden præcis det modsatte af det, det forsvarer: Intolerant. Dette paradoks er langt fra et ordspil, men hvis vi analyserer det nøje, rummer det en stor sandhed. Det er klart, at paradokser har en vis mærkelig nytteværdi.